Nyheder fra byrådsmødet
27.5.2026 05:23:00 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Randers Byråd holdt møde mandag d. 26. maj 2026. Mødet blev holdt i byrådssalen på Det Gamle Rådhus, og nedenfor kan du læse om nogle af de beslutninger, der blev taget.
Plan for beskyttelse af grundvandet kommer i høring
En ny rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse skal være med til at sikre rent drikkevand til nuværende og kommende generationer i Randers Kommune. På mødet den 26. maj 2026 har Randers Byråd sendt et forslag til planen og tilhørende miljørapport i offentlig høring.
I sagen blev første og andet at om at sende planen i høring enstemmigt vedtaget. Tredje og fjerde at om bl.a. ekspropriation af dyrkningsretten blev vedtaget med 20 stemmer for. Imod stemte Dansk Folkeparti, Venstre og Danmarksdemokraterne... Læs mere
Byrådet godkender ny styringsmodel
Randers Byråd har godkendt en ny styringsmodel for kommunen – også kendt som Randersmodellen. Den nye model justerer blandt andet, hvordan opgaver og beslutninger fordeles mellem byrådet, forvaltningen og kommunens arbejdspladser.
Beslutningen blev enstemmigt vedtaget sammen med ændringsforslag fra en række partier og lister... Læs mere
Strategi skal samle parkering i større p-huse i Randers Midtby
Randers Byråd har på mødet den 26. maj 2026 godkendt en ny parkeringshusstrategi for Randers midtby. Strategien skal være med til at samle mere af parkeringen i større parkeringsanlæg, så der på sigt kan frigøres plads i midtbyen til blandt andet grønne områder, byrum og klimatilpasning.
Parkeringshusstrategien blev vedtaget med 29 stemmer for. Borgerlisten Østbroen undlod at stemme... Læs mere
Byfornyelse på vej til Sødring-Udbyhøj, Fårup og Værum
Randers Byråd har godkendt en ny byfornyelsesplan for landdistrikterne i Randers Kommune og i den forbindelse udpeget Sødring-Udbyhøj, Fårup og Værum til fremtidige områdefornyelser.
Beslutningen blev enstemmigt vedtaget... Læs mere
Links
Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Randers Fjord Stien indvies med fire fælles vandreture21.8.2026 12:51:34 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 2. september kl. 16.00 indvies Randers Fjord Stien officielt, når borgere, foreninger og besøgende samles fire forskellige steder i Naturpark Randers Fjord for at markere åbningen af 112 kilometer nye vandreruter.
Verdensberømt trapezartist får nyt liv på Randers-gavl21.8.2026 11:59:00 CEST | Pressemeddelelse
I de kommende dage begynder et stort portræt af La Norma at tage form på en gavl på Tørvebryggen. Randers Teater har taget initiativ til gavlmaleriet, og opførelsen sker samtidig med at teatret lørdag har officiel premiere på forestillingen om den verdensberømte trapezartist, der blev født i Randers. Dermed kan La Norma både opleves på scenen og i bybilledet.
Kom til borgermøde om rammerne for kommunens budget20.8.2026 12:42:37 CEST | Pressemeddelelse
Randers Byråd inviterer til borgermøde om rammerne for kommunens budget 2027-2030.
Fodbold skal hjælpe flere unge ind i fællesskaber – ny femårig aftale i Randers19.8.2026 13:08:44 CEST | Pressemeddelelse
Randers Kommune, DBU og DBU Jylland har indgået en ny femårig velfærdsalliance. Samarbejdet skal få flere børn og unge ind i stærke fritidsfællesskaber og bruge fodbolden som løftestang for trivsel, deltagelse og nye muligheder – blandt andet for unge, der står uden for job og uddannelse.
Randers topper ny national status på Ungeløftet18.8.2026 06:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Randers Kommune har den højeste andel af unge i job og uddannelse via Ungeløftet-indsatser ifølge nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum