Mange borgere mødte op til borgermøde om fremtidens velfærd
26.5.2026 20:30:00 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Kommunens økonomi var på dagsordenen, da cirka 150 borgere mødtes til borgermøde i kulturhuset MAGION tirsdag aften. Økonomien i Billund Kommune er presset, og der er brug for prioriteringer. Men det skal ske på et oplyst grundlag, mener borgmester Stephanie Storbank: ”Vi står i en alvorlig situation, der har en stor betydning for mange borgere. Derfor er det nødvendigt at høre så mange stemmer som muligt.”

Aftenen bød på foredrag med livsstilsekspert Anne Glad, oplæg af borgmester Stephanie Storbank, et økonomisk dilemma-brætspil samt bespisning – og på god stemning blandt de mange fremmødte borgere.
I løbet af aftenen var der mange drøftelser ved de opstillede brætspils-borde – og det skortede heller ikke på forslag fra borgerne til, hvordan Billund Kommune bedst muligt kan imødekomme de økonomiske udfordringer, vi står overfor.
”Jeg er meget taknemmelig for det flotte fremmøde og store engagement. Jeg går hjem herfra i dag med mange perspektiver og input fra borgerne,” siger borgmester Stephanie Storbank.
Ifølge hende er det økonomiske fokus kommunens vigtigste opgave lige nu:
Den seneste budgetopfølgning har vist, at løbende udgiftsstigninger presser budgettet for 2026 flere steder. Særligt er der brug for opmærksomhed på specialiserede socialområde, hvor budgetoverskridelsen i årets budget forventeligt vil være på 18,3 millioner kroner. Dertil kommer en række udefrakommende økonomiske faktorer - en kommende udligningsreform og mulige justeringer på selskabsskatten – der kan komme til at have en væsentlig betydning for Billund Kommunes økonomi.
”Vi har brug for at træffe gode beslutninger nu, så vi kan stabilisere vores økonomi og levere velfærd i god kvalitet til borgerne, også på langt sigt,” mener Stephanie Storbank og fortsætter:
” Nu er vi startet på dialogen, og den fortsætter over de næste måneder, både internt mellem os politikere og eksternt med borgerne."
FAKTA:
- Første budgetopfølgning i 2026 viste en forventet budgetoverskridelse på det specialiserede socialområde på 18,3 millioner kroner.
- Kommunalbestyrelsen har på den baggrund besluttet at der skal udarbejdes et råderumskatalog, hvor der skal findes 25 millioner kroner til den kommende budgetlægning for at imødegå problematikken.
- På aftenens borgermøde var der mulighed for, at de fremmødte selv kunne forsøge sig med en budgetlægning for at finde pengene – i et såkaldt ”råderumsspil”, der er en brætspilssimulering af et kommunalt budget.
Kontakter
Anya PalmKommunikationschefBillund Kommune
Tlf:20482139anpa@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
HN Group modtager Den Sociale Virksomhedspris 202627.8.2026 15:43:39 CEST | Pressemeddelelse
HN Group er årets vinder af Den Sociale Virksomhedspris i Billund Kommune. Prisen blev torsdag den 27. august overrakt hos virksomheden som anerkendelse af et stærkt og vedvarende socialt engagement og en særlig indsats for at skabe muligheder for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
Ny hjemmeside gør det lettere at finde sociale tilbud i Billund Kommune27.8.2026 08:02:07 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver det lettere for borgere i Billund Kommune at finde sociale tilbud. På hjemmesiden billund.socialkompas.dk samles tilbud fra både kommunen, frivillige organisationer og foreninger ét sted.
Nu er der fri passage for fiskene i Ansager Å og Nørrebæk ved Krogager24.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har skabt faunapassage ved det tidligere Krogager Dambrug, så fisk igen kan passere frit op i vandløbssystemerne. Det markerer vi med fremvisning af vandløbsprojektet mandag 31. august 2026 kl. 16-18 på Ansager Landevej 27 i Grindsted.
Streetfood-festival vender tilbage til Grindsted bymidte: Et kulinarisk slaraffenland med garanti for hygge19.8.2026 09:58:07 CEST | Pressemeddelelse
Efter to velbesøgte og hyggelige arrangementer fortsætter streetfood festivalen for tredje år i streg succesen. Fra den 28.-30. august danner Birketorvet i Grindsted ramme for et kulinarisk slaraffenland af musik, mad og aktiviteter.
Ungerådet inviterer til åbent møde om årets arbejde13.8.2026 10:33:39 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan arbejder Ungerådet i Billund Kommune for at styrke unges stemme og indflydelse? Det kan alle interesserede få indsigt i, når Ungerådet inviterer til åbent møde torsdag den 20. august kl. 16.00 i Unge- og Kulturhuset i Grindsted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum