
Usikre tider sætter dagsordenen for ATL’s årsdag 2026
27.5.2026 06:00:00 CEST | ATL – Transportens Arbejdsgivere | Pressemeddelelse
Ligesom resten af samfundet står vejgodstransporten midt i en tid præget af usikkerhed og forandring. Det er omdrejningspunktet for ATL – Transportens Arbejdsgiveres årsdag 2026, der afholdes på Hindsgavl Slot.

Geopolitiske konflikter, stigende energipriser, kampen om arbejdskraft og den grønne omstilling er alt sammen med til at skabe nye, komplekse udfordringer for landets transportvirksomheder.
Derfor stiller ATL’s årsdag i år fokus på, hvordan transportbranchen kan navigere i en verden præget af hastige forandringer, cybertrusler og politisk usikkerhed.
Årsdagen byder på en række oplæg fra markante profiler såsom tidligere mellemøstchef i Forsvarets Efterretningstjeneste, Jacob Kaarsbo, journalist og USA-ekspert Steffen Kretz, DI’s cyberekspert, Jeppe Engell, DI’s cheføkonom, Allan Sørensen og etnolog Julia Lahme.
Dagen afsluttes med middag og netværk, og undervejs vil politisk kommentator, Hans Engell, give en status på dansk politik.
Branchedirektør i ATL, Lars William Wesch, ser frem til årsdagen.
- Vi befinder os i en periode, hvor forandring er den eneste konstant. Det stiller store krav til de danske transportvirksomheder, men det åbner også for nye muligheder. Årsdagen er vores platform til at samle branchen, udveksle erfaringer og få inspiration til, hvordan vi bedst muligt styrker vores virksomheder i en omskiftelig verden.
I løbet af arrangementet kåres årets vinder af Transportens Lærepladspris, der er med til at sætte fokus på branchens stærke engagement i uddannelse og talentudvikling.
Årsdagen finder sted den 8. september 2026 på Hindsgavl Slot og indledes med ATL’s generalforsamling kl. 10.00, efterfulgt af frokost, før selve årsdagen starter kl. 12.30.
Alle ATL’s medlemsvirksomheder og samarbejdspartnere i branchen er inviteret til at deltage på dagen, der forventes at samle transportsektorens mest centrale aktører.
Læs mere på ATL.dk
Kontakter
Yderligere oplysninger kan fås hos Frederik Georg Stage, chefkonsulent i ATL - Transportens Arbejdsgivere på tlf. 6128 5086.
Følg pressemeddelelser fra ATL – Transportens Arbejdsgivere
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.