
NewC Sport lancerer ny kommerciel retning og styrker det strategiske fokus med ny Commercial Lead
27.5.2026 08:00:00 CEST | NewC Sport | Pressemeddelelse
Danske NewC Sport, der er teknologileverandør til danske og internationale sportsklubber, markerer med ansættelsen af Claus Gernsøe Jørgensen som ny Commercial Lead en ny strategisk fase. De vil være strategisk partner for klubber, organisationer og ligaer både lokalt og globalt.

NewC Sport har gennem en årrække udviklet digitale løsninger inden for ticketing, adgangskontrol og fan-engagement til nogle af de største sportsklubber i Danmark og internationalt. Fremadrettet er ambitionen langt større: at hjælpe sportsklubber og arenaer med at skabe stærkere oplevelser, tættere relationer til fans og meningsfulde fællesskaber omkring sporten.
NewC Sport samarbejder i dag med klubber som F.C. København, Brøndby IF, AGF, FC Midtjylland, FC Nordsjælland, AaB og Silkeborg IF, samtidig med at de har opbygget en international tilstedeværelse i blandt andet Storbritannien, Sverige, Portugal og Brasilien.
Men ifølge CEO i NewC Sport, Mikkel Skou, handler næste kapitel om noget større end teknologi alene.
“Sporten og dens arenaer spiller en unik rolle i fremtidens samfund. I en tid præget af fragmentering og individualisering bliver klubber og fællesskabet omkring sporten vigtigere end nogensinde før. Derfor er vores ambition ikke blot at levere systemer, men at være en strategisk partner, der hjælper klubber, organisationer og ligaer med at skabe stærkere relationer, større oplevelser og mere meningsfulde fællesskaber i byer over hele verden”, siger Mikkel Skou.
Ansættelsen af Claus Gernsøe Jørgensen skal være med til at accelerere denne udvikling og styrke virksomhedens kommercielle og strategiske position i Danmark og Europa.
Claus Gernsøe Jørgensen kommer med en lang international karriere inden for forretningsudvikling, ledelse og strategisk udvikling af virksomheder. Gennem ledende roller i blandt andet Constantia Flexibles, Berlin Packaging og Frida Group har han opbygget stor erfaring med komplekse kommercielle løsninger, implementering på tværs af organisationer samt udvikling af stærke internationale partnerskaber. Samtidig har han gennem en årrække arbejdet med at opdyrke nye markeder og skabe langsigtede relationer på tværs af Europa og internationale vækstmarkeder.
“Danmark har lagt fundamentet for den position, vi har opbygget internationalt. Det er her, vi har udviklet vores forståelse for klubbernes virkelighed og opbygget stærke relationer i sporten. Med Claus får vi en profil, der både forstår den kommercielle dimension og den strategiske udvikling, som sporten og klubberne står overfor i de kommende år,” siger Mikkel Skou.
NewC Sport oplever et stigende ønske hos sportsklubber, der vil flytte sig fra at være traditionelle kampdagsorganisationer til moderne økosystemer for fællesskab, identitet og oplevelser – understøttet af intelligente digitale løsninger og dybere indsigt i, hvordan man kan engagere fans og medlemmer. Det er her NewC Sport vil bringe deres mangeårige ekspertise og viden i spil, for at hjælpe klubberne med at indfri denne ambition.
For Claus Gernsøe Jørgensen var NewC Sports strategiske fokus afgørende.
“Det interessante ved NewC Sport er, at virksomheden ser sporten som langt mere end events og teknologi. Sportsklubber er i stigende grad kulturelle samlingspunkter i byer og lokalsamfund. Fremtidens stærkeste klubber bliver dem, der formår at kombinere stærke fællesskaber, dybe fanrelationer og kloge digitale løsninger. Her har NewC Sport potentialet til at spille en vigtig strategisk rolle både nationalt og internationalt,” siger Claus Gernsøe Jørgensen.
Nøgleord
Kontakter
Lena Bøgild
Tlf:+45 51 94 09 41lena@brochnerbogild.comBilleder
NewC Sport
NewC Sport er en dansk sports tech-virksomhed med internationale ambitioner om at styrke sportsklubber, organisationer og ligaers relationer til fans, medlemmer og lokalsamfund.
Virksomheden udvikler digitale løsninger inden for ticketing, adgangskontrol, fan engagement, medlemsmodeller og kommerciel udvikling – men arbejder samtidig med en bredere ambition om at hjælpe sporten med at skabe stærkere oplevelser, større tilhørsforhold og mere meningsfulde fællesskaber både lokalt og globalt.
Med base i Danmark arbejder NewC Sport i dag med klubber og partnere i blandt andet Danmark, Storbritannien, Portugal og Brasilien.
Læs mere om NewC Sport her: https://newcsport.com/
Følg pressemeddelelser fra NewC Sport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

