
Presseinvitation: Rejsegilde markerer milepæl i renoveringen af Brande Boligforening
26.5.2026 12:20:25 CEST | Brande Boligforening | Presseinvitation
Onsdag den 3. juni 2026 kl. 12-13 inviteres pressen til rejsegilde i Brande Boligforenings afdeling 2, hvor en omfattende renovering af boligområdet er godt i gang.

Renoveringen gennemføres i etaper og begyndte i efteråret 2025 med forventet afslutning frem mod 2028. I renoveringssagen er fokus på at sikre gode og sunde boliger nu og til fremtiden. Det betyder blandt andet, at der i alle boliger kommer nyt ventilationsanlæg for at sikre et bedre indeklima. Derudover vil der, efter endt renovering, være 74 tilgængelighedsboliger i boligafdelingen.
“Det er en vigtig milepæl for os at kunne markere fremdriften i projektet. Renoveringen kommer til at løfte boligerne markant og sikre gode, tidssvarende rammer for de nuværende og kommende beboerne mange år frem,” siger Poul Le Clausen, formand for Brande Boligforening.
Rejsegilde samler projektets parter
Ved rejsegildet vil der være taler fra borgmester i Ikast-Brande Kommune, Ib Boye Lauritzen, samt repræsentanter fra Boligkontoret Danmark.
Derudover deltager repræsentanter fra Brande Boligforening, Boligkontoret Danmark og projektets samarbejdspartnere.
Boligkontoret Danmark er byggeforretningsfører på projektet. Viggo Madsen A/S og Frost Larsen A/S er bygherrerådgivere og Nordstern ApS er totalentreprenør.
Pressen er velkommen til at deltage og har mulighed for at høre nærmere om projektet og stille spørgsmål til de involverede parter.
Rejsegildet afholdes som et led i byggeriets proces og er derfor forbeholdt inviterede deltagere, herunder pressen.
Renovering med fokus på fremtidens boliger
Renoveringen af afdeling 2, der består af 172 boliger, skal både forbedre boligernes kvalitet og sikre et mere moderne og energieffektivt boligområde.
Blandt andet vil boligafdelingen fremadrettet rumme 74 tilgængelighedsboliger, der er indrettet med fokus på bedre adgangsforhold og plads til hjælpemidler som rollatorer.
Arbejdet udføres etapevis, så de enkelte boligområder renoveres forskudt over de kommende år.
I processen er der tilknyttet en genhusningskonsulent, der står for dialogen med beboerne i forbindelse med genhusning og tilbageflytning for at skabe størst mulig tryghed gennem hele processen.
Praktisk:
Tid: Onsdag den 3. juni 2026 kl. 12-13
Sted: Mosevænget 18, 7330 Brande
Nøgleord
Kontakter
Gunnar Evald Holm-JensenProjektleder Byggeafdelingen, Vest
Boligkontoret Danmark
Brande Boligforening
Brande Boligforening er en almen boligforening med 2 afdelinger med i alt 224 lejeboliger.
Brande Boligforening administreres af Boligkontoret Danmark, der som en foreningsbaseret nonprofitorganisation leverer administration, rådgivning og serviceydelser til mere end 36.000 lejeboliger landet over for både boligselskaber og kommuner.
Følg pressemeddelelser fra Brande Boligforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.