Millionbeløb på vej til idrætshaller og klubber
26.5.2026 13:30:18 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
Lokale haller og foreninger i Kolding Kommune får nu et løft på 1.292.849 kroner til renoveringsprojekter og plads til at lave flere tilbud.

Flere idrætshaller og klubber i Kolding Kommune kan se frem til bedre faciliteter og mere tidssvarende rammer. Fritids- og Idrætsudvalget har nemlig besluttet at uddele 1.292.849 kroner til bygnings- og energirenovering. Pengene går til alt fra gulve, bedre belysning til fitnesslokale.
Men det er ikke kun bygninger og inventar, der nu får et løft. Det får også stor betydning for dem, der deltager i aktiviteterne. Det forklarer Torben Espersen fra KFUM Spejderne Alminde-Viuf. Foreningen får 367.000 kroner til et nyt tag:
”Vores aktivitetshus bliver brugt året rundt af både børn og unge, så det betyder rigtig meget, at vi kan få ordnet taget. Det giver os gode rammer til også at kunne lave aktiviteter indendørs, som er en vigtig del af spejderlivet, når vejret driller lidt for meget. Vi kan bygge med rafter, lave fuglekasser og være sammen om aktiviteterne. På den måde er huset også et vigtigt samlingssted for os.”
I Fynslund kommer pengene til at skabe et helt nyt tilbud. Her samarbejder Fynslundhallen og Foreningsfitness om at omdanne et gammelt cafeteria og mødelokale til fitness. Med et tilskud på 200.000 kroner er det fælles projekt rykket tættere på:
Det betyder rigtig meget, at vi kan skabe bedre rammer for folk, der gerne vil være aktive, men ikke tager helt ind til Kolding for fitness. Styrketræning og motion er vigtigt i alle aldre, og med nye faciliteter får vi plads til, at endnu flere kan være med og blive en del af vores fællesskab, siger Jan Moth Andersen, der er halleder i Fynslundhallen.
Et løft til fællesskabet i lokalområderne
I Fritids- og Idrætsudvalget er der stor glæde over, at puljemidler bliver omsat til konkrete forbedringer i hele kommunen:
”Vores haller og klubber er nogle af de vigtigste mødesteder, vi har i lokalområderne. Det er her børn, unge og voksne mødes om fællesskab, sved på panden og gode oplevelser. Derfor er vi rigtig glade for, at vi kan støtte bedre rammer for haller, foreninger og alle de mennesker, der bruger dem hver eneste uge,” siger Jonas Kallan Langvad, der er formand for Fritids- og Idrætsudvalget i Kolding Kommune.
Fakta
Kolding Kommune har siden 2024 årligt støttet en række klubber og idrætsfaciliteter til blandt andet energirenovering og mindre anlægsprojekter.
Udvalget uddeler i denne omgang 1.292.849 kroner. Pengene går til følgende projekter:
| Forening | Projekt | Tildelt beløb |
|
Kolding Motocross Klub |
Nyt handicapvenligt toilet |
113.000 kr. |
|
Kolding Taekwondo Klub |
Nye træningsmåtter |
56.849 kr. |
|
Lunderskov Hallen |
Udskiftning af to porte |
65.000 kr. |
|
Fynslundhallen |
Ombygning til fitness |
200.000 kr. |
|
Parkhallen |
Udskiftning af lysarmaturer |
141.000 kr. |
|
Pulzion |
Udskiftning af halgulv |
350.000 kr. |
|
KFUM spejderne, Alminde-Viuf |
Nyt tag |
367.000 kr. |
Nøgleord
Kontakter
Mona Bruun EnevoldsenFritidskonsulent
Tlf:21684004mobe@kolding.dkBilleder
Links
Om Kolding Kommune
Som regionens naturlige centrum for trafik, erhverv og kultur byder Kolding på over 55.000 arbejdspladser, et UNESCO anerkendt designmiljø samt historiske vartegn som Koldinghus og Trapholt. Kolding Kommune dækker et areal på ca. 605 km² og har omkring 95.900 indbyggere.
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Esbjergvej spærres midlertidigt ved fiskesø12.8.2026 08:34:51 CEST | Pressemeddelelse
Fra 20. august og en uge frem vil den trafikerede Esbjergvej være lukket for gennemkørsel vest for Hvilested Lystfiskersøer, mens der etableres en ny underføring af Truds Å.
Indvielse af Klostergade og Lille Brostræde efter forskønnelse10.8.2026 10:22:40 CEST | Pressemeddelelse
To historiske gader i Kolding bymidte – Klostergade og Lille Brostræde – har siden oktober gennemgået en omfattende renovering og forskønnelse. Mandag den 17. august, kl. 16-17, indvies det nye kvarter med taler, fremvisning af nyt kunstværk, artisttalk, musik og drinks. Alle er velkommen.
Sidste del af Klostergade får ny belægning – trafikken påvirkes5.8.2026 15:23:53 CEST | Pressemeddelelse
I uge 33 får Klostergade ny belægning på strækningen mellem Munkegade og Gråbrødregade i Kolding. Hele ugen vil Klostergade være spærret for al biltrafik, der vil ikke være adgang til parkeringskælderen Klostergade 16 for bilister, og arbejdet kommer til at påvirke varelevering og beboerkørsel i flere af bymidtens gågader.
Jens Holms Vej lukket for gennemkørsel i aften- og nattetimer5.8.2026 07:42:30 CEST | Pressemeddelelse
Natten mellem 10. og 11. august lukkes Jens Holms Vej i Kolding for gennemkørsel i tidsrummet kl. 21-05, når Kolding Kommune og BlueKolding laver de sidste tilpasninger af konstruktionerne til den nye mobile højvandssikring. I dagtimerne vil den trafikerede indfaldsvej være åben som normalt.
Forsøg med nye asfalttyper med lavere CO2-udledning30.7.2026 10:43:54 CEST | Pressemeddelelse
I samarbejde med NCC’s asfaltenhed vil Kolding Kommune teste tre nye typer af belægning på Ny Esbjergvej i Kolding. Målet er at finde en belægning, der udleder mindre CO2, og som samtidig har en god holdbarhed og en fornuftig pris. Beregninger og laboratorietests viser potentiale for store reduktioner i udledningen af CO2.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
