DMI lancerer ny side til tørkeovervågning
26.5.2026 13:00:00 CEST | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse
Stigende temperaturer betyder, at tørke er blevet et voksende problem. Derfor lancerer DMI en ny tørkeovervågning, der gør det nemmere for haveejere, landbrug, kommuner og myndigheder at følge med i, hvor tør jorden er, og hvordan tørken udvikler sig i Danmark.

DMI introducerer derfor en ny tørkeovervågningside, som samler viden om tørkesituationen ét sted. Med DMI’s tørkeovervågning bliver det lettere at følge, hvordan tørke udvikler sig over tid, ligesom man som noget nyt kan se prognoser for den kommende tid.
- Tørke er desværre blevet et meget aktuelt emne, fordi Danmark vil blive ramt af stadig mere ekstreme tørkeperioder i takt med den globale opvarmning. Med den nye tørkeside kan vi følge udviklingen tæt, så landmænd og kommuner bedre kan planlægge, siger professor Michael Butts, der har været med til at udvikle den nye tørkeovervågning side på dmi.dk.
Reager i tide
Formålet er at give et bedre overblik over, hvor tørt det er – både nu og over tid – så mange forskellige brugere lettere kan følge udviklingen og reagere i tide. Myndigheder, landmænd og haveejere får dermed bedre mulighed for at planlægge for vanding i tide - og omvendt at undgå unødig vanding.
Tørkeovervågningen bygger på fire indikatorer, der tilsammen giver et overordnet billede af, hvor alvorlig tørken er, og hvor den rammer:
- Nedbørsstatus
- Jordvandstatus
- Planteaktivitet
- Satellitbaseret tørkeindeks
Ved at kombinere de forskellige data giver tørkeovervågning et mere præcist og helhedsorienteret billede af tørke end tidligere. Brugerne kan navigere i interaktive kort, zoome ind på specifikke kommuner enten direkte på kortet eller via en menu for at få mere detaljeret indsigt.
Overvågning på kommuneniveau
- Vi kan nu levere gratis tørkeovervågning på kommuneniveau til alle interesserede, der giver et forbedret billede af de geografiske forskelle af tørke, vi har i Danmark. Dog ikke ned på den enkelte mark eller matrikel. Men samlet set vil vores nye tørkeovervågning gøre Danmark bedre rustet til at håndtere tørke, siger Michael Butts.
Hos kommunerne ser de frem at få til et fælles og lettilgængeligt billede af, hvordan tørken udvikler sig – både før problemerne opstår, og mens de er her.
Klimadirektør Stine Johansen fra Kommunernes Landsforening siger:
- Kommunerne har brug for værktøjer, der kan hjælpe med at planlægge og prioritere indsatsen mod tørke, så vi ikke ender i samme situation som i 2018, hvor tørken skabte store problemer for både borgere og landbruget. Sådan et værktøj håber vi, at DMI’s nye tørkeovervågning kan blive.
Tørke påvirker byggerier og dyreliv
Tørke kan føre til afgrødetab, højere fødevarepriser og større behov for kunstvanding. Samtidig kan bygninger, veje og jernbaner tage skade, og risikoen for naturbrande stiger. Tørke kan også sænke vandstanden i søer og vandløb og påvirke både vandkvalitet, grundvand og dyreliv.
- Vi ser frem til dialogen om, hvordan værktøjet kan videreudvikles sammen med kommunerne. Vi forventer, at kommunerne både kan bruge det nye tørkeovervågning når jorden er usædvanligt tør, men også når massivt regnvejr giver øget risiko for våd jord og lokale oversvømmelser, siger Stine Johansen.
Tørke udvikler sig først langsomt som manglende nedbør, derefter kommer vandmangel i de øverste jordlag, hvilket går ud over afgrøder og haver - og slutteligt går tørken ud over vand i vandløb og grundvand.
https://www.dmi.dk/toerke
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkOm Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
DMI underviser Forsvarets pilotelever i meteorologi20.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Uanset om fremtiden udspiller sig i Forsvarets transportfly, helikopteren eller de spritnye F-35 kampfly, skal luftens helte gennem en stejl læringskurve, der giver dem elementær meteorologisk viden.
DMI vil bruge svævefly for at undgå skrald i sårbar natur7.5.2026 09:35:33 CEST | Pressemeddelelse
DMI tester om små svævefly kan hente vejrmåleudstyr hjem igen fra høje luftlag, så de kan genbruges og ikke bliver til skrald i Arktis. Radiosonder sendes op med vejrballoner for at indhente data fra atmosfæren til vejrmodeller
El Niño kan varme 2026 og 2027 op7.5.2026 07:47:26 CEST | Pressemeddelelse
En kraftig El Niño er ved at udvikle sig i det tropiske Stillehav, og konsekvenserne vil formentlig gå kloden rundt. Seneste El Niño puffede 2024 op på førstepladsen som varmeste år nogensinde målt, og meget tyder på, at en ny El Niño i samspil med klimaforandringer kan skabe rekordvarme år globalt.
Dyk ned i Havets Arkiv - 300 års danske skibsjournaler er blevet søgbare27.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang bliver danske skibsjournaler ikke bare tilgængelige men søgbare, kortlagte og brugbare som data til historie-, slægts- og klimaforskning.
Vejrudsigter til flytrafikken har været i luften i 100 år19.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 1920’erne måtte piloter navigere med begrænset viden om vejret. I dag markerer vi 100 året for vejrudsigter til luftfarten – et århundrede, hvor meteorologi og flyvning er fulgtes ad, og sammen har nået nye højder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum