Tre nye virksomheder i DI Vestsjællands bestyrelse
16.6.2026 06:00:00 CEST | DI Vestsjælland | Pressemeddelelse
Repræsentanter fra virksomhederne Harboes Bryggeri A/S, Poul W. Jensens Eftf. ApS og Kongskilde Industries A/S er blevet valgt ind i DI Vestsjællands bestyrelse. Heidi Rosendal Larsen, der driver virksomheden Plus 7 ApS i Holbæk, fortsætter som bestyrelsesleder

Der var både genvalg og nyvalg på dagsordenen, da DI Vestsjælland afholdt regionalforeningens årlige generalforsamling. Tre nye bestyrelsesmedlemmer blev nemlig valgt ind. Simon Andersson fra Harboes Bryggeri A/S i Skælskør, Peter Hansen fra Poul W. Jensens Eftf. ApS i Sorø og Oscar William Gunner fra Kongskilde Industries A/S ligeledes i Sorø.
I forbindelse med konstitueringen blev Heidi Rosendal Larsen, der driver virksomheden Plus 7 ApS i Holbæk, genvalgt som bestyrelsesleder. Laila Krytz fra COWI A/S i Ringsted, Martin Velin fra Ellegaard Göttingen Minipigs A/S i Slagelse og Susan Almsgaard fra ALTANA A/S i Ringsted blev valgt som vicebestyrelsesledere.
- Jeg er glad for både tilliden og muligheden for at fortsætte som bestyrelsesleder. Vi har samlet en bestyrelse, som er bredt repræsenteret i vores seks vestsjællandske kommuner, og som gerne vil arbejde for at forbedre rammevilkårene lokalt for vores kommuner. Jeg håber, at virksomhederne vil bruge vores lokale bestyrelsesmedlemmer og gå til dem, hvis der lokalt er en udfordring, som vi kan hjælpe med, siger bestyrelsesleder Heidi Rosendal Larsen og uddyber:
- I den kommende periode skal vi fortsætte med at arbejde for, at vores lokale virksomheder både nu og i fremtiden kan få den arbejdskraft, som de har brug for. Samtidig er der brug for, at mange flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Vi har også brug for en opgradering af infrastrukturen i form af blandt at få Rute 22 udbygget til motorvej, bare for at nævne nogle af de ting, som bestyrelsen arbejder med.
Bestyrelsen i DI Vestsjælland består af lokale erhvervsledere fra en bred vifte af brancher og virksomhedstyper – fra industri til rådgivning og håndværk – og fungerer som talerør og samarbejdspartner for virksomheder i hele Vestsjælland. Bestyrelsen arbejder målrettet med at sikre, at Vestsjælland er og forbliver et attraktivt sted at drive virksomhed og skabe arbejdspladser.
- Vestsjælland har et stærkt og mangfoldigt erhvervsliv, som hver dag bidrager til lokal vækst og arbejdspladser. Hvis vi skal fastholde og udbygge den position, kræver det, at rammevilkårene følger med. Det kræver fx erhvervsvenlige kommuner, der både har en god erhvervsservice, men også sikrer, at det er attraktivt at bo i området, så virksomhederne har mulighed for at ansætte medarbejdere fra nærområdet. Et tæt og konstruktivt samarbejde med kommunerne har derfor en høj prioritet for DI Vestsjællands bestyrelse, siger bestyrelsesleder Heidi Rosendal Larsen.
DI Vestsjællands bestyrelse ser efter generalforsamlingen sådan ud:
- Bestyrelsesleder Heidi Rosendal Larsen, CEO, Plus 7 ApS
- Vicebestyrelsesleder Laila Krytz, Senior projektdirektør, Kalundborgmotorvejen, COWI A/S
- Vicebestyrelsesleder Martin Velin, direktør, Ellegaard Göttingen Minipigs A/S
- Vicebestyrelsesleder Susan Almsgaard, adm. direktør, ALTANA A/S
- Morten Jensen, tømrermester, Asnæs Maskinsnedkeri ApS
- Oscar William Gunner, adm. direktør, Kongskilde Industries A/S
- Steen Skærbæk, senior director, Novonesis
- Benny Smith, CEO, Poul Johansen Maskiner A/S
- Peter Skjold Jensen, ejer, Military Equipment Denmark A/S
- Lars Sørensen, COO, Crispy Foods A/S
- Carsten Kjær, Head of M&A, Andel Holding A/S
- Peter Hansen, adm. direktør, Poul W. Jensens Eftf. ApS
- Simon Andersson, CFO, Harboes Bryggeri A/S
Nøgleord
Kontakter
Bestyrelsesleder for DI Vestsjælland Heidi Rosendal Larsen, telefon 81 71 07 07
Regional konsulent for DI Vestsjælland Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65
Billeder




For yderligere information om DI Vestsjælland kontakt teamleder Susanne Munk Jørgensen Mail: sul@di.dk Tlf. 3377 3924
Følg pressemeddelelser fra DI Vestsjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Vestsjælland
Virksomheder sender Ringsted to pladser frem2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De lokale virksomheder er mere tilfredse med dialogen med Ringsted Kommune, men efterlyser bedre hjælp til rekruttering og flere unge på erhvervsuddannelserne. Det viser Dansk Industris seneste måling af kommunernes erhvervsvenlighed.
Lokale virksomheder løfter Odsherred 17 pladser frem2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Større tilfredshed med dialog, arbejdskraft og erhvervsuddannelser sender Odsherred 17 pladser frem i DI’s årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed.
Lokale virksomheder sender Kalundborg 20 pladser frem2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomhederne i Kalundborg kvitterer for bedre dialog, stærkere indsats for arbejdskraft og øget erhvervsvenlighed. Det sender Kalundborg 20 pladser frem i DI’s årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed.
Erhvervsvenligheden tager et ordentligt dyk i Sorø2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomhedernes tilfredshed falder på tværs af flere områder i DI’s årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed.
Erhvervsvenligheden stiger i Slagelse2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En effektiv sagsbehandling af byggetilladelser er en af de ting, som giver glade virksomheder i Slagelse. Det viser en ny måling af kommunernes erhvervsvenlighed, hvor Slagelse springer otte pladser frem. Godt gået og forsæt det gode arbejde, lyder det fra DI Vestsjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum