Vejdirektoratet

Vejdirektoratet optimerer den nordlige afslutning af Midtjyske Motorvej

1.6.2026 10:39:50 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Del

Den nordlige etapeafslutning på den kommende Midtjyske Motorvej fra Klode Mølle til Løvel ændres.

Vejdirektoratet har siden informationsmødet i januar (billedet) optimeret den nordlige afslutning på Midtjyske Motorvej syd for Løvel.
Vejdirektoratet har siden informationsmødet i januar (billedet) optimeret den nordlige afslutning på Midtjyske Motorvej syd for Løvel. Foto: Vejdirektoratet

Vejdirektoratet har i forbindelse med detailprojekteringen af Midtjyske Motorvej fra Klode Mølle til Løvel efter anlægslovens vedtagelse, ændret etapeafslutningen i motorvejens nordlige ende.

Dette indebærer, at motorvejen afsluttes i et signalreguleret kryds ved rute 13 i stedet for den tilslutning, der tidligere var lagt op til.

Ændringen udføres inden for rammerne af den eksisterende miljøkonsekvensrapport.

Arbejde med optimering af projektet

Siden anlægsloven for Midtjyske Motorvej mellem Klode Mølle og Løvel blev vedtaget i december 2025, har Vejdirektoratet arbejdet videre med detailprojekteringen af strækningen.

I den forbindelse er der blandt andet gennemført yderligere tekniske undersøgelser, og der har været dialog med lodsejere og øvrige interessenter.

Processen betyder, at Vejdirektoratet ændrer udformningen af etapeafslutningen umiddelbart syd for Løvel.

Ny løsning – flere effekter

Med den optimerede løsning afsluttes motorvejen i et signalreguleret kryds ved Aalborgvej rute 13. Det betyder at trafikanter fra motorvejen skal svinge til venstre i et T-kryds, før de fortsætter på rute 13. Desuden bliver det muligt at køre mod syd fra motorvejens nordlige ende, ligesom man kan køre ind på Midtjyske Motorvej, hvis man kommer sydfra på Aalborgvej rute 13.

Med den optimerede løsning er der markant færre anlægstekniske arbejder ved eksisterende højspændingsledninger og -master i området, hvilket blandt andet betyder, at elmaster ikke skal udskiftes.

De enkeltrettede cykelstier, der i dag findes langs Aalborgvej rute 13, kan bibeholdes, og sammen med Viborg Kommune arbejder Vejdirektoratet videre på at lave den bedste løsning for cyklisterne i forbindelse med etapeafslutningen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Den optimerede (rød) etapeafslutning på Midtjyske Motorvej syd for Løvel er mindre indgribende i området end den oprindelige (grå).
Den optimerede (rød) etapeafslutning på Midtjyske Motorvej syd for Løvel er mindre indgribende i området end den oprindelige (grå).
Kort: Vejdirektoratet
Download

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye