Investeringer i folkeskolen kan på sigt øge arbejdsudbuddet med 6.000 personer og velstanden med 6,6 milliarder

Hver ottende elev i folkeskolen består ikke afgangsprøverne i 9. klasse, og mange unge har efterfølgende svært ved at finde fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. 45.000 unge mellem 15 og 25 år er i dag hverken i uddannelse eller job, og det har store konsekvenser, både for de unge og for hele samfundet.

Nu har AE-rådet for Danmarks Lærerforening regnet på potentialet i at investere tidligt, så lærerne får bedre muligheder for at løfte alle elever og sikre, at flere består dansk og matematik. 

“Folkeskolen kan mere, hvis den får de rigtige rammer. Hvis vi investerer i skolen og i den gode undervisning i fagene, kan vi løfte flere elever, end vi gør i dag. En ny regering kan være med til at sikre, at flere unge kan klare sig godt videre i livet, og det er vel noget nær den bedste investering, vi kan gøre som samfund,” siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.

En investering på 5 milliarder årligt i folkeskolen vil ifølge AE-rådets beregninger betyde, at antallet af unge uden job og uddannelse kan reduceres med cirka 8 procent. Samtidig øges sandsynligheden for at løfte unges uddannelsesniveau, så flere tager både ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Samlet er arbejdsudbudspotentialet på omkring 6.000 fuldtidspersoner med fuld effekt i 2070. Det vil gavne velstandsniveauet i Danmark med cirka 6,6 milliarder årligt i samme periode og er dermed en god investering. 

En investering i at løfte eleverne fagligt vil ifølge AE-rådets beregninger samtidig reducere uligheden. Over 30 procent af børn af ufaglærte består ikke afgangsprøverne, og vi ser en geografisk og en styrket folkeskole vil særligt have betydning for deres uddannelsesmuligheder.

Lærerformand Gordon Ørskov Madsen understreger, at lærerne hver dag lægger alle kræfter i for at give alle deres elever de bedste livsmuligheder. Men han ser alt for ofte, at lærerne mangler tid og uddannede kollegaer til at lykkes med den vigtige opgave. Derfor håber han, at regeringen vil lytte til lærerne og investere i folkeskolens rammer.

“Vi ved, hvad der skal til, og det handler om den gode undervisning, om tiden til at nå rundt om alle elever og om at skabe stærke klassefællesskaber. Man kan eksempelvis sætte ind med flere timer med to lærere, så der er mulighed for holddeling og tid til at tage problemer i opløbet,” siger Gordon Ørskov Madsen og fortsætter: “Der, hvor lærerne har rammerne til at skabe god undervisning og stærke fællesskaber, der trives eleverne bedre, både fagligt og socialt.“