Klimarådet: Sådan sikrer politikerne opbakning til klimaindsatsen

Klimaindsatsen afhænger ikke kun af politiske beslutninger. Den afhænger også af befolkningens opbakning. Hvis borgere oplever, at konkrete politiske tiltag ikke har nogen betydelig klimaeffekt, eller at den rammer nogle befolkningsgrupper for hårdt, kan det gøre det sværere at træffe beslutninger om og gennemføre virkningsfulde klimaindsatser. Hvis borgere derimod bakker op om eller engagerer sig i omstillingen, kan det hjælpe indsatserne på vej.

Derfor stiller Klimarådet i en ny analyse skarpt på befolkningens klimaholdninger og opbakning til klimapolitikken. Analysen er lavet på baggrund af repræsentative spørgeskemadata fra forskningsprojektet ClimAct. ClimAct er et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Der er bred opbakning til klimaindsatser

Analysen finder, at mange borgere er bekymrede for klimaforandringerne. 84 pct. er enige i, at klimaforandringer er en alvorlig trussel. 64 pct. synes, at det i nogen eller høj grad betyder noget, at Danmarks klimaindsats er blandt de mest ambitiøse i verden.

Bevidstheden om klimakrisens alvor og ønsket om en ambitiøs klimapolitik giver ifølge forperson for Klimarådet Peter Møllgaard et godt fundament for de kommende års klimaindsatser. Han understreger dog, at der også findes et mindretal, som er mere afvisende over for klimaindsatser – blandt andet ud fra hensyn til udsatte borgere, erhvervsliv og konkurrenceevne.

”Uenighederne om klimapolitik skyldes primært forskellige grader af klimabekymring og opfattelser af politikkens effekt og fairness – og i mindre grad køn, alder eller hvor i landet du bor. Det betyder, at politikerne faktisk kan gøre noget for at styrke klimaindsatserne og opbakningen bag dem – især når de designer politikken og går i dialog med borgerne,” siger forperson Peter Møllgaard.

Peter Møllgaard understreger også, at opbakning er dynamisk og ikke kan tages for givet. Den risikerer at falde over tid – især hvis ikke klimapolitikken opleves som effektfuld og fair. Omvendt kan den også blive stærkere.

Fem veje til styrket klimaopbakning

Klimarådet anbefaler regeringen fem veje til at bevare eller styrke befolkningens opbakning, accept og engagement. Anbefalingerne kan også være relevante for kommuner, organisationer og virksomheder, ligesom Klimarådet selv kan bruge dem i sine analyser og arbejde.

Den første vej er at skabe større opmærksomhed i offentligheden om den brede opbakning, der findes i dag. Hvis opbakningen ikke er synlig i den offentlige debat, kan det nemlig dæmpe opbakningen til klimapolitiske tiltag.

Analysen peger på, at folk i dag undervurderer hinandens opbakning. Det gælder fx andres opbakning til landvindmøller og solcelleparker i eget lokalområde. Godt seks ud af ti svarer, at de er positivt stemt over for tiltagene, men i gennemsnit tror folk, at det kun gælder for hver tredje. Det vil sige, at opbakningen er markant større, end folk tror. Forskning peger desuden på, at politikere og embedsmænd ofte undervurderer offentlighedens støtte til klimahandling.

”Det vil gavne omstillingen, hvis vi taler mere med vores venner, kolleger og naboer om holdninger til klima. For så vil vi opleve, at de fleste andre faktisk gerne vil have, at beslutningstagerne gør noget, og måske også selv gerne vil gøre noget. Som mennesker påvirkes vi af, hvad andre mener og gør,” siger næstforperson Bente Halkier.

Klimapolitikken skal opfattes som effektiv og fair

Klimarådets næste anbefaling er, at regeringen fokuserer på effektivitet og fairness. Analysen viser nemlig, at folk lægger særligt stor vægt på, at klimatiltag faktisk gavner klimaet og på fordelingen af byrder, inddragelse og anerkendelse.

”Regeringen kan understøtte en offentlig debat om klimatiltag og deres forskellige fordele og ulemper. Det kan fx være tilskud og afgifter. Tilskud er mere populære – men ofte er afgifter billigere for samfundet som helhed, de er mere effektive, og de lever også op til princippet om, at forureneren selv betaler. Det princip bakker de fleste op om, viser analysen,” siger næstforperson Bo Jellesmark Thorsen.

Et fokus på effekt og fairness er blandt andet relevant at huske, når en ny regering skal konkretisere, hvordan Danmarks kommende klimamål for 2035 skal opfyldes. Den tidligere regering foreslog i december et 2035-mål på 82 procent reduktion, men målet nåede ikke at blive vedtaget i Folketinget eller konkretiseret nærmere inden Folketingsvalget i marts.

Fortællinger og inddragelse

Klimarådets tredje vej til klimaopbakning handler om historier om identitet, håb, værdier og fællesskab. Klimarådet anbefaler, at regeringen forsøger at samle befolkningen om fortællinger, der gør klimavisionerne mere konkrete, fordi samlende fortællinger kan skabe fælles retning og mening.

”Et klimaneutralt samfund kan være forbundet med større livskvalitet, mere natur, forsyningssikkerhed, bedre sundhed og nye arbejdspladser. Det skal regeringen være med til at minde folk om. Ligesom den skal informere om omkostningerne ved ikke at handle,” siger Peter Møllgaard.

Den fjerde vej handler om oplevelsen af at blive inddraget og hørt. Det kan styrke opbakningen, hvis borgerne oplever at blive involveret, og at deres perspektiver anerkendes i politiske beslutninger. Den femte vej handler om, at regeringen kan arbejde for at gøre klimavenlige hverdagsvalg mere udbredte.

Find hele analysen på Klimarådets hjemmeside.