Drabssag fra Kurvemagerstien
23.6.2026 08:53:19 CEST | Københavns Politi
Efterforskningen af sprængningen på Amager den 25. maj, hvor en 31-årig mand mistede livet, førte i går til anholdelse af en 19-årig mand med dansk statsborgerskab. Han er sigtet for medvirken til drab og vil kl. 9.30 blive i fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byrets afdeling i Vestre Fængsel. Her vil anklagemyndigheden begære lukkede døre.
4.6.2026 22:27:58 CEST | Københavns Politi
Den 19-årige mandlige danske statsborger er blevet varetægtsfængslet i 18 dage.
4.6.2026 13:28:41 CEST | Københavns Politi
Vi fremstiller kl. cirka 16.30 en 19-årig dansk statsborger i grundlovsforhør. Han er sigtet for at have medvirket til, at medgerningsmændene var i besiddelse af den håndgranat, der blev brugt ved sprængningen på Kurvemagerstien. Han er desuden sigtet for at have betalt en af medgerningsmændene for at overdrage håndgranaten til den mand, der gennemførte sprængningen. Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre under grundlovsforhøret, der finder sted i Københavns Byrets afdeling i Vestre Fængsel.
3.6.2026 17:05:24 CEST | Københavns Politi
Den 18 årige mandlige danske statsborger er her til eftermiddag blevet varetægtsfængslet i 19 dage.
3.6.2026 10:51:50 CEST | Københavns Politi
Vi har foretaget endnu en anholdelse i sagen om sprængningen på Amager, hvor en 31-årig mand mistede livet. En 18-årig mandlig dansk statsborger fremstilles ca. kl. 13 i grundlovsforhør sigtet for medvirken til drab. Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre. I samme sag er den 22-årige kvinde, der blev fængslet for besiddelse af en håndgranat, blevet løsladt, da der ikke er grundlag for fortsat varetægtsfængsling. Hun er fortsat sigtet. I sagen sidder fem personer fortsat varetægtsfængslet.
29.5.2026 08:43:21 CEST | Københavns Politi
Vores efterforskning af den sprængning, der fandt sted mandag aften på Amager, førte i går eftermiddags til yderligere anholdelser. To mandlige danske statsborgere på 24 år og 32 år vil kl. 10.30 i dag blive fremstillet i grundlovsforhør sigtet for at have besiddet og overdraget en håndgranat til den 26-årige kvinde, der blev varetægtsfængslet onsdag. Anklagemyndigheden vil ved grundlovsforhøret begære lukkede døre, og vi har derfor for nuværende ikke yderligere kommentarer.
28.5.2026 09:54:14 CEST | Københavns Politi
Den 31-årige mand, der kom svært til skade ved sprængningen på Amager mandag aften, er onsdag sen aften afgået ved døden. Fire personer er pt. varetægsfængslet i sagen og der pågår stadig intens efterforskning, hvorfor vi for nuværende ikke har yderligere kommentarer.
27.5.2026 10:27:43 CEST | Københavns Politi
Vores efterforskning af den sprængning, der fandt sted i mandags på Amager, førte i går aftes til anholdelser af to kvindelige danske statsborgere på 26 og 22 år. De to kvinder vil kl. 12 i dag blive fremstillet i grundlovsforhør sigtet for medvirken til drabsforsøg og for besiddelse og overdragelse af en håndgranat. Anklagemyndigheden vil ved grundlovsforhøret begære lukkede døre, og vi har derfor for nuværende ikke yderligere kommentarer.
26.5.2026 09:44:00 CEST | Københavns Politi
Vores lokalbetjente fra Amager nærpoliti vil dagen igennem sammen med det ridende politi være ekstra til stede i området, hvor sprængningen fandt sted. Den tryghedsskabende indsats omfatter også vores mobile politistation, der vil holde ved parkeringspladsen ved Remisevej fra kl. 16 til 18. Borgere, der føler sig bekymret eller har spørgsmål, er velkomne til at tage kontakt til vores kolleger.
26.5.2026 09:09:01 CEST | Københavns Politi
Efterforskningen af den sprængning, der i går ved 18-tiden fandt sted på Kurvemagerstien på Amager, har i nat ført til anholdelse af to mandlige danske statsborgere på 19 og 20 år. De sigtes for drabsforsøg og for at have været i besiddelse af en håndgranat. De vil kl. 15 blive fremstillet i grundlovsforhør. Her vil anklagemyndigheden begære lukkede døre. Ved sprængningen kom en 31-årig mand svært til skade. Sagen efterforskes fortsat, og vi opdaterer her, når der er nyt.
25.5.2026 21:34:59 CEST | Københavns Politi
Vi modtager pt. mange henvendelser, men da vi stadig er i gang med undersøgelserne på stedet, har vi for nuværende ikke flere oplysninger til sagen.
Der kan rettes henvendelse til Københavns Politis pressetelefon i morgen fra kl. 8 vedr. opdatering.
25.5.2026 19:45:54 CEST | Københavns Politi
Ca. kl. 18 skete der en eksplosion på Kurvemagerstien på Amager, og en 31-årig mand kom alvoligt til skade ved eksplosionen. Det er stadig uvist, hvad der forårsagede eksplosionen, og vi er derfor i gang med undersøgelser på stedet. Der er dog ikke grund til bekymring for borgerne i området.
Vi har ikke yderligere oplysninger om forurettedes tilstand, og henviser til sundhedsmyndighederne.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Københavns Politi
Savnet person fundet7.8.2026 07:01:58 CEST | Myndighedsmeddelelse
xx, som vi tidligere har efterlyst, er fundet i god behold. Derfor har vi fjernet det vedhæftede billede og navn - og vi opfordrer medierne til at gøre det samme. Vi takker for hjælpen.
Tre mænd sigtet for overtrædelse af våbenloven efter våbenkontrol6.8.2026 10:43:47 CEST | Myndighedsmeddelelse
Ved en ransagning på en adresse på Østerbro blev en 47-årig mand ligeledes sigtet for ulovlig besiddelse og opbevaring af våben. De ulovligt opbevarede våben er taget i politiets varetægt, indtil forholdene er bragt i orden. En overtrædelse af våbenloven kan bl.a. medføre, at man mister retten til at besidde våben, herunder jagttegn.
Person er fundet4.8.2026 13:19:09 CEST | Myndighedsmeddelelse
xx, som vi tidligere har efterlyst, er fundet i god behold. Derfor har vi fjernet det vedhæftede billede og navn - og vi opfordrer medierne til at gøre det samme. Vi takker for hjælpen.
Fem personer anholdt for lommetyveri i Indre By4.8.2026 11:32:15 CEST | Myndighedsmeddelelse
Som led i en større indsats mod lomme- og tricktyverier anholdt vi mandag eftermiddag fem personer med rumænsk statsborgerskab i Indre By. To kvinder på hhv. 41 og 21 år samt en mand på 23 år, blev anholdt ved Amalienborg Slotsplads. De blev sigtet for i forening at have stjålet fra en persons taske. Kort efter blev yderligere to mænd på 33 og 40 år, anholdt ved Nyhavn for præcis samme forseelse. Alle fem personer bliver senere i dag fremstillet ved Dommervagten i Københavns Byret.
Politiet har afgivet skud i forbindelse med eftersættelse1.8.2026 18:55:37 CEST | Myndighedsmeddelelse
Vi er lige nu massivt tilstede i Tingbjerg på grund af en eftersættelse. I den forbindelse har en patrulje afgivet skud mod en personbil. Som det er standard i alle sager, hvor en polititjenestemand har affyret sit våben, vil sagen blive undersøgt af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). Københavns Politi har derfor ikke mulighed for at oplyse yderligere om hændelsen og henviser til DUP.
