Trods høj UV-indeks: Hver tredje beskytter sig forkert i solen
26.5.2026 07:36:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse
Solens stråler kan skade huden på helt almindelige danske sommerdage og med et UV-indeks helt oppe på 6 i den kommende uge, er den rette solbeskyttelse vigtigere end nogensinde. En ny undersøgelse fra Gjensidige viser dog, at mange danskere stadig beskytter sig for lidt eller helt undlader det.

Selvom kalenderen endnu ikke siger højsommer, begynder UV-niveauerne at ligne dem, vi forbinder med sommerdage. Her anbefaler sundhedsmyndighederne og Kræftens Bekæmpelse, at man bruger solcreme med mindst faktor 30.
På trods af anbefalingerne, viser en ny undersøgelse som YouGov har lavet for Gjensidige, at flere end hver tredje dansker ikke følger anbefalingerne og det er ikke uden risiko, fortæller Mette Glad, fagchef for Sundhed i Gjensidige.
“Mange tror, at en solfaktor på 15 eller 20 er tilstrækkeligt i et land som Danmark, hvor UV-strålingen ofte opleves som mildere end i sydeuropæiske lande. Men med mange sommerdage for døren, hvor UV-indekset er helt oppe på 5 eller 6, kan utilstrækkelig beskyttelse have store konsekvenser.”
Mette Glad forklarer, at gentagne solskoldninger er den væsentligste årsag til både hudkræft og den alvorlige form, modermærkekræft. UV-strålerne nedbryder samtidig hudens spændstighed og kan føre til tidlige rynker og pigmentforandringer.
Hver femte dansker beskytter sig slet ikke
Og med de store konsekvenser i mente er det endnu mere overraskende at hver femte dansker ifølge undersøgelsen slet ikke beskytter sig i den danske sommersol.
“Det er ikke kun, når vi ligger på stranden, at vi bliver udsat for skadelig UV-stråling. Den ophobes også, når vi er ude i hverdagen - på cyklen, i haven eller på gåture. Her handler det ikke om at undgå solen, men om at være i den med omtanke - og her kan selv små ændringer i vaner gøre en stor forskel,” siger Mette Glad.
For at gøre det nemmere at beskytte sig i den danske sommersol peger Mette Glad på en række enkle huskeregler:
Vigtige huskeregler for dansk sommer:
-
Minimum faktor 30: Giver en høj beskyttelse, der blokerer ca. 97% af UV-strålerne.
-
UV-indeks er afgørende: Når UV-indekset er 3 eller højere (typisk mellem kl. 12-15 fra april til september), skal du bruge solcreme.
-
Mængden betyder mest: Brug "én håndfuld" (ca. 35-40 ml) til en hel krop. Smør dig gerne to gange med 20 minutters mellemrum, inden du går ud.
-
Ved lys hud/stærk sol: Hvis du har meget lys hud, eller hvis UV-indekset er højt (7 eller derover), kan du med fordel bruge faktor 50. [1, 2, 3, 4]
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af YouGov for Gjensidige i april 2026 blandt 1036 repræsentative danskere over 18 år.
|
Hvilken faktor solcreme bruger du oftest i Danmark på en sommerdag? |
|
|
Faktor 10 eller mindre |
2% |
|
Faktor 20 |
13% |
|
Faktor 30 |
38% |
|
Faktor 50 |
17% |
|
Faktor 50+ |
6% |
|
Bruger ikke solcreme i Danmark |
19% |
|
Ved ikke |
4% |
Kontakter
Lise MadsenKommunikationskonsulent Gjensidige
Tlf:20111842lise.madsen@gjensidige.dkFølg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Fire ud af ti unge hopper i vandet med alkohol eller rusmidler i blodet13.8.2026 07:38:00 CEST | Pressemeddelelse
En tur i vandet kan virke som den perfekte afslutning på en varm sommerdag. Men ofte sker badeturen med alkohol eller rusmidler i blodet. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Utryg trafik ved skolerne: Forældre efterlyser flere tiltag8.8.2026 07:41:00 CEST | Pressemeddelelse
Når skoleklokken snart ringer ind igen, er trafikken ikke altid lige tryg. Mange danskere har oplevet utrygge situationer i trafikken omkring en skole, og to ud af tre forældre mener, at der bør gøres mere for trafiksikkerheden. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Beruset på cykel: Flere danskere tager chancen4.8.2026 07:36:00 CEST | Pressemeddelelse
De lyse sommernætter får flere danskere op på cyklen. Men når cyklisterne strømmer gennem gaderne dag og nat, er det langt fra alle, der er ædru, når de sætter sig i sadlen. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Hver tredje tager arbejdet med på ferien29.7.2026 07:41:00 CEST | Pressemeddelelse
30 procent af danskerne formår ikke at lægge arbejdet fra sig, når de holder ferie. Det viser en ny undersøgelse.
6 ud af 10 glemmer vigtigt tjek inden badeturen på ferien25.7.2026 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Populære feriedestinationer som Albanien, Frankrig og Italien kæmper nogle steder med dårlig badevandskvalitet, men 6 ud af 10 danskere tjekker det aldrig inden badeturen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum