Brændstofmangel kan ramme danskernes sommerferie: Sådan bør du forberede dig
24.5.2026 10:06:47 CEST | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse
Flere flyselskaber har allerede aflyst flyvninger, og den urolige situation i Mellemøsten kan få betydning for danskernes rejseplaner denne sommer. Hos forsikringsselskabet Alm. Brand peger man på, at det især er risikoen for brændstofmangel, der kan føre til forsinkelser, ændrede ruter og i værste fald aflysninger.

Er du blandt de mange danskere, der planlægger ferie i udlandet denne sommer, er det en god idé at holde ekstra øje med udviklingen. Uroen i Mellemøsten kan påvirke forsyningskæderne og skabe risiko for brændstofmangel.
Hvis der opstår brændstofmangel, kan flyselskaberne blive nødt til at ændre deres planlægning. Det kan blandt andet betyde omlagte ruter, ekstra mellemlandinger, ændrede afgangstider eller i sidste ende aflyste fly.
Hos Alm. Brand oplever man allerede, at flere kunder henvender sig med spørgsmål og bekymringer om deres kommende ferie.
”Mange er naturligt nok bekymrede for, om uroen i Mellemøsten kan få betydning for deres rejse. Lige nu handler det blandt andet om risikoen for brændstofmangel, som kan føre til ændringer undervejs. Derfor er vores vigtigste råd, at man holder sig opdateret og ved, hvem man skal kontakte, hvis der opstår problemer,” siger Mathias Kjær Sigvaldason, Vice President for Rejse i Skade i Alm. Brand.
Rejsedirektøren understreger samtidig, at ansvaret først og fremmest ligger hos flyselskaberne:
”Det er altid flyselskabet, der er den primært ansvarlige part, hvis dit fly bliver forsinket, ændret eller aflyst, uanset om det sker før afrejse eller under selve rejsen. Det er derfor dem, man som udgangspunkt skal kontakte for hjælp, ombooking eller refusion,” siger Mathias Kjær Sigvaldason.
Han anbefaler, at man forbereder sig grundigt:
”Det bedste, man kan gøre, er at være forberedt. Sørg for at have vigtige telefonnumre, policenumre og rejseoplysninger let tilgængelige, og undgå at planlægge for stramt,” siger han.
Hos Alm. Brand understreger man dog, at risikoen for brændstofmangel langt fra betyder, at rejsen nødvendigvis bliver aflyst.
”Flyselskaberne vil typisk gå langt for at undgå aflysninger. De vil ofte forsøge at løse udfordringerne med ændrede ruter eller ekstra mellemlandinger. Men hvis uheldet er ude, er det vigtigt at kende ansvarsfordelingen og vide, hvornår forsikringen kan hjælpe,” siger Mathias Kjær Sigvaldason.
Han opfordrer samtidig rejsende til at være ekstra opmærksomme, hvis de selv sammensætter deres rejse:
”Hvis man selv har booket fly, hotel og andre dele separat, er det vigtigt at være opmærksom på, at forudbetalte udgifter som hotel, billeje og lignende som udgangspunkt ikke er dækket af rejseforsikringen, hvis flyet bliver aflyst, og du vælger at aflyse hele rejsen,” siger han.
Det skal du gøre, hvis rejsen bliver påvirket
Hold øje med Udenrigsministeriets rejsevejledninger
Følg løbende Udenrigsministeriets anbefalinger for både dit rejsemål og eventuelle transitlande. Situationen kan ændre sig hurtigt, og uro i regionen kan få betydning for både sikkerhedssituationen, flyruter og brændstofforsyning.
Tjek din rejseforsikring inden afrejse
Sæt dig ind i, hvad din rejseforsikring dækker — og hvad den ikke dækker. Det gælder særligt ved forsinkelser, aflysninger, ændrede rejseplaner og uforudsete udgifter som følge af brændstofmangel, ændrede flyruter eller andre driftsforstyrrelser.
Tjek afbestillingsvilkår på hotel og øvrige bookinger
Har du selv sammensat rejsen ved at booke fly og hotel hver for sig, bør du tjekke afbestillingsbetingelserne for hotel, billeje og andre forhåndsbetalte udgifter.
Hvis du endnu ikke har booket, kan det være en god idé at vælge hotel og andre ydelser med fleksible afbestillingsmuligheder — gerne så tæt på afrejse som muligt.
Kontakt flyselskab eller rejsebureau ved aflysninger før afrejse
Hvis dit fly bliver aflyst, inden du er rejst, skal du som udgangspunkt kontakte flyselskabet eller rejsebureauet. Det er dem, der har ansvaret for ombooking, refusion eller anden håndtering af billetten — også hvis aflysningen skyldes brændstofmangel, ændrede ruter eller andre driftsmæssige forhold.
Kontakt forsikringsselskabet hvis problemet opstår under rejsen
Hvis du allerede er afsted, og der sker ændringer, forsinkelser eller aflysninger undervejs, kan din rejseforsikring i nogle tilfælde hjælpe. Her afhænger dækningen af den konkrete situation og din forsikring.
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Sæson for skybrud: Op mod 3 ud af 4 skader kan undgås med simple tiltag20.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det sommerlige vejr nærmer sig, og det betyder også, at vi går ind i skybrudssæsonen. På trods af det viser en ny undersøgelse fra forsikringsselskabet Alm. Brand, at over halvdelen af danskerne ikke har lavet forebyggende tiltag, samt hver femte ikke ved, hvordan de kan forebygge skader på boligen.
Hver femte dansker har kørt med vinterdæk om sommeren12.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Beholder du vinterdækkene på for længe, får din bil en dårligere bremseevne, et højere brændstofforbrug og en større miljøbelastning. Alligevel viser en ny undersøgelse fra forsikringsselskabet Alm. Brand, at hver femte dansker har kørt med vinterdæk i forsommeren og sommeren.
Alm. Brand advarer: Ukrudtsbrændere kan føre til milliondyre skader30.4.2026 11:06:10 CEST | Pressemeddelelse
De tørre sommerforhold får forsikringsselskabet Alm. Brand til at opfordre til forsigtighed ved brug af ukrudtsbrændere, når vejrudsigten lover høje temperaturer resten af ugen.
Over halvdelen af danskerne har kørt et dyr ned30.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
6 ud af 10 danskere har kørt et dyr ned – og maj er højsæson for påkørslerne. Få styr på forholdsreglerne og hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude.
Unikt branchetiltag kan reducere risikoen for skader markant i landbruget14.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske landmænd kvitterer positivt for et gratis forebyggelsestilbud fra forsikringsselskabet Alm. Brand. Mere end 70 landbrug har allerede fået et såkaldt Forebyggelsestjek, og erfaringerne peger allerede nu på, at selv enkle tiltag kan reducere risikoen for skader markant.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum