Mistænkeligt forhold på Herning Banegård
23.5.2026 10:32:36 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Ved Retten i Herning bliver to piger på 15 og 17 år i dag kl. 12.00 fremstillet i grundlovsforhør i sagen fra Herning Banegård fredag aften. De er sigtet for at forsøge at komme i besiddelse af en håndgranat med henblik på at kaste den mod en ukendt adresse i Herning-området. Anklagemyndigheden vil begære dørlukning af hensyn til den videre efterforskning.
23.5.2026 10:14:58 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Vi har stillet den mobile politistation op på Banegårdspladsen i Herning og vil være der frem til ca. kl. 14. Har du spørgsmål, eller har du brug for at tale med politiet om aftenens hændelser i Herning eller andre emner, så er du meget velkommen til at kigget forbi.

22.5.2026 23:08:38 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Politiet har anholdt tre personer ombord på det tog, der tidligere på aftenen blev tilbageholdt i Herning. De tre personer skal afhøres og deres relation til anmeldelsen om mistænkeligt forhold skal klarlægges. Politiet ønsker på nuværende tidspunkt ikke at offentliggøre yderligere detaljer om de tre anholdte eller karakteren af det mistænkelige forhold.
22.5.2026 21:48:26 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Aftenens anmeldelse om mistænkeligt forhold i toget på vej til Herning formodes at have relation til den igangværende konflikt i Herning-området. Midt- og Vestjyllands Politi har lige nu ekstra patruljer på gaden i både Herning og Ikast i den forbindelse. Borgere kan færdes frit, men politiet opfordrer til at være opmærksom på personer eller aktivitet, der stikker ud fra normalbilledet og kontakte politiet på tlf. 114, hvis man oplever noget i den retning.
22.5.2026 21:27:28 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Politiets undersøgelser på Herning Banegård kræver ikke længere, at togdriften er indstillet. Toget, der tidligere blev tilbageholdt er kørt væk fra perronen, så politiet kan foretage undersøgelser af det uden at påvirke togdriften yderligere.
22.5.2026 20:30:40 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Et tog på vej ind på Herning Banegård er blevet holdt tilbage i forbindelse med et mistænkeligt forhold. Passagerer er blevet evakueret – der har umiddelbart ikke været fare for nogen i forbindelse med hændelsen. Passagererne vil blive afhørt som vidner og derefter ført sammen med deres bagage, der er ved at blive hentet fra toget. Togdriften er fortsat indstillet og vil være det ind til politiets undersøgelser på perron og skinner er afsluttet.
22.5.2026 19:24:08 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Vi er lige nu talstærkt til stede på og omkring Herning Banegård i forbindelse med et mistænkeligt forhold. Banegården er evakueret og togdriften til og fra Herning Banegård er i øjeblikket indstillet. Respekter politiets afspærringer på stedet. Vi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger til offentligheden. Men senere spørgsmål fra pressen skal ind på politikredsens pressetelefon 51731906.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Midt- og Vestjyllands Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Midt- og Vestjyllands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Midt- og Vestjyllands Politi
Advarsel til forretningsdrivende i Viborg og omegn12.8.2026 13:02:57 CEST | Myndighedsmeddelelse
I forbindelse med et lignende forhold i Nykøbing Mors, er der blevet anholdt en person, som er identisk med den person, som var relevant, i de to forhold i Viborg. Vi opfordre dog forsat til, at være opmærksom på, det tidligere beskrevede MODUS
Fremlysning: Savner du denne ring?12.8.2026 10:32:15 CEST | Myndighedsmeddelelse
Vi fremlyser denne ring, som er fundet i går tirsdag den 11. august på Skjernvej i Holstebro. Navnet "Per" ses indgraveret i ringen. Ejeren kan rette henvendelse til lokalpolitiet i Holstebro via telefon 114. Oplys gerne hittegodnummer: 202600228Ejeren af ringen kan kontakte lokalpolitiet i Holstebro gennem telefon 114. Oplys hittegodsnummer: 202600228
Mulig demonstration omkring Harboøre9.8.2026 15:25:36 CEST | Myndighedsmeddelelse
Midt- og Vestjyllands Politi er blevet bekendt med, at der formentlig bliver afholdt en demonstration i nærheden af Harboøre i starten af uge 33. Politiet har endnu ikke modtaget en anmeldelse fra en arrangør, men vi følger situationen tæt, og der vil være øget polititilstedeværelse i Harboøre i uge 33. Midt- og Vestjyllands Politi vurderer, at der ikke er grund til bekymring. Der vil komme en opfølgende meddelelse, når der er nyt i sagen.
Efterlysning aflyst: Nordjyllands Politi efterlyser undvegne fanger: Kan opholde sig i Midtjylland6.8.2026 11:08:26 CEST | Myndighedsmeddelelse
De to personer, som tidligere har været efterlyst er begge udfundet, og vi sletter derfor billeder og personhenførbare oplysninger. Vi takker samtidigt medier og andre, som har delt efterlysning, og beder nu om at I også sletter billeder og personhenførbare oplysninger.
Fremlysning: Savner du denne båd?5.8.2026 14:48:15 CEST | Myndighedsmeddelelse
Vi fremlyser denne hvide og blå båd med mast, som ligger i Røjklit Havn, hvor en ejer har været eftersøgt i flere måneder. Er båden din, eller kender du ejeren, kan du henvende dig til lokalpolitiet i Ringkøbing via telefon 114. Oplys gerne journalnummer: 4100-60110-00138-26. Hvid og blå båd med mast.Hvid og blå båd med mastHvid og blå båd med mast
