K-pop sensationen LE SSERAFIM gæster Danmark som det eneste land i Skandinaven på deres på første tour i Europa
22.5.2026 16:00:00 CEST | All Things Live ApS | Pressemeddelelse
Den sydkoreanske K-pop-gruppe indtager Royal Arena i København 23. oktober på den europæiske del af deres verdensturné PUREFLOW.

De har indtaget Billboard-hitlisterne, optrådt på Coachella, solgt arenaer ud verden over og etableret sig som en af den nye generations største K-popgrupper — og nu kommer
LE SSERAFIM til Danmark.
Den sydkoreanske pigegruppe består af medlemmerne Kim Chaewon, Sakura, Huh Yunjin, Kazuha og Hong Eunchae og debuterede i 2022 under Source Music/HYBE. Siden da har gruppen udviklet sig til et globalt fænomen med massive streamingtal, internationale hitlisteplaceringer og et liveformat, der har gjort dem til et af de mest omtalte navne
på den internationale (k-)popscene.
Med 10,8 millioner følgere på Instagram, 14,7 millioner følgere på TikTok og 9,8 millioner følgere på Spotify med mere end 15,3 millioner månedlige lyttere har LE SSERAFIM opbygget en enorm global fanbase med sange som ANTIFRAGILE, Perfect Night, EASY og SPAGHETTI (feat. j-hope of BTS). Samtidig blev LE SSERAFIM den K-popgruppe der på rekordtid blev booket til Coachella efter deres debut – og de har siden spillet på scener som MTV VMAs, MTV EMAs og Tokyo Dome.
Navnet LE SSERAFIM er et anagram af “I’M FEARLESS” — en filosofi, der gennemsyrer både gruppens musik, visuelle univers og identitet. Den kompromisløse attitude fortsætter på det deres nye album PUREFLOW pt.1, der udkom i maj, og som danner rammen om gruppens nye verdensturné. Albummet kredser om transformation, styrke og modet til at bevæge sig fremad trods frygt.
På scenen kombinerer gruppen præcise koreografier, eksplosive popproduktioner og en intens energi, der har gjort gruppen til et af de stærkeste live-acts i moderne K-pop. Publikum kan forvente et show fyldt med massive hooks, storslået produktion og den frygtløse energi, der har gjort LE SSERAFIM til et globalt navn, når de gæster Royal Arena i efteråret.
LE SSERAFIM “PUREFLOW”
23. OKTOBER 2026
ROYAL ARENA, KØBENHAVN
BILLETSALGET STARTER: 4. JUNI 2026 KL. 10.00
BILLETSALG VIA: TICKETMASTER.DK / ALLTHINGSLIVE.DK
Nøgleord
Kontakter
Camilla TrodybPR & Marketingchef
camilla@allthingslive.comBilleder

Links
Om All Things Live
All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.
Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock over hiphop og country til de allerstørste pop-navne. Vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Zach Bryan, Andrea Bocelli og BLACKPINK samt med danske artister som MORTEN, Rune Rask, Ganger, Freja Kirk, Ankerstjerne og Nabiha. Videre har vi lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Tobias Dybvad, Mikkel Klint Thorius og Eva Jin og internationale comedy shows med navne som Kevin Hart, Michael McIntyre, Trevor Noah og Gabriel Iglesias.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Rune Rask kører TECHNOTOGET ind i K.B. Hallen11.6.2026 12:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter udsolgte koncerter i Odense, København og Aarhus er Rune Rask klar til at sætte TECHNOTOGET på skinner igen. Den 23. oktober 2027 ruller det kompromisløse DJ-univers i K.B. Hallen til hans hidtil største headliner-koncert.
Hiphop-fænomenet Swae Lee kommer til Danmark11.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den ene halvdel af den succesfulde hiphop-duo Rae Sremmurd kommer til Europa på sin Same Difference Tour, der ligeledes rammer Danmark! Herboende fans kan se frem til at opleve Swae Lee live i både København og Aalborg til august.
Rodrigo y Gabriela besøger Danmark med ny musik10.6.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den prisvindende duo bringer deres verdensklasse guitarspil til Danmark på turnéen med deres nye album Our Home 4. maj 2027.
Den skotske comedystjerne Daniel Sloss besøger Danmark med sit nye show ’Bitter’5.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Han har for vane at optræde for komplet udsolgte sale, når han besøger vores andedam. Nu er den skotske stjernekomiker klar til igen at få publikum til at græde af grin, når han besøger DR Koncerthuset på turnéen med sit nye show ’Bitter’ 1. marts 2027.
Grime-pioneren Dizzee Rascal bringer to årtiers britisk raphistorie til Danmark med tre koncerter3.6.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den britiske rapper, producer og sangskriver Dizzee Rascal kommer til Danmark med sin ”The We Want Bass Tour” med koncerter på Train i Aarhus, Skråen i Aalborg og Pumpehuset i København til oktober.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum