Fars dag: Vi får flere år med vores fædre. Er økonomien klar til det?
1.6.2026 06:00:00 CEST | Jyske Bank A/S | Pressemeddelelse
Mænd lever længere end nogensinde før, og fædre spiller en større rolle i familielivet. Det giver flere gode år sammen – men stiller også større krav til planlægning af pension og økonomi.

I dag er middellevetiden for mænd rundet 80 år og ligger på 80,3 år. Samtidig tager fædre en langt større del af familielivet, hvor barselsorlov eksempelvis er steget markant – fra i gennemsnit 29 dage i 2015 til 77 dage i dag.
Ifølge privatøkonom Bettina Brask fra Jyske Bank kalder udviklingen på et øget fokus på økonomien gennem hele livet:
“Det er en positiv udvikling, at vi både lever længere og er mere til stede i familielivet. Men det betyder også, at økonomien skal række længere – særligt i pensionsårene. Her er mange stadig for sent ude med planlægningen,” siger hun.
Flere år kræver bedre planlægning
At leve længere giver flere år som pensionist – men stiller samtidig større krav til opsparing og de valg, der træffes undervejs.
Det handler ikke kun om at spare op, men også om at tilpasse pensionsordninger, udbetalingsformer og skatteforhold, så økonomien hænger sammen i et længere livsforløb.
“Pension er ikke bare et spørgsmål om størrelse på opsparingen. Det handler i høj grad også om, hvordan pengene udbetales, og om der er tænkt i helhed. Det kan have stor betydning for den økonomiske tryghed,” siger Bettina Brask.
Ud over opsparing peger Bettina Brask på, at mange mangler at få styr på de juridiske rammer.
For eksempel kan en fremtidsfuldmagt sikre, at man selv bestemmer, hvem der kan træffe beslutninger, hvis man en dag ikke kan. Et testamente kan sikre, at formuen fordeles som ønsket – særligt relevant i sammenbragte familier.
“God planlægning handler ikke kun om penge – det handler også om tryghed. Når de ting er på plads, giver det ro for både én selv og familien,” siger hun.
Fars dag kan være anledning til at tage snakken
Ifølge Bettina Brask er fars dag en oplagt anledning til at få startet nogle af de samtaler, mange ellers udskyder.
“Vi får flere år sammen med vores fædre – og for mange også flere år som far. Derfor er det vigtigt, at økonomien understøtter det liv, man gerne vil leve. Det kræver, at man får taget stilling i tide,” siger hun.
Ingen er gennemsnitlige, og vi har alle forskellige behov. Nogle fædre er midt i småbørnsårene og opbygger deres økonomi. Andre står på tærsklen til pension og skal træffe vigtige beslutninger. Og nogle er allerede i gang med at leve det liv, de har sparet op til. Fælles for dem alle er, at livet udvikler sig – og at det kræver, at vi følger med.
”Fars dag kan derfor være mere end en hyggelig tradition. Det kan være en anledning til at tage hul på de samtaler, vi ellers udskyder – om fremtiden, mulighederne og om hvordan økonomien kan understøtte det liv, vi gerne vil leve,” lyder det fra Bettina Brask.
Billeder

Om Jyske Bank A/S
Jyske Bank A/S er blandt Danmarks største pengeinstitutter med 84 afdelinger i hele landet og cirka 4.000 medarbejdere. Banken tilbyder finansielle løsninger til privat- og erhvervskunder og er ejer af realkredit-selskabet Jyske Realkredit og af leasingselskabet Jyske Finans, der tilbyder leasing af biler og maskiner. Jyske Bank har cirka 140.000 aktionærer. www.jyskebank.dk
Følg pressemeddelelser fra Jyske Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Jyske Bank A/S
Københavnerlejlighed kan veksles til drømmevilla: Få over 1.000 kvadratmeter for samme pris7.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De markante prisstigninger på ejerlejligheder i København har gjort mange lejlighedsejere til millionærer på papiret. For nogle åbner det døren til en boligdrøm, der tidligere var uden for rækkevidde: Parcelhuset med have, plads og flere kvadratmeter.
Jyske Bank udpeger ny bankdirektør for Digitalisering og Drift4.9.2026 08:04:48 CEST | Pressemeddelelse
Efter ti gode år i direktionen - og senest i spidsen for Digitalisering og Drift - giver bankdirektør Peter Schleidt stafetten videre til Klaus Naur pr. 1. oktober 2026. Bankens nye direktør kender organi-sationen særdeles godt, og han har siden februar kørt et tæt ledelsesmæssigt parløb med Peter Schleidt.
Jyske Bank køber Formuepleje A/S2.9.2026 08:06:29 CEST | Pressemeddelelse
Jyske Bank indgår bindende aftale om overtagelse af 100% af aktierne i Formuepleje A/S. Med opkøbet vil banken accelerere sin vækst inden for kapital- og formueforvaltning samt styrke sin position blandt de mest formuende kunder. Opkøbet er bl.a. betinget af relevante myndigheds-godkendelser.
Seks ud af ti unge føler økonomisk utryghed: Det kan gå ud over trivslen på studiet1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af unge er i disse uger startet på en videregående uddannelse. Men for mange følger økonomisk usikkerhed med studiestarten. Ny undersøgelse fra Jyske Bank viser, at knap seks ud af ti unge mellem 18 og 34 år oplever økonomisk utryghed i hverdagen, og det kan få konsekvenser langt ud over økonomien.
Jyske Bank fremlægger et halvårsregnskab, der viser fremdrift19.8.2026 07:38:00 CEST | Pressemeddelelse
Regnskabet viser et resultat på 2.402 mio. kroner efter skat og et resultat per aktie på 39 kroner – herunder et rekordhøjt resultat per aktie på 22 kroner i andet kvartal. Særligt med lanceringen af boliglånsproduktet Jyske Frihed har Jyske Bank vundet markedsandele på boligområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum