Kirkeskov i Bylderup-Bov beskytter fremtidens drikkevand
22.5.2026 10:32:58 CEST | Klimaskovfonden | Pressemeddelelse
Da kirken skulle beskytte drikkevandsboringer udenfor landsbyen Bylderup var det nærliggende at rejse skov på jorden. Menighedsrådet er i forvejen skovejere og de kan godt få det til at hænge sammen økonomisk.

Udenfor den sønderjyske landsby Bylderup-Bov har et entusiastisk menighedsråd plantet 3 hektar ny skov. Kirken ejer i forvejen både skov og landbrugsjord på i alt cirka 100 hektar, og da Aabenraa kommune gav besked om, at områdets drikkevandsboringer skulle beskyttes gennem stop for gødskning og sprøjtning, var det nærliggende for menighedsrådet at plante skov på arealet med støtte fra Klimaskovfonden.
”Vi ejer i forvejen 45 hektar skov, og den nye skov kommer til at binde to af de andre skovområder sammen, så det giver god mening for os. Det var nemt at tage beslutningen, når nu jorden ikke kunne dyrkes,” fortæller Henrik Nissen, der er næstformand i menighedsrådet i Bylderup Sogn.
”Vi har valgt nogle arter i den nye skov, så det passer ind i landskabet og de eksisterende skove i området. Derfor er der rigtig meget eg og bøg i den nye skov, men også skovfyr,” fortæller Martin Snedker Hansen fra Skovdyrkerne som har stået for ansøgning til Klimaskovfonden og anlæg af skoven.
Skov kan hænge sammen økonomisk
Menighedsrådets erfaring som skovejere er, at det godt kan hænge sammen økonomisk. Skoven udlejes til jagt, men der bliver også taget træ ud med jævne mellemrum.
”Økonomien i skoven i sig selv kan godt hænge sammen. Træpriserne er steget så vi får noget ud af det, selvom der selvfølgelig går nogle år før man kan få det med den nye skov. Vi har Skovdyrkerne til at stå for hugst og genplantning, og med det træ, der afsættes, hænger det godt sammen,” fortæller Henrik Nissen.
Fra mark til skov: Få hjælp til processen hos Klimaskovfonden
Klimaskovfonden giver støtte til skovrejsning på kirkejorde, men fonden hjælper nu også menighedsrådene igennem hele forløbet med et nyt procesværktøj.
”Kirkerne skal sådan set bare melde deres areal ind til os. Så screener vi arealet, ser på kortmateriale og kommer med en samlet beskrivelse af mulighederne for at plante skov. Den beskrivelse eller ”potentialerapport” kan menighedsrådet bruge som afsæt for at tage en beslutning om skovrejsning og drøfte hvordan skoven skal udformes,” siger Mette Thomsen, der står for skovrejsningsprojekter i Klimaskovfonden. Hun fortæller, at mange kirker indtænker muligheder for at bruge skoven til kirkelige handlinger eller rekreative muligheder allerede fra start.
Klimaskovfondens potentialerapport for et areal vil indeholde en kortlægning af arealet og en trin-for-trin guide til, hvordan menighedsrådet kommer igennem processen og hvad man skal huske, i hvilke faser. Fonden tilbyder også at indhente de nødvendige myndighedsgodkendelser til at gennemføre projektet.
”Vores erfaring er, at det er en stor administrativ opgave for frivillige menighedsråd, og den vil vi gerne hjælpe med at løfte, så vi kan få meget mere skov til gavn for klimaet og ikke mindst til glæde for lokalsamfundene rundt om kirkerne,” siger Mette Thomsen.
Den praktiske planlægning af projektet og selve plantningen af skoven foretages af en skovkonsulent eller skoventreprenør, der typisk også kan hjælpe med ansøgningen til fonden. Klimaskovfondens støtte kan også dække honoraret til konsulenten.
Nøgleord
Kontakter
Astrid Bjørg MortensenKommunikationsansvarlig
Tlf:23 11 17 51am@klimaskovfonden.dkKlimaskovfonden
Klimaskovfonden bidrager til de danske klimamål gennem skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorde i Danmark. Fonden giver virksomheder, lodsejere, kommuner og privatpersoner mulighed for klimahandling gennem bidrag til klimaindsatsen gennem bidrag til CO2-enheder fra fondens projekter, eller ved at ansøge om støtte til klimaprojekter på arealer i Danmark. Klimaskovfonden er en uafhængig statslig forvaltningsenhed oprettet af Folketinget.
Følg pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Ny skov skal beskytte drikkevandet fra Glyngøre Vandværk7.7.2026 14:38:13 CEST | Pressemeddelelse
Ny skov og natur skal være med til at beskytte drikkevandet i Glyngøre og omegn. Klimaskovfonden har købt en ejendom på 166 hektar på Vilevej, der nu skal omdannes til skov.
Roskilde Festival Gruppen planter skov for byens børn og unge26.6.2026 11:12:09 CEST | Pressemeddelelse
Bassen pumper løs på årets Roskilde Festival, men når festen på Dyrskuepladsen er slut, efterlader festivalen mere end blot tømmermænd og Roskilde-blues. Roskilde Festival Gruppen har nemlig givet bidrag til at skabe et nyt skovlandskab ved Hvalsø.
Din virksomhed kan nemt plante skov lokalt17.6.2026 11:00:38 CEST | Pressemeddelelse
Flere virksomheder ønsker at tage ansvar for klimaet på en måde, der også skaber værdi lokalt. Med et nyt initiativ fra Klimaskovfonden er det nu blevet lettere at bidrage til ny skov i lokalsamfundet og samtidig få en konkret fortælling om virksomhedens indsats.
INIVTATION til pressen: morgenløbere planter træer8.6.2026 17:24:12 CEST | Pressemeddelelse
Når folkemødedeltagerne løber, skal PostNord punge ud. De har nemlig lovet at plante to træer hos Klimaskovfonden for hver kilometer, der tilbagelægges i Allinges bakker i det legendariske morgenløb på Folkemødet.
Danskerne vil gerne betale mere for mindre CO28.6.2026 13:53:46 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne vil gerne betale for at give klimaet en hjælpende hånd, hvis de for eksempel rejser med fly. Knap 60 procent er nemlig villige til at betale et klimabidrag, hvis de med sikkerhed ved, at det vil gavne klimaet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum