Her kan du møde Aarhus Universitet på Naturmødet
21.5.2026 15:43:41 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Vil du prøve at lave smykker af ørestenene fra en fisk? Deltage i en quiz om flagermus og høre om den nyeste forskning inden for natur, biodiversitet og grøn trepart? Så skal du gå efter de debatter eller arrangementer, som Aarhus Universitet deltager i på Naturmødet.

Aarhus Universitet har en række fagmiljøer, der forsker, rådgiver og formidler viden inden for natur, biodiversitet, landbrug og miljø. Universitetet deltager i næsten 100 arrangementer på Naturmødet, når alle med interesse i naturen inviteres til Hirtshals den 28. – 30. maj.
Mange af universitetets arrangementer på Naturmødet er gode nedslagspunkter for dig som journalist, hvis du skal dække Naturmødet.
Jeg vedhæfter programmet for Aarhus Universitets telt (stand 50) og for universitetets deltagelse i debatter på hovedscenerne. Her er nogle eksempler fra programmet:
Torsdag 17:00 – 17:40 på Roots
Vild natur eller velforvaltet natur? – to unge forskere tager snakken
Skjold A. Søndergaard og Isabel Hunter er begge biologer, men Skjold arbejder med at slippe naturen fri, mens Isabel arbejder med forvaltning. Hvordan skal naturen have plads i fremtidens landskab?
Fredag 10:15 – 11:40 på AU-standen
Åben stand med forskellige aktiviteter
Gæsterne kan deltage hands-on, for eksempel i en geologisk skraldeskattejagt eller ved at finde døde zoner i vand med avanceret iltmåling.
Det er også fredag formiddag, at lokale skoleklasser besøger Naturmødet, så der er helt sikkert en masse forskellige aktiviteter på dette tidspunkt.
Fredag 13:50 – 15:00 på Roots
Havets stemme – en kærlighedserklæring i lyd og form
Deltagerne lytter til havlyde og laver derefter en del af et fælles værk i skrift eller illustration.
Fredag 18:30 – 19:00 på AU-standen
Naturnationalparker og biodiversitet
Samtale mellem Rasmus Ejrnæs og Jens Chr. Svenning: Er statens naturnationalparker og urørte skove redningen for biodiversiteten?
Lørdag 11:00 – 12:00 på Roots
Dyk ned i det blå – bliv havforsker for en dag
Dissektion af fisk og små hajer som udgangspunkt for fortællinger om havets dyr. Man kan gætte fisks alder ved at tælle årringe i deres øresten og lave smykker med øresten fra fisk.
Lørdag 12:00 – 15:00 på AU-standen
Åben stand med forskellige aktiviteter
Her er der en del forskellige aktiviteter, bl.a. dyrkning af tang og dissektioner af fugle og fisk. Det vil være bedst i starten af tidsrummet, da nogle af deltagerne nok pakker sammen inden kl. 15.
Lørdag 15:00 – 15:40 på Roots
Mørke myter og fascinerende fakta - Den store flagermusequiz!
Slut besøget på Naturmødet af med quiz, hvor de to forskere på scenen selv er i flagermuskostume for at vise, hvad quizzen handler om.
Aarhus Universitet på Naturmødet
Aarhus Universitet medvirker i 32 af de cirka 100 indslag på Naturmødets hovedscener.
Universitetets stand har mere end 60 indslag fordelt på de tre dage
Bag den fælles AU-stand står otte forskellige institutter og aktører på tværs af to fakulteter:
Spørgsmål om Aarhus Universitets program under Naturmødet kan rettes til:
Signe Brokjær Nielsen, signe.brokjaer@ecos.au.dk / 53 17 34 54
Marianne Knudsen, mk@bio.au.dk / 60 77 71 88.
For Naturmødets fulde program og info om Naturmødet generelt henvises til Naturmødets hjemmeside.
Kontakter
Niels OlsenTeamleder, kommunikation, Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet
Tlf:29691291niol@au.dkBilleder
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Danmark skal ikke vælge mellem flere grøntsager og et bedre vandmiljø24.7.2026 14:21:24 CEST | Pressemeddelelse
Danmark producerer stadig mindre frugt og grønt, mens importen vokser. Men forskningen peger på, at nye dyrkningssystemer kan mindske tabet af kvælstof og reducere klimaaftrykket uden at gå på kompromis med høje udbytter. Samtidig kan fremtidens danske frugt og grønt konkurrere på noget, som importerede varer har svært ved at matche: Kvalitet, gennemsigtighed og variation.
EU-forskere advarer om bestøverkrise i Europa8.7.2026 10:11:10 CEST | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold advarer om, at Europa står over for en alvorlig bestøverkrise. En ny hvidbog præsenterer 15 konkrete anbefalinger til, hvordan tilbagegangen kan vendes.
Forskere foreslår ny arkitektur for EU’s pesticidregulering3.7.2026 10:10:18 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt policy brief fra Horizon Europe-forskningsprojektet PollinERA foreslår et regionalt budgetsystem for pesticidregulering. Forslaget følger efter en nylig artikel i Science, hvor forskere advarer om, at EU’s Omnibus-forslag kan øge pesticidrisici.
Kan VM i fodbold blive bæredygtigt?3.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere rapporter og analyser peger på, at det igangværende VM i fodbold kommer til at være den mest klimabelastende slutrunde i historien. Men måske er det muligt at gøre fremtidens megaevents bæredygtige.
Fra vision til virkelighed: Power-to-X har fundet et nyt ståsted26.6.2026 06:38:27 CEST | Pressemeddelelse
For få år siden var Power-to-X præget af store visioner, høje forventninger og efterfølgende skuffelser. I dag ser billedet anderledes ud. Ny lovgivning, milliardinvesteringer og et sammentømret europæisk marked betyder, at teknologien har bevæget sig fra fremtidsvision til strategisk nødvendighed. Det var det gennemgående budskab, da forskere, virksomheder og beslutningstagere mødtes til Aarhus Power-to-X Symposium 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
