Gevinst i Lotto skal brændes af: ”Vi har vundet pengene for at bruge dem!”
3.6.2026 08:45:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Familie fra Aalborg vinder 1.000.000 i Lotto og bruger dem alle på tid og oplevelser sammen. ”Det er levepenge, som går lige ind i oplevelsesbudgettet,” fortæller vinderen.

For et år siden købte en familien fra Aalborg en dyr autocamper, der skulle skabe rammerne for en masse gode familieoplevelser. Det var en god beslutning, som for nyligt blev gjort endnu bedre, da familien var så heldig at blive Danske Spils Lotto millionær nummer 3.975, da de vandt 1.000.000 kroner i Lotto: Gevinsten skal nemlig bruges til at tage ekstra ferieuger uden løn, så familien for alvor kan rejse ud efter oplevelser.
”Sådan en autocamper er jo dyr, men vi så den som en investering i oplevelser. Det skulle være vores drømmebus. Og det første vi har gjort, efter vi har vundet i Lotto er, at betale hele skidtet ud. Så vi ejer vi selv vores sommerhus på hjul. Så skal vi bruge resten af pengene til at få oplevelser. Nu indbetaler vi jo mange flere penge på vores rejse-konto,” fortæller kvinden, som allerede har ture i kalenderen.
”Vi skal ud at opleve steder, hvor ingen almindelige mennesker kommer, hvor vi kan være helt alene, højt oppe, tæt på himlen, oppe på toppen af nogle fjelde, og vi skal finde nogle steder nede i varmen. Autocamperen giver en enorm fleksibilitet, for vi har jo vores hjem med. Vores trygge base, vores karklude, vores håndklæder, vores ting, vores senge. Vores hellige sted. Så det er bare en oplevelse af ultimativ frihed til at komme rundt, hvor vi gerne vil,” fortæller kvinden.
”Det handler kun om, hvor længe vi har ferie, og nu har vi planlagt ekstra ferie. Nogle ekstra uger, som er sat af til at holde fri, og det kommer vi også til at gøre fremover. Når man har vundet en million i Lotto gør det ikke noget, at man tager fri uden løn Det er en familiegevinst, helt sikkert,” siger hun.
Kvinden fortæller, at hun og manden på intet tidspunkt har været i tvivl om, at gevinsten fra Lotto skal gå til at skabe oplevelser med familien, før børnene bliver for store, så de ikke gider holde ferie med forældrene, men alligevel: Da først pengene stod på kontoen blev kvinden grebet af tanker om investering og opsparing.
”Sådan en milliongevinst fra Lotto sætter gang i en masse tanker, og man kan godt blive lidt nærig. Og det skal vi passe på, for vi har vundet den million for at bruge den. Det er vores formål. Vi kunne sikkert godt få den til at vokse, hvis vi købte nogle aktier, men vi har altså vundet pengene for at bruge dem. Det er levepenge, som går lige ind i oplevelsesbudgettet,” slår kvinden fast.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Uhyggeligt sammentræf i Lotto: To milliongevinster lander i samme by1.11.2026 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
Halloween blev en aften ud over det sædvanlige for tre heldige danskere, der tilsammen vandt 10 millioner kroner i Lotto. Én vinder fra Hvidovre løb med otte millioner kroner, mens to andre hver vandt en million på kuponer købt i samme by. Et næsten uhyggeligt sammentræf!
Millionær på Lotto sparer ikke på noget – køber luksusgolftur i Afrika31.10.2026 09:31:00 CET | Pressemeddelelse
Golfspiller fra Helsingør vinder million i Lotto – og nu pakker han og konen køllerne for at tage på golfrejsen over alle golfrejser.
Danske Spil: Nu tror alle på Holger Rune igen!30.10.2026 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
For bare to dage siden troede 70 procent af Danske Spils kunder på et nederlag til Holger Rune. Nu er billedet vendt, og danskeren er favorit hos både eksperter og kunder inden fredagens kvartfinale i Basel.
Vinder i Eurojackpot og tager på roadtrip i USA: ”Nu udlever vi drømmen!”30.10.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
En milliongevinst fra Eurojackpot har sendt en familiefar og hans lille familie fra Randers Kommune i den syvende himmel – og inden længe også på den store drømmerejse på tværs af USA.
Danske Spil: Fifty/fifty for Holger Rune i Basel26.10.2026 12:31:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver en helt lige kamp, når Holger Rune går på banen i en ATP-turnering i Basel i dag – selv om modstanderen er over 1.000 pladser foran danskeren på ranglisten. Det vurderer eksperterne fra Danske Spil.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum