DANVA hylder Danmarks mest betydningsfulde vandløsninger ved 100-års jubilæum

DANVAs årsmøde den 21.-22. maj 2026 markerer et århundrede med løsninger, der har været afgørende for danskernes hverdag og for udviklingen af det moderne samfund. I forbindelse med DANVAs 100-års jubilæum har medlemmerne stemt om, hvilke initiativer der har sat det mest varige og skelsættende aftryk på vandsektoren og samfundet.

De tre hædrede initiativer er:

• Kloakering af Danmark
• Grundvandsbaseret drikkevandsforsyning i Danmark
• Vandmiljøplan I

De tre løsninger blev hædret under årsmødemiddagen i Aarhus Congress Center den 21. maj 2026.

Fundamentet under det moderne Danmark

Kloakeringen af Danmark fik flest stemmer i en afstemning blandt DANVAs medlemmer.

De første moderne kloakker blev etableret i midten af 1800-tallet for at bekæmpe sygdom og uhygiejniske forhold i byerne. Siden har infrastrukturen udviklet sig til også at beskytte vandmiljøet gennem rensning og håndtering af regn- og spildevand, og kloakeringen har i løbet af de seneste 100 år været det mest skelsættende initiativ, mener DANVAs medlemmer.

Den grundvandsbaserede drikkevandsforsyning, hvor drikkevand produceres efter simpel iltning og filtrering, blev også hædret. Modellen har sikret stabil adgang til drikkevand af høj kvalitet. Men den stigende forurening af grundvandet har sat den danske drikkevandsmodel under pres. Beskyttelsen af grundvandet fylder derfor stadigt mere i både vandsektoren og i den politiske debat.

Vandmiljøplan I fra 1987 blev som det sidste initiativ hædret for at gøre indsatsen mod kvælstof og fosfor til en national prioritet og sætte fart i udbygningen af renseanlæg og forbedringen af vandmiljøet i søer, fjorde og kystvande. I perioden fra 1989 til 2022 er udledningen af kvælstof fra renseanlæg reduceret med over 85%​. Den samlede kvælstofudledning fra de såkaldte punktkilder er dermed faldet med ca. 20.000 tons i perioden.

Men også her står udfordringerne i kø. Iltsvind og næringsstoffer præger fortsat mange danske fjorde og kystvande, og behovet for beskyttelse af vandmiljøet er fortsat højt på den politiske dagsorden.

– De tre løsninger fortæller historien om, hvordan vandsektoren har været med til at forme det moderne Danmark. Kloakering skabte sundere byer. Beskyttelsen af grundvandet gav danskerne rent drikkevand direkte fra hanen. Og Vandmiljøplanen blev et vendepunkt for vores fjorde, vandløb og havmiljø, siger direktør Carl-Emil Larsen.

Historiske løsninger med betydning i dag

Selv om kloakeringen begyndte længe før DANVAs egen historie, vurderer medlemmerne altså, at den fortsat er den mest skelsættende løsning i dansk vandhistorie.

– Kloakeringen er fundamentet for den moderne vandsektor. Den begyndte som en løsning på sygdom og dårlig hygiejne, men er i dag også afgørende for klimatilpasning, miljøbeskyttelse og robuste byer. Derfor vurderer medlemmerne, at den fortsat er den mest skelsættende løsning i dansk vandhistorie, siger Carl-Emil Larsen.

Han understreger samtidig, at jubilæet ikke kun handler om at se tilbage.

– Historien viser, at de største fremskridt i vandsektoren sker, når samfundet tør investere langsigtet. Det gælder kloakeringen, beskyttelsen af grundvandet og indsatsen for vores vandmiljø. Men løsningerne er ikke kun historie. I dag finder vi flere og flere pesticidrester i grundvandet, vi står midt i klimaforandringer og fjordenes tilstande vidner om et stort pres på vandmiljøet. Derfor handler jubilæet ikke kun om fortiden, men også om hvilke løsninger der skal beskytte Danmark de næste 100 år, siger Carl-Emil Larsen.

Vandsektoren står over for nye udfordringer

Med hædringen såvel som med årsmødet ønsker DANVA også at sætte fokus på de udfordringer, vandsektoren står overfor i de kommende årtier.

Fremtidens vandsektor står over for komplekse udfordringer, der kræver nye løsninger, et stærkt samarbejde og mod til at tænke langsigtet. Derfor har DANVA samlet omkring 550 deltagere fra hele vandsektoren, der sammen skal formulere ambitioner, politiske anbefalinger og udvikle nye koncepter.

Resultaterne af det arbejde overrækkes til Miljøministeren, der er dannet regering.

Fakta

Kloakering i Danmark

Kloakering blev en forudsætning for sundere byer, moderne boliger og kontrolleret håndtering af regn- og spildevand. Det danske kloaknet er i dag en landsdækkende kritisk infrastruktur, der forbinder husholdninger, virksomheder, renseanlæg og klimatilpasning.

7 fakta om kloakering

• Midten af 1800-tallet: Kloakering blev et svar på sygdom og dårlig hygiejne
  Koleraepidemien i 1853 viste behovet for at adskille drikkevand, spildevand og latrin. De første moderne kloakker blev derefter anlagt i de større byer for at føre spildevand og regnvand væk fra gader, gårde og åbne render.
• 1859-1880’erne: Kloakering bredte sig fra de største byer til købstæderne
  København fik kloak på Nørrebro i 1859, Odense fulgte i 1866, Aalborg i 1882, og Nakskov blev i 1884 tidlig frontløber for lovlig tilslutning af private vandskyllende toiletter til kloaknettet.
• 1900-tallet: Kloakering blev koblet til moderne boligstandard
  Overgangen fra latrin, das og tøndesystemer til wc, kloaktilslutning og spildevandsafledning blev en central del af den moderne by- og boligudvikling.
• 1970: En stor del af spildevandet blev stadig udledt urenset eller uden kloakering
  En opgørelse fra Forureningsrådet viste, at 45 pct. af det kommunale spildevand blev ledt til renseanlæg, mens 37 pct. blev udledt urenset fra kloakker, og 18 pct. kom fra ukloakerede områder. Det viser, at kloakering og rensning endnu ikke var fuldt udbygget ved indgangen til 1970’erne.
• 1973: Kommunerne fik pligt til at planlægge kloakering og rensning
  Miljøbeskyttelsesloven pålagde kommunerne at udarbejde spildevandsplaner, som skulle styre udbygningen af kloakering og rensning og skabe grundlag for at opkræve de nødvendige midler. Det gjorde kloakering til en mere systematisk kommunal planlægningsopgave.
• 2024: Danmark har ca. 92.000 km kloaknet inkl. stik
  Det samlede kloaknet inkl. 2,52 mio. stikledninger er opgjort til cirka 92.000 km. 
• 2010-2024: Danmark går gradvist fra fælles- til separatkloakering
  Andelen af separatkloakeret areal stiger fra 61,2 pct. i 2010 til 71,9 pct. i 2024. I 2023 var der samtidig registreret 4.298 overløbsbygværker, som fungerer som sikkerhedsventiler i fælleskloakker ved kraftig regn.
  
  

Grundvandsbaseret drikkevandsforsyning i Danmark

Danmarks drikkevandsforsyning bygger på grundvand, lokale vandværker og et omfattende ledningsnet. Modellen er særlig, fordi vandet som udgangspunkt hentes fra grundvandet, behandles enkelt og beskyttes gennem indvinding, kontrol, distribution og forebyggende grundvandsbeskyttelse.

7 fakta om grundvandsbaseret drikkevandsforsyning

• Før slutningen af 1800-tallet: Drikkevand kom ofte fra søer, åer, kilder og lave brønde 
  Før den moderne vandforsyning hentede mange danskere vand fra overfladevand og få meter dybe brønde. Det gjorde forsyningen sårbar over for forurening fra byer, latriner og spildevand.
• 1850’erne: De første moderne vandværker markerede et skifte i forsyningen
  I midten af 1800-tallet fik Danmark de første egentlige vandværker, hvor vand kunne pumpes ud under tryk til forbrugerne. Det blev et vigtigt skridt fra lokale brønde og pumper til fælles vandforsyning.
• 1859 og frem: Grundvandsboringer blev en bærende del af vandforsyningen
  København fik i 1859 et vandværk baseret på en grundvandsboring, og fra slutningen af 1800-tallet blev grundvandsboringer mere udbredt. Dermed blev grundvand gradvist den vigtigste ressource i dansk drikkevandsforsyning.
• Slutningen af 1800-tallet: Vandtårne og ledningsnet skabte stabil forsyning
  Vandtårne og ledningsnet bandt grundvandsindvinding, vandværker og forbrugere sammen i en moderne forsyningsstruktur med mere stabilt tryk og bedre adgang til drikkevand.
• I dag: Næsten alt dansk drikkevand kommer fra grundvand
  Danmark får alt drikkevand fra grundvand med undtagelse af et mindre afsaltningsanlæg på Christiansø. Det gør grundvandet til fundamentet for den danske drikkevandsmodel.

• I dag: Den danske model bygger på enkel vandbehandling
  Grundvandet bliver normalt iltet og filtreret, før det sendes ud som drikkevand. Det adskiller den danske model fra lande, hvor drikkevand i højere grad kræver omfattende central rensning.
• 2024: Danmark har mere end 2000 almene vandværker og 53.400 km distributionsnet
  Den danske drikkevandssektor er decentral med end 2000 almene vandværker og cirka 53.400 km distributionsnet. De almene vandværker indvandt 356 mio. m³ vand og solgte cirka 300 mio. m³ drikkevand. 

Vandmiljøplan I

Vandmiljøplan I fra 1987 blev et vendepunkt i dansk vandmiljø- og spildevandspolitik. Planen gjorde indsatsen mod kvælstof, fosfor og organisk stof til et nationalt anliggende og satte gang i en omfattende udbygning af renseanlæg, skærpede krav og store investeringer.

7 fakta om Vandmiljøplan I

• 1986: Iltsvind satte havmiljøet på den politiske dagsorden
  Fund af døde hummere i Kattegat i 1986 skabte stor opmærksomhed om iltsvind og belastningen af havmiljøet. Det blev en vigtig del af baggrunden for, at Vandmiljøplan I blev vedtaget året efter.
• 1987: Folketinget vedtog Vandmiljøplan I
  Planen markerede et skifte fra lokale indsatser til en samlet national plan for at reducere belastningen af vandmiljøet. Den omfattede især kvælstof, fosfor og organisk stof fra renseanlæg, industri og landbrug.

• 1987: Kvælstof og fosfor blev nationale reduktionsmål
  Vandmiljøplan I satte mål om at reducere kvælstofudledningen med 50 pct. og fosforudledningen med 80 pct. i forhold til niveauet i midten af 1980’erne. For spildevandssektoren blev målene omsat til krav om bedre rensning.
• 1989-1995: Renseanlæg blev udbygget massivt
  Fra 1989 til 1995 blev der investeret omkring 8 mia. kr. i udbygning af renseanlæg, og driftsudgifterne blev mere end fordoblet. Det gjorde Vandmiljøplan I til en stor teknisk og økonomisk omstilling af spildevandssektoren.
• 1989-2000: Udledningerne fra renseanlæg faldt markant
  Fra 1989 til 2000 faldt udledningen fra renseanlæg med 79 pct. for organisk stof, 72 pct. for kvælstof og 83 pct. for fosfor. Udledningen blev dermed reduceret mere, end Vandmiljøplan I krævede.

• 2024: Danmark har en landsdækkende renseinfrastruktur
  Den danske spildevandssektor omfatter i dag 656 renseanlæg med en samlet kapacitet på 12,4 mio. personækvivalenter. 95,7 pct. af spildevandet renses med tertiær rensning, som blandt andet fjerner næringsstoffer mere effektivt.
• I dag: Renseanlæggene fjerner mere end 90 pct. kvælstof og fosfor
  Der løber årligt cirka 600-800 mio. m³ spildevand ind på landets renseanlæg. Her fjernes mere end 90 pct. af kvælstof og fosfor, før vandet ledes tilbage til naturen. Samlet udleder renseanlæggene under halvdelen af den fosfor og under 70 pct. af det kvælstof, som de har tilladelse til.