Udbuddet af havvindmøller er en tiltrængt succes
21.5.2026 09:32:30 CEST | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Udviklere har budt på at opføre to havvindmølleparker i henholdsvis Nordsøen og ved Hesselø. Det er fremragende nyt for vindindustrien og for Danmark, som i de kommende år skal erstatte forbruget af olie og gas med grøn strøm, mener Green Power Denmark.
Byggeriet af havvindmølleparker er på vej tilbage på sporet efter flere år med stilstand og forliste udbud. Energistyrelsen har modtaget bud på at opføre havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø. Tilsammen vil de to parker øge kapaciteten af vindmøller på havet med 70 procent sammenlignet med niveauet i dag (før havvindmølleparken Thor er i drift).
- Det har været kritiske halvandet år siden det forliste udbud af havvindmøller i december 2024, så udbuddet er en tiltrængt succes. De kommende havvindmølleparker vil levere store mængder grøn strøm, som vi skal bruge til at drive vores elektriske samfund, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
- De høje priser på olie og naturgas, som vi oplever lige nu, minder os om, hvor sårbare vi er, så længe vi er afhængige af importeret fossil energi. Et samfund, hvor biler, fjernvarmeværker og virksomheder kører på grøn strøm, er stærkere, grønnere og mere sikkert.
Udviklere, som har budt med den laveste garanterede elpris, vil få lov til at opføre havvindmølleparkerne, som skal levere strøm til elnettet i begyndelsen af 2030’erne. Inden vinderne af udbuddet bliver fundet, skal Energistyrelsen dog først sikre sig, at de vindende bydere har ret til at investere i Danmark og ikke modtager udenlandsk statsstøtte.
- Jeg forventer, at de kommende havvindmølleparker vil give et skub i ryggen til den danske vindindustri. Tusindvis af medarbejdere i industrien, servicevirksomhederne og havnene vil få glæde af investeringerne, siger Kristian Jensen.
Om et par år følger udbuddet af endnu en havvindmøllepark i Nordsøen. Og politikerne har vedtaget at opføre Energiø Bornholm i løbet af 2030’erne. Der er altså store mængder grøn strøm på vej, som vi skal bruge til at drive Danmark i fremtiden.
- Vi skal nu i gang med at sætte strøm til så meget som muligt. Den kommende regering bør sætte sig i spidsen for en elektrisk trepart sammen med erhvervslivet og energisektoren. Sammen skal vi skubbe til virksomhederne – og hjælpe dem på vej - så de dropper forbruget af olie og gas og i stedet bruger strøm, siger Kristian Jensen.
Havvindmøller kan ikke levere al den grønne strøm, vi skal bruge. Der bliver brug for flere solceller og vindmøller på land.
- Der mangler stadig en politisk plan for, hvordan vi får produceret mere vedvarende energi på land. I de seneste tre år er der sammenlagt opført 21 vindmøller på land, og det rækker ingen steder, siger Kristian Jensen.
Nøgleord
Kontakter
Claus Kaae-NielsenPressechef
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkEsther Margrethe LynardPresserådgiver
Tlf:+45 35 30 04 02Tlf:+45 30 12 70 80ely@greenpowerdenmark.dkGreen Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Arla vinder Green Power Prisen 202619.5.2026 16:05:39 CEST | Pressemeddelelse
Mejerivirksomheden Arla vinder årets Green Power Pris for at vise, hvordan nogle af de mest energitunge industriprocesser kan elektrificeres i stor skala. Med massive investeringer i varmepumper, elkedler og grøn strøm har Arla reduceret afhængigheden af naturgas og vist vejen for en mere elektrisk fødevareindustri.
Mads-Ole Astrupgaard bliver bestyrelsesleder i Green Power Denmark19.5.2026 10:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den adm. direktør i Resolux Group og Kristoffer Böttzauw fra Andel er det nye makkerpar i spidsen for Green Power Denmarks bestyrelse
Geopolitisk krise kræver grøn brint til industrien og grønne brændstoffer til skibe, fly og forsvar22.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Green Power Denmark og DI opfordrer den næste regering til at opdatere den fire år gamle Power-to-X strategi. Selvforsyning med grøn energi i Danmark og Europa er vigtigere end nogensinde før, mener de to organisationer, der med ti anbefalinger, vil sætte mere tempo på omstillingen.
Vindmøllelandet, som ikke længere opfører vindmøller på land21.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med krigen i Mellemøsten er der mere end nogensinde brug for billig, grøn energi til at erstatte de fossile brændsler. Men i de seneste tre år har vindmøllelandet Danmark stort set ikke opført vindmøller på land, viser Green Power Denmarks energibarometer.
Energibranchen fremlægger køreplan til kommende regering26.2.2026 13:54:09 CET | Pressemeddelelse
Energipolitik spiller en helt afgørende rolle for, hvordan vi kan indrette vores samfund. Green Power Denmark fremlægger seks konkrete forslag, som en kommende regering bør gennemføre for at bevare dansk velstand og sikre, at Danmark bliver uafhængige af energi fra ustabile regimer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum