Kunderne reagerer på prisfald hos nemlig: Smørsalget næsten femdoblet
21.5.2026 05:30:00 CEST | Nemlig.com | Pressemeddelelse
Efter onlinesupermarkedet sænkede priserne på mere end 100 hverdagsvarer, er salget steget markant. Samlet vokser salget af varerne 60 procent mere end resten af forretningens vækst, og nogle varer skiller sig særligt ud.

Både smør og hakket oksekød er næsten femdoblet i salg siden prisfaldene blev lanceret.
Hos nemlig ser man udviklingen som en klar bekræftelse af, at kunderne er klar til at flytte mere af deres dagligvareindkøb online, hvis priserne er skarpe nok.
”Vi har sagt meget klart, at vi vil være blandt Danmarks billigste dagligvarebutikker. Det vi ser nu, er, at kunderne reagerer præcis, som vi havde forventet, når priserne bliver markant lavere på varer, de køber hver uge”, siger Cathrina Dybdahl, ESG- og kommunikationsdirektør i nemlig.
Ifølge nemlig opfører kunderne sig lige nu, som de normalt gør under store tilbudskampagner.
”Vi kan tydeligt se, at kunderne søger over mod de varer, hvor besparelsen er størst. Varer som smør, smørbart og hakket oksekød bliver købt markant mere, mens lignende varer uden prisfald, bliver valgt fra. Det viser, hvor prisbevidste mange familier er lige nu”, siger Cathrina Dybdahl.
nemlig kan samtidig se, at nogle kunder ændrer deres indkøbsvaner, når priserne ændres.
”Vi ser blandt andet, at flere vælger de dyrere og magrere varianter af oksekød fra. Det hænger meget godt sammen med den udvikling, vi har set det seneste år, hvor mange har erstattet oksekød med kylling takt med de stigende priser. Når priserne så falder, flytter kunderne sig tilbage”, siger Cathrina Dybdahl.
Hos nemlig forventer man, at udviklingen vil fortsætte i takt med, at kunderne vænner sig til, at prisfaldene er blivende, og ikke bare midlertidige, tilbud. Det er den tryghed for kunderne, der skal drive endnu flere kunder online, forklarer direktøren:
”Mange danskere er vant til at jagte tilbud i mange forskellige, fysiske butikker. Lige nu er der en stærk opmærksomhed på, at online dagligvarer kan levere samme tryghed om de lave priser. Det er vi overbevist om, er en styrke for os på længere sigt”, siger Cathrina Dybdahl.
Kontakter
Cathrina DybdahlESG- og Kommunikationsdirektør
Tlf:51767292cdy@nemlig.comOm nemlig
nemlig er Danmarks største onlinesupermarked, der hver dag leverer dagligvarer og måltidskasser direkte til døren for tusindvis af danskere. Mere end 4 ud af 5 husstande kan i dag modtage dagligvarer og måltidskasser fra nemlig.
Med over 9.500 unikke varenumre og et stort sortiment af økologi tilbyder nemlig et bredt udvalg af dagligvarer til hverdagen, og med over 25 unikke gård- og specialbutikker er det også muligt at finde delikatesser fra bl.a. Slagter Lund, Lagkaghuset, A.C. Perch’s Thehandel og mange flere på nemlig.com.
På nemlig.com finder du også dagligvarer til den helt rigtige pris. Hver uge prismatcher nemlig mere end 1500 varer mod Rema 1000. Det er med til at gøre nemlig til Danmarks billigste onlinesupermarked, og nemlig har vundet førstepladsen i to pristjek blandt landets onlinesupermarkeder foretaget af BT i 2025.
----
Intervare A/S har mere end 25 års erfaring med levering af dagligvarer til visiterede borgere. Vi samarbejder pt. med mere end 40 kommuner landet over og servicerer 8.000 borgere hver uge. Intervare A/S er moderselskab til nemlig.
Følg pressemeddelelser fra Nemlig.com
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nemlig.com
Ét kølerum til hele Danmark: Nu vil nemlig forklare, hvorfor levering ikke gør dagligvarerne dyrere10.8.2026 13:40:43 CEST | Pressemeddelelse
De fleste tænker på varevognen. nemlig peger på, at den største forskel ligger længe før varerne kommer ud at køre.
Den klassiske købmandsleg er tilbage – denne gang med et godt formål4.8.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
nemlig og Folkekirkens Nødhjælp inviterer familier til at finde forklæder, kager og gammelt legetøj frem og bruge nogle hyggelige timer sammen.
Tilbagekaldelse af Oksekebab (forstegt) 400 g/frost3.7.2026 15:26:41 CEST | Pressemeddelelse
Vare: Oksekebab (forstegt) fra producenten Heat´n Eat, 400 g. fra frost. Varen er solgt hos nemlig i perioden 2025-nu. Tilbagekaldelsen gælder alle produkter, hvor sidste anvendelsesdato ligger før d. 12/10/2027.
Slut med turbokyllinger: nemlig har fjernet dem fra hylderne1.6.2026 08:48:32 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere i år offentliggjorde nemlig en målsætning om at udfase hurtigvoksende kyllinger fra sortimentet inden udgangen af 2026. Nu er målsætningen allerede indfriet.
Nemlig går med i discountkrigen: Sænker priserne markant på 100 hverdagsvarer7.5.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Priskrigen raser i dansk dagligvarehandel, og nu melder nemlig sig også ind i kampen. Fra i dag sænker onlinesupermarkedet priserne fast på 100 populære varer, som danskerne køber igen og igen i hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum