Afdæmpede forventninger til byggeriet i 2026
22.5.2026 08:00:00 CEST | Prognosecenteret | Pressemeddelelse
Krigen i Mellemøsten ændrer forudsætningerne for dansk byggeri. De udefrakommende geopolitiske stød fra Hormuz rammer materialeomkostninger, renter, økonomisk vækst m.m., og nødvendiggør en ekstraordinær opdatering af prognosen for det danske byggeri.
I en ny analyse nedjusterer Prognosecenteret prognosen for byggeriets aktivitet, så den nu viser en vækst i produktionsværdien på 2,0% mod tidligere 7,8% i 2026. Afmatningen ventes dog at være midlertidig, og en række projekter, der sættes i bero, ventes igangsat senere. Det betyder, at der forudses en kraftigere fremgang i 2027-2028 end tidligere skønnet.

Ny geopolitisk virkelighed, ny prognose
Prognosecenteret har netop offentliggjort en opdateret prognose for byggeriet. Opdateringen er ekstraordinær og sker på baggrund af den spændte geopolitiske situation i Mellemøsten, der vurderes at få mærkbare konsekvenser for byggeriet.
Øgede materialeomkostninger, højere renter, lavere økonomisk vækst – og ikke mindst stigende usikkerhed og pessimisme blandt både forbrugere og virksomheder – rammer byggeriets aktivitet.
Forudsætningen for denne prognose er, at situationen i Mellemøsten ikke trækker ud og at bl.a. olieprisen stabiliserer sig. Denne forudsætning er i tråd med forventningerne i markedet.
Nedjusteret, men dog positiv, byggeaktivitet i 2026 og frem
Den forværrede geopolitiske og økonomiske situation afspejler sig i en nedjustering af byggeriets aktivitet i år. Hvor Prognosecenteret tidligere regnede med en markant vækst i byggeriets samlede produktionsværdi på 7,8% i 2026, er forventningen nu 2,0%.
”Nedjusteringen er markant, men midlertidig, idet en del af aktiviteten blot udskydes fra 2026 til 2027 og 2028. Det er således Prognosecenterets vurdering, at virksomheder og husholdninger vil forholde sig afventende i det nuværende ugunstige og usikre miljø, men at mange udskudte projekter aktiveres, når de økonomiske rammebetingelser bedres i løbet af året”, udtaler seniorøkonom Robin Rich.
Byggeprognosen forudser således en fremgang i byggeriets samlede produktionsværdi på 3,5% i 2027 og 2,9% i 2028. Det er en betydeligt kraftigere vækst end tidligere skønnet.
Størst fremgang i boligbyggeriet
Nedjusteringen påvirker især erhvervsbyggeriet, der nu ventes at stagnere fra 2025 til i 2026. Aktiviteten indenfor renovering og ombygning falder, mens nybyggeriet stiger lidt.
Boligbyggeriet stiger med 3,0% i 2026, primært trukket af nybyggeriet.
”Nybyggeriet af boliger er startet svagt i 1. kvartal 2026, men der ligger en pulje af konkrete boligprojekter med første spadestik senere i året og i 2027-2028. En vigtig årsag er, at kraftigt stigende boligpriser øger bygherrernes motivation til at bygge nyt. Trods øgede materialeomkostninger regner vi fortsat med, at priserne på eksisterende boliger stiger hurtigere end byggeomkostningerne i løbet af prognoseperioden. Vi er dog meget bevidste om den store usikkerhed, der er forbundet med den aktuelle situation, og den kan hverken prognosen eller branchen vaccineres mod”, udtaler cheføkonom Martin Kyed.
Om Prognosecenterets byggeprognoser
Prognosecenterets byggeprognoser udgives normalt tre gange om året. De dækker nybyggeri af boliger og ikke-boligejendomme samt ROT-markedet (opdelt i B2B og B2C). Den nyeste prognose blev offentliggjort den 21. maj. Læs mere her.
Kontakter
Martin KyedCheføkonomPrognosecenteret
Tlf:+45 2515 7831martin.kyed@prognosecenteret.dkRobin Rich
Tlf:+4588200237Tlf:+4588200237robin.rich@prognosecenteret.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Prognosecenteret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Prognosecenteret
Nuværende stærke vækst i byggeriet varer ikke ved10.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen kører. Politikerne tilbyder nye løsninger på gamle problemer og gamle løsninger på nye problemer. Imens arbejder markedsøkonomien dagligt for os med at skabe tilpasninger, så borgeres og virksomheders behov bliver dækket. Omfanget af byggeriets produktion er ikke at kimse ad: Vi taler om ca. 284 mia. kr. i 2026, hvilket er en vækst på 7,8 pct. fra 2025. Kapaciteten i branchen er begrænset, og vi forventer at væksten bliver det samme i 2027 med en stigning i produktionsværdien (i faste priser) på 2,0 pct. 2028 byder på stort set samme overordnede produktionsniveau med et marginalt fald på 0,5 pct.
Ny analyse: Høj byggevækst dæmper boligprisstigningerne15.9.2025 08:35:33 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende boligudbud betyder, at vi snart kan vinke farvel til den enorme boligprisvækst, som vi har set det seneste år. Snart står flere tusind boliger indflytningsklar og presset på boligmarkedet aftager sammen med prisvæksten. Byggeboomet er et resultat af, at boligpriserne endelig haler ind på de høje byggeomkostninger, hvilket gør det mere attraktivt at bygge nye boliger. Nybyggeriet af boliger har i længere tid været underdrejet grundet de høje byggeomkostninger, hvilket er med til at presse priserne på eksisterende boliger op.
I skyggen af global uro er Danmark i toppen af byggeøkonomier i Europa10.6.2025 10:11:01 CEST | Pressemeddelelse
Efter to års tilbagegang markerer 2025 et vendepunkt for den europæiske byggebranche. Men politisk og økonomisk usikkerhed lægger en dæmper på optimismen og skaber tvivl om tempoet i genopretningen. Det skyldes blandt andet de mangefacetterede negative konsekvenser af krigen i Ukraine og ændringer i USA’s toldsatser. Positivt er det dog, at Danmark – sammen med resten af Norden – er blandt de lande, der særligt får travlt i 2025 og frem, trods den stigende usikkerhed. Ordrebøgerne vokser altså endelig igen, selvom der er stor forskel på tværs af landene. En ting har de dog til fælles: Genopretningen sker særligt inden for nybyggeri i boligsektoren.
Ny analyse: Kortere pendlertid koster mere end nogensinde før17.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
296.000 kr. er prisen for at reducere sin pendlertid til København ved at flytte 10 pct. tættere på byen for en typisk bolig på Sjælland. I Jylland er prisen 1113.000 kr. Boligpriserne følger nemlig en grundlæggende hovedregel: Jo kortere rejsetiden er til storbyen, desto højere er boligprisen. Afstandens betydning er kun vokset med årene, og særligt på Sjælland ses en markant udvikling, der adskiller sig fra resten af landet. Det viser en ny analyse fra Prognosecenteret.
Ny analyse: Europæisk byggesektor rammer bunden i 2024 – men genopretningen er nær3.12.2024 12:15:05 CET | Pressemeddelelse
Den europæiske byggesektor har i 2024 været hårdt presset, med særligt lav aktivitet inden for nybyggeri af boliger. Danmark er ingen undtagelse i dette billede. Der er dog optimisme at spore for 2025, hvor aktiviteten stiger med knap 1 %. Denne positive udvikling drives primært af offentlig støtte til renoveringsprojekter og store investeringer i infrastruktur. Med udsigt til en gradvis bedring i byggeriet giver disse faktorer håb om en stabilisering af sektoren i de kommende år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
