Pinsetrafikken melder sig fredag eftermiddag
20.5.2026 09:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet forventer kødannelser og forlænget rejsetid i pinsedagene, når mange danskere tager i sommerhus, på camping eller familiebesøg. Særligt fredag eftermiddag kan det være en god idé at væbne sig med lidt ekstra tålmodighed.

Foråret nærmer sig sin afslutning, og for mange danskere bliver pinsen årets sidste lange forårsweekend med tid til sommerhusture, camping, familiebesøg og pinsefrokoster. Det vil kunne mærkes på vejene flere steder i landet.
Vejdirektoratet forventer, at den første udrejsetrafik sætter ind fredag 22. maj, hvor ferietrafikken vil blande sig med eftermiddagens myldretidstrafik. Derfor vil der være stor risiko for kø og forlænget rejsetid i tidsrummet kl. 14.00-18.00.
Den øvrige udrejsetrafik forventes lørdag 23. maj mellem kl. 10.00 og 14.00, hvor der også kan opstå perioder med tæt trafik og mindre kødannelser.
De største trafikmængder forventes på strækningerne fra hovedstadsområdet mod Fyn og Jylland. Det gælder blandt andet E20 Vestmotorvejen, Den Fynske Motorvej og rute 21 mod Sjællands Odde.
Hjemrejsetrafikken forventes især at finde sted 2. pinsedag mandag 25. maj mellem kl. 14.00 og 18.00, hvor trafikken hovedsageligt vil bevæge sig fra vest mod hovedstadsområdet.
Vejdirektoratet anbefaler, at trafikanter så vidt muligt kører uden for de mest trafikerede tidsrum.
Sommerhus og Royal Run
Med udsigt til godt vejr i pinsedagene forventes mange at søge mod sommerhusområderne. Derfor kan der opstå tæt trafik på blandt andet rute 16 Hillerødmotorvejens forlængelse, rute 21 mod Sjællands Odde, rute 11 mellem Ribe og Ringkøbing samt rute 40 til og fra Skagen.
2. pinsedag bliver der afholdt Royal Run i Ringkøbing, Randers, Middelfart, Helsingør og København. I forbindelse med arrangementet kan der forekomme kø, tæt trafik og afspærringer i og omkring værtsbyerne.
Vejarbejde på E45
På E45 mellem Vejle og Aarhus samt omkring Kolding er der i øjeblikket større anlægsarbejder i gang.
Det betyder blandt andet hastighedsnedsættelser, smallere spor og ændrede køreforhold, hvilket kan give forlænget rejsetid på strækningerne.
Læs mere om udbygningen af E45
Hold øje med den aktuelle trafiksituation
Husk at der altid kan opstå kø og forlænget rejsetid på grund af uheld, dårligt vejr og andre uforudsete hændelser – og at risikoen naturligt nok er større, når der er mange biler på vejene.
Vejdirektoratet opfordrer alle trafikanter til at holde sig orienteret om den aktuelle trafiksituation på ruten både før og under køreturen. Det kan du gøre på Trafikinfo.dk eller ved at lytte til P4 Trafik, mens du alligevel sidder i bilen. Begge steder vil du løbende blive opdateret om hændelser på vejene, hvilket giver en bedre chance for at undgå kedelige overraskelser i trafikken. Skulle der opstå problemer på ruten, kan du måske nå at ændre rute eller afrejsetidspunkt.
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Reparation af bro på Funkevej over Overdrevsvejen ved Hillerød går i gang12.8.2026 14:21:36 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går snart i gang med at udskifte fugtisolering, kantbjælker og autoværn på den bro, der fører Funkevej over Overdrevsvejen ved Hillerød. Broarbejdet går i gang fredag den 21. august og vil stå på til midten af november. Broarbejdet får betydning for trafikanter på både Funkevej og Overdrevsvejen.
Ni meter høj støjskærm skyder op langs motorvejen ved Benløse12.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu går Vejdirektoratet i gang med at etablere en ni meter høj støjskærm langs Vestmotorvejen. Mens arbejdet står på, vil der være smallere kørespor og nedsat hastighed på motorvejen.
Nu skal støjen fra motorvejen dæmpes for borgere i Fraugde10.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet bygger en 1,2 kilometer lang støjskærm langs Fynske Motorvej ved bydelen Fraugde i Odense. Arbejdet begynder mandag den 17. august, og allerede i løbet af november står støjskærmen klar.
E45 skal have ny asfalt ved Randers7.8.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 16. august og cirka tre uger frem bliver der udført vejarbejde på E45 ved Randers. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne.
Sønderjyske Motorvej får ny asfalt ved Christiansfeld7.8.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 11. august begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Sønderjyske Motorvej ved Christiansfeld i sydgående retning. Arbejdet forventes at tage omkring to uger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum