Én blodprøve kan bane vejen for mere effektiv behandling af lungekræft
20.5.2026 06:30:00 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Et stort og internationalt forskningsprojekt med Aalborg Universitet i spidsen skal ved hjælp af kunstig intelligens udvikle en digital tvilling, der kan forudsige, hvordan lungekræft udvikler sig hos den enkelte patient. Det vil give læger et langt bedre beslutningsgrundlag for behandlingen.

Hvert år diagnosticeres cirka 4.500 til 5.000 personer med lungekræft, som er den kræftform i Danmark, der er skyld i flest dødsfald.
Forestil dig så, at du ud fra én blodprøve kan forudsige, hvordan lungekræft udvikler sig hos en patient. Og ikke nok med det; at man også kan sammensætte den bedst mulige behandling for patienten.
Det er ambitionen med det internationale forskningsprojekt LUMINA, der ledes af professor Izabela Ewa Nielsen fra Aalborg Universitet.
”Helt konkret vil vi skabe digitale tvillinger eller kopier af den enkelte patients lunger, der kan samle brudstykkerne i et kræftforløb – fra blodprøver og billeddata til kliniske oplysninger – og omsætte dem til forudsigelser, man kan handle på,” siger Izabela Ewa Nielsen.
LUMINA-projektet har netop modtaget 4 mio. euro i støtte fra Det Europæiske Innovationsråd gennem det prestigefyldte Pathfinder Challenge‑program.
Fra data til beslutningsstøtte
I dag opdages lungekræft ofte sent, og både diagnostik og behandlingsvalg kan være præget af stor usikkerhed. LUMINA‑projektet skal bidrage til at reducere denne usikkerhed ved hjælp af avanceret matematisk modellering, kunstig intelligens og neurale netværk.
Ved at kombinere data fra rutinemæssige blodprøver med blandt andet scanninger, journaldata og behandlingshistorik skal de digitale tvillinger give et dynamisk billede af patientens sandsynlige sygdomsudvikling – også når data er ufuldstændige.
”Vi ved, at patientforløb ved lungekræft ofte er komplekse, og at der mangler viden om, hvordan sygdommen vil udvikle sig hos den enkelte. Med matematiske modeller og AI kan vi udfylde nogle af de videnshuller og skabe et mere solidt grundlag for personligt tilpasset behandling,” forklarer Izabela Ewa Nielsen.
Internationalt samarbejde med stort perspektiv
LUMINA samler partnere fra Danmark, Italien, Polen og Sydkorea og bygger i første omgang på data fra cirka 4.000 patienter. Senere udvides datagrundlaget til over 10.000 patientforløb, blandt andet ved brug af kunstigt genererede data, der efterligner mønstre i virkelige patientdata.
Ambitionen er, at projektet ikke blot skal føre til ny viden, men også til konkrete prototyper og metoder, der på sigt kan bruges i klinisk praksis.
”Den bevilling, vi nu har modtaget, er blot det første ud af flere trin frem mod en løsning, som – om alt går vel – kan implementeres og forbedre lungekræftbehandlingen markant inden for 10-15 år,” siger Izabela Ewa Nielsen.
Projektet løber frem til 2030. I alt havde 647 forskningsgrupper søgt om midler via Pathfinder Challenge – blot 30 slap igennem nåleøjet og fik en andel af den samlede bevillingspulje på 118 mio. euro.
FAKTA: LUMINA‑projektet
Projektets fulde navn: LUng Modeling and INtelligence for Advanced care – A Digital Twin Approach to Lung Cancer Diagnosis and Treatment
Formål: At udvikle en personaliseret og AI‑baseret digital tvilling‑model, der kan forudsige sygdomsudvikling og behandlingsrespons ved lungekræft.
Metode: Avanceret matematisk modellering og kunstig intelligens, der kombinerer blodprøver, billeddata (fx CT‑scanninger), kliniske data og behandlingshistorik.
Bevilling: 4 mio. euro fra Det Europæiske Innovationsråd – Aalborg Universitets andel er ca. 1,8 mio. euro.
Datagrundlag: Ca. 4.000 patienter fra hospitaler i Danmark, Italien, Polen og Sydkorea – senere udvidet til over 10.000 patienter.
Projektperiode: 2026–2030
- Deltagere: Aalborg Universitet (projektkoordinator), Humanitas Research Hospital / Humanitas AI Center (Italien), Politecnico di Milano (Italien), Cracow University of Technology (Polen), Maria Skłodowska‑Curie National Research Institute of Oncology (Polen) samt Region Hovedstaden.
Nøgleord
Kontakter
Caspar BirkJournalist og presserådgiver, Aalborg Universitet
Tlf:22491303cabi@adm.aau.dkIzabela Ewa NielsenProfessor, Institut for Materialer og Produktion, Aalborg Universitet
Tlf:9940 7318Tlf:2479 4641izabela@mp.aau.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Nyt studie peger på udmattelse som en overset del af skolebørns trivsel21.8.2026 05:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Når danske skolebørn taler om trivsel, handler det ikke kun om venner, læring og psykisk velbefindende. Et nyt studie i Social Science & Medicine peger på, at træthed og mangel på energi fylder overraskende meget i børnenes egen forståelse af trivsel.
Ny SBi-anvisning skal lette byggesektorens arbejde med klimaberegninger19.8.2026 13:07:15 CEST | Pressemeddelelse
Bygningsreglementets klimakrav betyder, at langt flere bygninger skal dokumentere deres klimapåvirkning gennem en livscyklusvurdering (LCA). Ny SBi-anvisning om beregning af bygningers klimapåvirkning skal gøre arbejdet lettere samt sikre kvalitet og ensartethed.
Ny platform skal hjælpe danskere med at forstå og håndtere smerter12.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskere med muskel- og ledsmerter kan nu få gratis, forskningsbaseret onlinehjælp gennem en ny digital platform udviklet af forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital. Platformen samler viden og kurser, der skal styrke forståelsen og håndteringen af smerter og samtidig fungere som et fælles redskab for sundhedsprofessionelle.
Erfaren universitetsleder vender hjem til Nordjylland5.8.2026 11:35:40 CEST | Pressemeddelelse
Jacob Graff Nielsen er ansat som ny dekan for Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. Han kommer fra en stilling som dekan ved Københavns Universitet.
Forskere vil bruge data fra ambulancer til at undgå unødige indlæggelser29.7.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Ambulancepersonalet skal have bedre redskaber til at vurdere, hvilke patienter der er kritisk syge, og hvilke der ikke har behov for indlæggelse. Derfor udvikler forskere fra Aalborg Universitet sammen med Region Nordjylland og Treat Systems ApS et system, der løbende vurderer patientens tilstand i ambulancen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum