DMI underviser Forsvarets pilotelever i meteorologi
20.5.2026 09:00:00 CEST | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse
Uanset om fremtiden udspiller sig i Forsvarets transportfly, helikopteren eller de spritnye F-35 kampfly, skal luftens helte gennem en stejl læringskurve, der giver dem elementær meteorologisk viden.

Ingen pilot flyver afsted uden at kende vejrudsigten for startbanen, ruten undervejs og landingsbanen. Dermed er forståelsen for vejrets luner altafgørende for piloten, uanset om han/hun sidder i cockpittet i et kampfly, et transportfly eller i en helikopter.
Også dette forår bliver Forsvarets måske kommende F35-piloter undervist i skyer, jetstrømmen og turbulens.
Teori er ramme alvor
Meteorologi lyder teoretisk. Men for en pilot, der indsættes i operative aktiviteter fx indgå i afvisningsberedskab handler det i praksis om et helt konkret spørgsmål:
Kan jeg kommer sikkert afsted og nå sikkert hjem igen?
Allerede på skolebænken lærer piloterne at forstå, hvad der gemmer sig bag begreber som turbulens, skybase og sigtbarhed. Turbulens er ikke bare ’ujævn luft’. Det kan være kraftige op- og nedvinde, der rusker i flyet, påvirker landingen og i værste fald kan bringe et mindre luftfartøj i fare.
Sidevind kan gøre en rutinelanding vanskelig. Kraftige vindstød kan ændre retningen på få sekunder.
Sigtbarhed er et andet nøgleord. Tæt tåge, sne eller lavthængende skyer kan reducere udsynet på landingsbanen og i værste fald skal ruten ændres, udsættes eller i yderste konsekvens aflyses.
- Den flyvemeteorologiske uddannelse har været en del af Forsvarets pilotuddannelse i mange år, og siden 1933 har DMI undervist en stor del af tiden. På uddannelsen får piloterne den grundlæggende indsigt i, hvordan de læser vejret i praksis og en forståelse for, hvad der er på spil og hvorfor. Dernæst er vejrudsigter til fly skrevet som letaflæselige tal og særlige forkortelser. Det kræver et kursus at kunne forstå det sprog, siger Kristian Testrup, der leder DMI’s enhed i Karup: Militære varsler og vejrudsigter.
Krigeriske skyer
Piloterne undervises i faren ved hurtigt voksende bygeskyer – cumulonimbus – som kan udvikle sig fra harmløse skyer til kraftige uvejr med torden, hagl og voldsom turbulens. At flyve tæt på sådanne skyer kan være direkte livsfarligt.
Derfor handler undervisningen også om rettidig omhu: at opdage faresignalerne i tide og træffe de rigtige valg, så hverken materiel eller liv bringes i fare.
En vigtig del af kurset er at forstå de meteorologiske værktøjer, som piloter bruger før og under flyvning. Herunder at forstå og lynhurtigt afkode de standardiserede vejrmeldinger, som piloter bruger før og under flyvning, TAF- og METAR-meldinger.
Oberstløjtnant Michael Rosenkrands siger:
- Det er vigtigt for alle piloter at have en grundig uddannelse i meteorologi. Det er en grundlæggende facet for gennemførelse af diverse missioner, at man ikke kun kan læse en METAR og en TAF, men at man også forstår vejret generelt set – at man kan tolke vejret og dets mulige udvikling og påvirkning af ens mission. Det har DMI været med til at bibringe Forsvarets piloter i en årrække nu.
En TAF er en 9-24 timers vejrudsigt for landingsbanen, mens METAR er en observation for landingsbanen. Begge skrives i tal og forkortelser
Piloterne arbejder med vejrkort, hvor fronter, skyer og nedbør er indtegnet. De ser på radar- og satellitbilleder, der viser, hvordan regn- og skyområder bevæger sig. Og de lærer at vurdere vind i forskellige højder – for vinden ved jorden kan være en helt anden end vinden i 1.000 meters højde.
Tænke frem
For transport- og helikopterpiloter er rutevejret afgørende. Det er ikke nok at kende vejret på start- og landingsbanen. Vejret kan ændre sig undervejs. En front kan lukke destinationen. Skybasen kan falde. Sigtbarheden kan forsvinde. Derfor trænes piloterne i at tænke fremad: Hvad er min plan B? Hvornår vender jeg om?
Kristian Testrup fra DMI siger:
- Vores opgave er ikke at gøre piloterne til meteorologer. Det er at give dem den forståelse, der gør dem i stand til at træffe sikre beslutninger på baggrund af de meteorologisk data de har til rådelighed. Som helikoptergruppefører på et skib i Nordatlanten skal du kunne tolke de meteorologiske data og rådgive om eventuelle indsættelser ud fra prognoserne. Faktisk er du skibets meteorolog.
Fakta | Vejrudsigter i flyversprog
Nøglen til kommunikation mellem meteorolog og pilot er de standardiserede vejrmeldinger, TAF og METAR.
METAR - en forkortelse for METeorological Aerodrome Report: vejret lige nu.
- METAR er en observation af det aktuelle vejr på landingsbanen, der typisk udsendes hver halve eller hele time. Her oplyses:
- Vindretning og -hastighed, sigtbarhed, Skyer (mængde og skybase), temperatur og dugpunkt, lufttryk, eventuel nedbør eller tåge
- Eksempel: EKBI 121050Z 22012KT 9999 SCT020 08/04 Q1008
- Oversat: Billund lufthavn, kl. 10:50 UTC, vind fra 220° med 12 knob, god sigt, spredte skyer i 2.000 fod, 8°C, lufttryk 1008 hPa.
TAF – Terminal Aerodrome Forecast: forventet vejr for landingsbanen
- TAF er en vejrprognose, typisk 9–24 timer frem.
- Her oplyses: Hvordan vind, sigt og skyer forventes at udvikle sig, om der kan komme byger, tåge, lav skybase, kraftige vindstød og lignende, og der angives tidsintervaller for ændringer
- Eksempel: TAF EKBI 121100Z 1212/1221 23015KT 8000 BKN015 TEMPO 1215/1218 3000 SHRA
- Oversat: Prognose gældende for Billund lufthavn den 12. udsendt kl. 11 utc og gældende fra kl. 12–21 UTC, vind 230° 15 knob, 8 km sigt, skyer i 1.500 fod. Mellem 15–18 kan sigten falde til 3 km i regnbyger.
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkOm Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
DMI vil bruge svævefly for at undgå skrald i sårbar natur7.5.2026 09:35:33 CEST | Pressemeddelelse
DMI tester om små svævefly kan hente vejrmåleudstyr hjem igen fra høje luftlag, så de kan genbruges og ikke bliver til skrald i Arktis. Radiosonder sendes op med vejrballoner for at indhente data fra atmosfæren til vejrmodeller
El Niño kan varme 2026 og 2027 op7.5.2026 07:47:26 CEST | Pressemeddelelse
En kraftig El Niño er ved at udvikle sig i det tropiske Stillehav, og konsekvenserne vil formentlig gå kloden rundt. Seneste El Niño puffede 2024 op på førstepladsen som varmeste år nogensinde målt, og meget tyder på, at en ny El Niño i samspil med klimaforandringer kan skabe rekordvarme år globalt.
Dyk ned i Havets Arkiv - 300 års danske skibsjournaler er blevet søgbare27.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang bliver danske skibsjournaler ikke bare tilgængelige men søgbare, kortlagte og brugbare som data til historie-, slægts- og klimaforskning.
Vejrudsigter til flytrafikken har været i luften i 100 år19.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 1920’erne måtte piloter navigere med begrænset viden om vejret. I dag markerer vi 100 året for vejrudsigter til luftfarten – et århundrede, hvor meteorologi og flyvning er fulgtes ad, og sammen har nået nye højder.
Arktis: laveste vinter-udbredelse nogensinde målt, igen...17.4.2026 11:35:00 CEST | Pressemeddelelse
For andet år i træk er havisens vinterudbredelse i Arktis den laveste nogensinde målt. En lun vinter omkring Grønland er en af årsagerne, men det er også en fortsættelse af den nedadgående tendens, der er for havisen i Arktis
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum