Kompas Kommunikation

Dansk teknologi får kræft til at lyse op under operation

27.5.2026 12:44:10 CEST | Kompas Kommunikation | Presseinvitation

Del

Oplev en ny kirurgisk teknologi, der kan gøre kræftvæv synligt under operation – og som nu tager næste skridt mod markedet.

Forestil dig at fjerne kræft uden tydeligt at kunne se, hvor tumoren stopper, og det raske væv begynder.

Det er virkeligheden i mange kræftoperationer. Kræftvæv og raskt væv kan i nogle situationer være svære at skelne fra hinanden. Kirurgen ønsker altid at fjerne alt kræftvævet så præcist som muligt. Det skal besluttes på et øjeblik i operationsstuen. Det er et svært valg imellem flere hensyn: at fjerne alt kræft og samtidig beskytte væv, der har en funktion, som styrer sprog, bevægelse og følesans – kosmetisk hensyn, hvis kræften er lokaliseret i hoved-hals regionen.

Det er den udfordring, FluoGuide er med til at løse.

Mere præcision – færre senfølger

FluoGuide er en dansk virksomhed, der udvikler en kirurgisk løsning, som får kræftvæv til at lyse op under operation. Teknologien hjælper kirurgen med at træffe bedre beslutninger, mens operationen står på. Beslutninger, der kan få stor betydning for patientens liv bagefter.

Fremdrift i USA sender et klart signal

FluoGuide er et eksempel på en dansk life science-virksomhed med momentum.

I begyndelsen af 2026 fik virksomheden en vigtig tilkendegivelse i USA: FDA Fast Track-designation og grønt lys til ét af de to kliniske studier, der skal bane vejen for godkendelse af deres første produkt i USA. Målet er en lancering på verdens mest værdifulde marked.

Fast Track-designationen er et eksempel på, hvordan dansk sundhedsinnovation kan vinde international anerkendelse. For FluoGuide er den samtidig med til at lægge grunden til en dansk funderet vækstvirksomhed af den type, Europa i høj grad har brug for. Det understreger, at dansk teknologi kan gøre sig gældende på et af verdens vigtigste markeder.

FluoGuide bygger på en dansk opfindelse og på tidligere positive kliniske data inden for både hjernekræft og hoved- og halskræft. Teknologien har et potentiale inden for alle faste kræftformer, og det kan på sigt åbne døren for, at endnu flere kirurger og patienter får adgang til teknologien.

Kom og oplev teknologien helt tæt på

Vi inviterer pressen til event tirsdag den 2. juni kl. 16.30, hvor du kan prøve teknologien og opleve forskellen på kirurgi med og uden FluoGuides produkt.

  • prøv en live simulation af en hjerneoperation under mikroskop – og oplev forskellen på kirurgi med og uden FluoGuidess lægemiddel FG001.
  • mød Jane Skjøth-Rasmussen, overlæge og neurokirurg ved Rigshospitalet, som står i spidsen for de kliniske forsøg i Danmark og som er den kirurg, der har foretaget flest operationer med FG001.
  • lær om FluoGuides FDA Fast Track-designation og IND clearance betydning i praksis for selskabets vej mod det amerikanske marked
  • få indblik i de kliniske resultater og næste milepæle for FG001 inden for aggressiv hjernekræft og hoved- og halskræft
  • hør CEO Morten Albrechtsen sætte tal og tid på forretningen: markedspotentiale, udviklingsspor og de næste milepæle.

____________________________________________________________________________

Tid og sted Tilmelding*
Tirsdag 2. juni 2026
kl. 16.30 – 18.00
Titanhus, Titangade 9-13
2200 København
Tilmeld dig her:
LINK
OBS! Der er et begrænset
antal deltagere

*Eller på mail til emilieroep@kompas.dk

____________________________________________________________________________



Nøgleord

Kontakter

Vedhæftede filer

Om FluoGuide

FluoGuide tager præcisionskirurgi til næste niveau og hjælper med at fjerne kræftvæv mere præcist til gavn for kræftpatienter. Selskabets førende produkt (FG001) er udviklet til at forbedre den kirurgiske præcision ved at få kræftvæv til at lyse op under operationen. Den forbedrede præcision, som FluoGuides produkter muliggør, forventes at have en dobbelt gevinst: Den reducerer både hyppigheden af lokale tilbagefald efter operation og mindsker senfølger efter kirurgi og unødvendig aggressiv opfølgningsbehandling. På sigt vil denne øgede præcision kunne forbedre patientens chance for at blive helt helbredt og samtidig få patienter hurtigere og gladere tilbage på arbejdet. Selskabet har offentliggjort centrale resultater om effekten af FG001 og samtidig vist, at produktet var veltolereret og sikkert i kliniske forsøg med patienter med aggressiv hjernekræft (high-grade glioma), som gennemgår operation. Derudover har FluoGuide demonstreret effekten af FG001 i hoved-halskræft, andre hjernekræftformer og lungekræft.

Læs mere på https://www.fluoguide.com/

Følg pressemeddelelser fra Kompas Kommunikation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kompas Kommunikation

Start på eBike-sæsonen: Nye funktioner til det smarte system og nyt SmartphoneGrip Vertical30.4.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse

Bosch præsenterer version 1.34 til eBike Flow-apppen. "Trick Check": Registrerer og måler automatisk jumps, wheelies, manuals og stoppies. Puls i statistikkerne: Mulighed for at se og gemme pulsdata Navigation: Gem hyppige destinationer som favoritter SmartphoneGrip Vertical: Brug telefonen som eBike-display i stående format Jævne og komfortable gearskift: udvidelse af eShift-porteføljen.

Adyen lancerer Intelligent Money Movement, der samler betalinger, likviditetsstyring og udbetalinger9.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

København – 9. april, 2026 – Adyen, den globale fintechplatform, som benyttes af førende virksomheder verden over, lancerer i dag Intelligent Money Movement. Det er en ny løsning, der samler betalinger, likviditetsstyring og udbetalinger på én platform. Løsningen er udviklet til store internationale virksomheder og gør det muligt for virksomheder som eksempelvis Etsy og Vinted at flytte sine midler hurtigere, få fuldt overblik over deres likviditet i realtid og reducere den operationelle kompleksitet. For globale virksomheder er de finansielle processer fortsat præget af kompleksitet og mange forskellige leverandører. Betalinger fra kunder kommer via kort, bankoverførsler og lokale betalingsmetoder i flere valutaer, samtidig med at kunder, leverandører og samarbejdspartnere forventer hurtigere og mere fleksibel adgang til deres penge. Samtidig skal treasury-funktioner navigere i et fragmenteret finansielt setup for at håndtere de forskellige dele af pengestrømmen. “Global handel foregå

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye