Mike Rice kommer til Knock Knock Comedy Club 23. oktober 2026
21.5.2026 10:00:00 CEST | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse
Den irske komiker Mike Rice gæster Knock Knock Comedy Club den 23. oktober 2026 med et stand-up-show fyldt med syrede oplevelser, kaotiske familiehistorier og den slags fortællinger, der hurtigt stikker af. Med millioner af visninger online og udsolgte shows har Mike Rice på få år gjort sig bemærket som en af de mest omtalte nye stemmer på den irske og britiske comedyscene.

Mike Rice er søn af en irsk landmand, men det er ikke ligefrem historier fra et stille liv på landet, der har gjort ham populær.
Tværtimod.
Hans comedy kredser om de værste idéer, de skæve mennesker og de situationer, hvor tingene går helt galt. I det aktuelle show Cruel Little Man fortæller han blandt andet om psykedeliske oplevelser med sin bror, et mærkeligt forhold til en spansk gravhund ved navn Nino og en række andre historier, der kun bliver vildere undervejs.
Han begyndte med standup i Chicago i 2016 og blev hurtigt en fast del af miljøet på nogle af byens største comedyklubber, heriblandt The Laugh Factory. Siden vendte han tilbage til Irland og har de seneste år spillet sig op gennem både den irske og britiske scene med optrædener i Dublin og London samt en sejr i King Gong på The Comedy Store.
Mike Rice debuterede på Edinburgh Fringe i 2018 med soloshowet The Best Boy in Ireland, som spillede for udsolgte sale, og gentog succesen året efter på Perth Fringe Festival. Ved siden af standup har han opbygget et stort publikum online gennem podcastklip og standupvideoer, som samlet har fået millioner af visninger. Han er desuden medvært på podcastene Mike & Vittorio’s Guide to Parenting og Big Mike and The Chief og udgav sin første comedy special i 2023.
Når Mike Rice rammer Knock Knock Comedy Club til oktober, bliver det en aften med historier, der bliver værre for hvert minut, og en komiker, der tydeligvis nyder at gå lige lidt længere, end man forventer.
BILLETINFORMATION
- Billetpris: 245 kr. + 35 kr. billetgebyr
- Ordregebyr: 15 kr. pr. transaktion
BILLETSALG
- Officielt billetsalg starter:
Fredag 22. maj kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk - Mobile-only billetter: Billetter kan kun vises og bruges via mobilen. Ingen printede billetter.
Begrænsninger
- Max. 10 billetter pr. køb
OM MIKE RICE
Mike Rice er en irsk standupkomiker, der siden 2016 har gjort sig bemærket på den irske og britiske comedyscene med historier om dårlige beslutninger, familiekaos og absurde oplevelser. Han begyndte sin karriere i Chicago, hvor han hurtigt blev en fast del af comedyklubber som The Laugh Factory, før han vendte tilbage til Irland og fortsatte fremgangen i Dublin, London og resten af Europa.
FØLG MIKE RICE HER:
Nøgleord
Kontakter
PresseLive Nation
presse@livenation.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
RICKY GERVAIS ANNONCERER WARM UP-SHOW I KØBENHAVN TIL KOMMENDE NETFLIX-SPECIAL12.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den prisvindende komiker Ricky Gervais gæster Bremen Teater den 26. august 2026 med sit ”Work In Progress”-show, hvor han arbejder med materiale til sin kommende turné Legend. Turnéen får premiere senere på året og bliver efterfølgende hans femte Netflix-special.
TREVOR WALLACE I FALKONERSALEN D. 6. NOVEMBER 20264.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Standupkomikeren, forfatteren og skuespilleren Trevor Wallace annoncerede i dag, at han tager sit helt nye stand up-show med til København, hvor han optræder på Falkonersalen den 6. november 2026,
Ekstrakoncert: København får endnu en aften med Teddy Swims!31.7.2026 11:11:40 CEST | Nyhed
På grund af den store efterspørgsel tilføjes en ekstra dato i Royal Arena den 8. marts 2027, dagen efter den allerede annoncerede koncert den 7. marts. Billetterne til ekstrakoncerten er i salg nu via ticketmaster.dk og livenation.dk
Kanonenfieber i Store VEGA 2027!29.7.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det tyske blackened death metal-fænomen Kanonenfieber vender tilbage til de europæiske scener i 2027, og den 27. november kan de opleves i Store VEGA!
Tyla indtager K.B. Hallen i 2026!27.7.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den dobbelte GRAMMY-vindende globale sanger og sangskriver Tyla annoncerer verdensturnéen "THE A*POP WORLD TOUR" og indtager K.B. Hallen den 1. november 2026!
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum