3.000 koldingensere klar til lokale Royal Run-løb
20.5.2026 10:51:11 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
Royal Run-stemningen lever i den grad i Kolding, selvom kommunen ikke er værtsby i år. Faktisk forventes op mod 3.000 børn og voksne at deltage i lokale Royal Run-løb.

Hele 52 lokale Royal Run-sideløb finder sted i Kolding Kommune de kommende uger. Plejehjem, vuggestuer, SFO’er, daginstitutioner og bosteder har selv arrangeret løb, hvor beboere, børn, medarbejdere og pårørende deltager.
Royal Run-feberen har dermed spredt sig til de mange fællesskaber i Kolding Kommune, hvor aktiviteterne gennemføres som lokale udgaver af det landsdækkende motionsløb Royal Run, der løber af stablen den 25. maj.
Også plejehjemmet Kongebrocentret holder Royal Run, og det er til stor glæde for beboerne ifølge leder Judith Juhl Silberg:
“Det er næsten blevet en højtid og festdag. I år får vi besøg af vores venskabsklasse. Når eleverne hjælper med at skubbe kørestole og heppe undervejs, opstår der nogle meget rørende og livsbekræftende øjeblikke. Og så betyder det royale islæt også noget særligt for den ældre generation,” forklarer hun.
Selvom Kolding senest var officiel værtsby tilbage i 2022, er engagementet altså fortsat stort, og løbet er blevet et bredt samlingspunkt på tværs af generationer:
“Royal Run har slået rødder i Kolding Kommune og er meget mere end et motionsløb. Børn, unge, voksne og ældre løber, går og hepper side om side. Det er netop sådanne øjeblikke af idrætsglæde, fællesskab og feststemning, vi gerne vil understøtte,” fortæller Jonas Kallan Langvad, der er formand for Fritids- og Idrætsudvalget i Kolding Kommune.
De lokale Royal Run-løb bliver afviklet drypvist fra midten af maj og frem til starten af juni.
Pressen er velkommen til at dække de lokale aktiviteter, og I er meget velkomne til at kontakte os vedrørende de enkelte events og aftale et besøg.
Nøgleord
Kontakter
Karina Thaudal ChristensenKommunikationskonsulent
Tlf:21720558gokar@kolding.dkBilleder
Om Kolding Kommune
Som regionens naturlige centrum for trafik, erhverv og kultur byder Kolding på over 55.000 arbejdspladser, et UNESCO anerkendt designmiljø samt historiske vartegn som Koldinghus og Trapholt. Kolding Kommune dækker et areal på ca. 605 km² og har omkring 95.900 indbyggere.
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Kolding er til Folkemøde med vigtige dagsordner i tasken11.6.2026 06:04:39 CEST | Pressemeddelelse
Borgmester Jakob Ville deltager i Folkemødet på Bornholm sammen med to byrådskolleger og en del af kommunens direktion. De deltager for at varetage kommunens interesser inden for uddannelse, international arbejdskraft og infrastruktur.
Nye regler for affaldssortering af isolering giver mindre nedgravning og mere genanvendelse10.6.2026 14:46:44 CEST | Pressemeddelelse
Isolering er et af de materialer, som ofte bliver nedgravet til deponi, fordi det er svært at genanvende og uegnet til forbrænding. Men når Redux – Affald og Genbrug nu indfører nye regler, vil en væsentlig større del, fremover kunne genanvendes til fremstilling af ny isolering.
Følg strømmen – fjern batteriet2.6.2026 11:34:43 CEST | Pressemeddelelse
Selv små batterier kan skabe store brande: Ny fælles kampagne sætter fokus på de mange produkter, hvor du skal fjerne batterier, inden du sorterer dem.
Koldings folkeskoler får kunst fra Ny Carlsbergfondet1.6.2026 13:45:34 CEST | Pressemeddelelse
Alle de folkeskoler i Kolding Kommune, der har søgt om kunst gennem Ny Carlsbergfondets landsdækkende initiativ Kunst til Folkeskolen, har fået tildelt kunstværker. Det betyder, at endnu flere elever snart får kunsten helt tæt på – i klasselokaler, fællesarealer og skolegange.
Kolding giver fuld skrue og indvier Danmarks største pumpe-sluse1.6.2026 13:43:04 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til folkefest i Kolding med meteorolog Jesper Theilgaard, livemusik og aktiviteter for hele familien, når Kolding Kommune og BlueKolding indvier Danmarks største pumpe-sluse lørdag den 27. juni. Alle er inviteret, også til at se anlæggets imponerende kæmpeskruer flytte 20.000 liter vand i sekundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

