Sparekassen Kronjylland har fundet lokaler i Aars
19.5.2026 08:34:14 CEST | Sparekassen Kronjylland | Pressemeddelelse
Nuværende kontorfællesskab bliver omdannet til moderne sparekasse

Gode mødelokaler, god plads og gode muligheder for at parkere. Det er noget af det vigtigste, Sparekassen Kronjylland har ledt efter til en ny afdeling i Aars.
- Og det har vi nu fundet, fortæller Kenneth Hald Laustsen, der er den lokale erhvervskundechef.
Den nye afdeling kommer til at ligge på Løgstørvej 14, hvor der i dag er kontorfællesskab for blandt andet advokater og landmålere. Sparekassen Kronjylland overtager bygningen 1. august, og herefter venter en ombygning, og en helt moderne sparekasse står efter planen klar omkring årsskiftet.
Placeringen tæt på idrætsfaciliteter som stadion, tennisklub og svømmecenter samt messecentret og den synlige placering på en af indfaldsvejene til Aars ser Kenneth Hald Laustsen som meget attraktiv. Samtidig ligger afdelingen tæt på både nye boligområder og erhvervsområdet i Aars, hvilket gør afdelingen let tilgængelig for både privat- og erhvervskunder.
- Rigtigt mange af os bruger jo netop det område i vores fritid, og vi kan se, hvor nemt det er for kunderne med vores nuværende placering lige i Messecenter Vesthimmerland, der ligger få meter fra den kommende afdeling. Derfor er vi også glade for fortsat at være placeret meget synligt i den del af Aars, selv om vi selvfølgelig også kommer til at være synlige i resten af byen og kommunen i øvrigt, siger Kenneth Hald Laustsen.
Indtil den nye afdeling står klar, vil Sparekassen Kronjylland som i dag drive afdelingen fra Messecenter Vesthimmerland.
- Det fungerer faktisk rigtigt godt, og samarbejdet med messecentret er upåklageligt. Derfor har vi også taget os god tid til at finde den rigtige, permanente løsning, forklarer Kenneth Hald Laustsen.
Han fortæller også, at Sparekassen Kronjylland og de 15 lokale medarbejdere har fået en rigtig god start i Aars.
- Vi begyndte 1. marts, og helt fra start har der været stor lokal interesse for at blive kunde og i det hele taget snakke med os. Medarbejderne kender i forvejen byen, og byen kender os, så det har selvfølgelig været en stor fordel. Ja, vi er faktisk ret overvældede over, hvor god en start vi har fået, og hvor godt byen har taget imod os. Det er vi meget glade for, slår Kenneth Hald Laustsen fast.
Nøgleord
Kontakter
Erhvervskundechef Kenneth Hald Laustsen på 8752 1566.
Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland køber stort areal for at beskytte grundvandet i Aarhus20.8.2026 08:29:40 CEST | Pressemeddelelse
Nyt skov- og naturområde ved Tranbjerg skal sikre rent drikkevand og gode naturoplevelser til aarhusianerne
Næstved: Sparekassen Kronjylland rykker ind i markant bygning11.8.2026 14:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Sætter samtidig navn på de lokale profiler, der skal udgøre lederholdet i Næstved
Sparekassen Kronjylland får ny områdedirektør i Midtjylland5.8.2026 08:08:26 CEST | Pressemeddelelse
Får ansvaret for Sparekassen Kronjyllands afdelinger i Hadsten, Hammel, Silkeborg, Ry, Galten, Herning, Skanderborg og Odder.
Hver tredje ung holder ferie for lånte penge7.7.2026 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at cirka hver tredje af de unge betaler med lånte penge, når ferien skal betales.
Fra jernalderen til den kolde krig: Otte projekter får støtte til at fortælle vores fælles historie24.6.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Sparekassen Kronjylland giver 254.000 kroner til otte formål, der holder liv i lokalhistorien – lige fra jernalderen til den kolde krig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum