Ny konkret håndbog fra Jyske Bank til virksomhedsledere
19.5.2026 06:00:00 CEST | Jyske Bank A/S | Pressemeddelelse
Danske virksomheder skal helst være et skridt foran. Ikke kun når det gælder vækst og øget omsætning, men også når det gælder udfordringer og risici-scenarierne, der blinker tæt på eller langt væk ude i fremtiden. Jyske Bank udkommer i dag med ny guide til strategisk Risk Management.

Mangel på arbejdskraft, teknologiske kvantespring til ESG-krav og skrøbelige leverandørkæder. Det er daglige udfordringer for nogle af de mellemstore og større virksomheder i Danmark.
Som en af landets store banker, der dagligt rådgiver erhvervslivet, har Jyske Bank sammensat en guide med 24 klare og anvendelige råd, der bygger på erfaringer fra mere end 1.500 Risk Management-processer med erhvervskunder. Med egenudviklede værktøjer er bogen et væsentligt bidrag til at sikre et bedre samspil mellem strategi og Risk Management og cementerer samtidig Jyske Banks stærke position på området.
Ifølge de to forfattere og Jyske Bank-ansatte, henvender guiden sig ikke kun til CEO’en, direktioner og bestyrelser, men til alle, der arbejder med strategiske mål og komplekse beslutninger.
Bygget på viden
”Vi ser ofte de samme dilemmaer, hvorfor vi besluttede os for at forsøge at samle vores viden og gode råd et sted med konkrete redskaber til at tage styringen og dermed bruge Risk Management som et aktiv i virksomhedsstrategien – ikke som en stopklods,” siger Frederik Boldrup Schurmann, specialist i Risk Management i Jyske Bank, der understreger, at den tunge teori er frasorteret for at gøre guiden ligetil og anvendelig.
I en tid med lav fejltolerance og høj kompleksitet bliver flere strategier udfordret af risici, der enten opdages for sent eller håndteres for tilfældigt. Ifølge Frederik Schurmann, er problemet ikke, at virksomheder løber risici, men at de mangler en enkel og praktisk måde at arbejde systematisk med dem på.
Lettere at prioritere
”Virksomhedsledelser og bestyrelser står ofte overfor svære strategiske beslutninger, der kan have store konsekvenser. I bogen serverer vi en form for kompas og en værktøjskasse, som gør det lettere at prioritere, vælge til og fra – og handle mere bevidst,” siger den anden forfatter, Søren Benedictus, specialist i Risk Management i Jyske Bank, og fortsætter:
»Vi har samlet det, vi ved, virker – og skåret alt unødigt fra.”
Kan bestilles på hjemmesiden
Bogen tager også fat på ikke-finansielle risici, som i stigende grad har stor betydning for virksomheders resultater. Det gælder blandt andet ledelsesfokus, rekruttering, teknologi, ESG, AI og samarbejdet med leverandører – områder, der ofte ender i blinde vinkler, men som er afgørende for, om strategien lykkes.
For at gøre redskaberne let tilgængelige indeholder bogen også QR-koder, der giver adgang til skabeloner og konkrete eksempler, som kan overføres direkte til virksomhedens egne strategiske processer.
"Strategisk Risk Management – en værktøjsbaseret guide" kan bestilles her:https://www.jyskebank.dk/erhverv/risk-management/strategisk-risk-management/bestil-bogen
|
Guiden er bundet op på:
|
Eventuelle spørgsmål til en af guidens forfattere og specialist i Risk Management i Jyske Bank, Søren Benedictus på e-mail: sbj@jyskebank.dk eller telefon: 8989 3019.
Billeder
Om Jyske Bank A/S
Jyske Bank A/S er blandt Danmarks største pengeinstitutter med 84 afdelinger i hele landet og cirka 4.000 medarbejdere. Banken tilbyder finansielle løsninger til privat- og erhvervskunder og er ejer af realkredit-selskabet Jyske Realkredit og af leasingselskabet Jyske Finans, der tilbyder leasing af biler og maskiner. Jyske Bank har cirka 140.000 aktionærer. www.jyskebank.dk
Følg pressemeddelelser fra Jyske Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Jyske Bank A/S
Retur fra ferie – og kontoen i overtræk?11.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere opdager først feriens pris, når hverdagen vender tilbage. Sommerferien skal gerne efterlade os med gode minder og ny energi. Men for flere følger der også en mindre behagelig souvenir med hjem: En konto i overtræk eller en opsparing i minus.
Arv til nevøer og niecer på tilbud, men en forkert gave kan koste over halvdelen i skat13.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan blive markant billigere at lade formuen gå videre til nevøer og niecer, hvis lovforslaget går igennem. Men det er en balancegang, for arv må ikke forveksles med gaver.
Halvvejs i skatteåret: Tjek din forskudsopgørelse og få plus point på samvittigheden8.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Her midt i skatteåret er det et godt tidspunkt at tage temperaturen på økonomien. Alligevel er forskudsopgørelsen for mange noget, der kun får opmærksomhed i januar – og derefter bliver den gemt. Og det kan blive dyrt.
Jyske Banks nye prognose: Danskerne bruger stadig penge24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne giver udtryk for økonomisk bekymring, men deres adfærd fortæller en mere robust historie. Trods faldende forbrugertillid er detailsalget nemlig steget, og det er med til at holde hånden under dansk økonomi. Jyske Bank forventer derfor en pæn vækst i år, mens farten dæmpes i 2027.
TÆNK anbefaler Jyske Bank aktiesparekonto – og nye regler kan gøre den endnu bedre.22.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 658.000 danskere har allerede en aktiesparekonto – og mange kunder vælger Jyske Banks løsning, som igen får stemplet ”anbefalet af Forbrugerrådet TÆNK”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
