Eftermiddagssang på Hovedbiblioteket: Mig og maj
18.5.2026 14:02:01 CEST | Randers Bibliotek | Pressemeddelelse
De lyse nætter lokker, og vi kan drømme os væk til de bøgelyse øer, når Randers Bibliotek inviterer til fællessang i maj 2026.

En af årets mest elskede måneder hyldes med fællessang under glaspyramiden på Hovedbiblioteket i Randers centrum onsdag den 27. maj fra 16.30 til 17.15.
Biblioteksmusikant Peter Elmelund præsenterer sammen med sangglade kolleger nye og gamle sange fra Højskolesangbogen under overskriften ’mig og maj’.
”Temaet åbner for både maj måneds lethed og for individet; for mig. Men også jeg’et, der ’bærer smilet med byrde’ og ’ser de bøgelyse øer’. Vi skal også synge Inger Christensens Dejlighedssang og prise de ’lyse nætter’. Vi får også ’ege, der knoppes’ og Sebastians fnuglette Vårvise,” fortæller Peter Elmelund.
Sangene er valgt af Marie Garsdal Brøsted og Henrik Gadegaard, der også synger for. Der er som vanligt kaffe på kanden, og det er gratis at være med.
Kontakter
Peter ElmelundBiblioteksmusikant
Tlf:87 10 68 33pe@randersbib.dkFølg pressemeddelelser fra Randers Bibliotek
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Bibliotek
Syng med Lise og Thomas: Sangskatten genspejles i kunsten15.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Direktør for Randers Kunstmuseum Lise Jeppesen og museumsinspektør Thomas Guntzelnick Poulsen fra Museum Østjylland står i spidsen for fællessang i september 2026 på Hovedbiblioteket i Randers. Temaerne er sangen i kunsten og glæden ved at synge.
Solsikkefestival på Randers Bibliotek: Her er plads til alle7.9.2026 10:17:01 CEST | Pressemeddelelse
I to uger af september 2026 sætter Randers Bibliotek fokus på forskellighed, usynlige handicaps og synlig forståelse med Solsikkefestivalen 2026. Gæsterne kan opleve foredrag, workshops, debatter og meget mere.
Oplev Mahlers musikalske livsmaleri i Klub Klassisk3.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Komponisten Gustav Mahlers fjerde symfoni er et smukt lysende billede, som han fik drøje hug for i samtiden. Heldigvis har verden efterhånden taget værket til sig, og du kan få et indblik i både musikken og historien på Randers Bibliotek i september 2026.
Det kribler og krabler, når Små Synger Sammen i september28.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Traditionen tro samles hundredvis af børn i Randers centrum, når de yngste stemmer løftes i fællesskab over hele landet torsdag den 10. september 2026. Årets tema er krible-krable dyr.
Dronningborg Bibliotek fejrer 60 år med eventyr, sang, historie, kage og krea25.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne i Dronningborg og opland har haft deres eget bibliotek siden 1966 – 30 år på Højriis og 30 år på den nuværende lokation på Udbyhøjvej. Kig forbi biblioteket den 15. september 2026 og skyl en masse hyggelige og kulturelle oplevelser ned med en kop kaffe, et glas saft og et stykke kage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum