Skoleklasse fra Kerteminde dyster med de bedste elever i Europa
19.5.2026 12:16:20 CEST | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Grækenland har vundet årets Europæiske Pengequiz (European Money Quiz) og kan nu kalde sig europamestre i finansiel forståelse. Quizzen er Europas største konkurrence i finansiel forståelse for 13-15årige, hvor de nationale vindere fra 30 lande netop har været samlet i Bruxelles for at konkurrere om titlen som europamestre. Holdet fra Letland tog andenpladsen, mens Italien sikrede sig tredjepladsen.
Hvert forår samles skoleelever fra hele Europa til Pengequiz i Bruxelles, og i år var ingen undtagelse – fra dansk side deltog 9.X fra Nymarken skole i Kerteminde, der stillede med to elever. I den europæiske quiz dyster eleverne i paratviden om en række finansielle emner, der er særligt vigtige for unge, herunder opsparingsstrategier og styring af egen økonomi.
“Der skal lyde et stort tillykke til den danske klasse med den flotte deltagelse. Vi er stolte over at bidrage til den Europæiske Pengequiz, som understreger den finansielle sektors stærke engagement i at styrke unges finansielle forståelse. Energien og engagementet blandt eleverne er stort – og samtidig er det vigtigt, at vi gennem en fredelig konkurrence kan fremme den finansielle forståelse, som på mange måder er nøglen til en tryg fremtid,” siger Stine Luise Goll, direktør for politik, strategi og medlemsservice i Finans Danmark.
Finansiel forståelse er en livskompetence
I år havde 60 elever fra 30 lande kvalificeret sig til den europæiske finale i Bruxelles.
Fra flere sider bliver finansiel forståelse set som afgørende for et trygt og modstandsdygtigt samfund. EU-Kommissionen fremlagde i efteråret en europæisk strategi for finansiel forståelse. Strategien definerer finansiel forståelse som en livsvigtig kompetence, der omfatter bevidsthed, viden, holdninger og adfærd samtidig med, at den sætter folk i stand til at lægge budget, spare op, investere, planlægge deres pension og forvalte deres gæld på en ansvarlig måde.
Der findes allerede flere initiativer til at fremme finansiel forståelse på nationalt plan og i den private sektor, men EU-Kommissionens strategi vil formentlig give mulighed for bedre koordinering af de indsatser på tværs af grænser.
I Danmark findes der aktuelt ikke en national strategi for området. Finans Danmark arrangerer sammen med en række partnere hvert år Pengeuge i uge 11, hvor skoler over hele landet sætter emnet på skemaet og klasserne har mulighed for at deltage i Pengequizzen, som altså giver adgang til den Europæiske Pengequiz.
Nøgleord
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Boligejernes betalingsevne er fortsat stærk og stabil31.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har netop offentliggjort de nyeste tal for, hvor stor en del af boligejernes ydelser der ikke er blevet betalt senest 3½ måned efter termin. Opgørelsen dækker både parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder samt fritidshuse.
Nyt rekordoptag af finansbachelorstuderende - flere unge vælger en karriere i den finansielle sektor28.7.2026 15:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Tallene for optaget på de videregående uddannelser er netop offentliggjort.
Nye realkreditlån til ejerboliger og fritidshuse stiger21.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets andet kvartal fik boligejerne nye realkreditlån for knap 89 mia. kr. - en stigning på godt 9 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Udviklingen er både drevet af nye lån til boligkøb og til omlægninger og tillægslån. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Finans Danmark efter ny EU-rapport: Flere investeringer i Europa kræver ændrede bankregler17.7.2026 16:10:08 CEST | Pressemeddelelse
Gode tiltag i ny EU-rapport om bankernes konkurrenceevne, men der er stadig brug for forslag, som på kort sigt kan sikre øgede investeringer i vækst og styrket konkurrenceevne i Europa, lyder det fra Finans Danmark.
Lånetilbud til boligkøb stiger mere afdæmpet end tidligere13.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for juni 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum