Bernth annoncerer koncert i Pumpehuset med Mike Dawes, Charles Berthoud og Ola Englund

18.5.2026 11:00:00 CEST | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse

Del

Den østrigske guitarist og YouTube-fænomen Bernth kommer til Pumpehuset den 18. februar 2027 med et line-up af nogle af de største profiler inden for moderne guitar- og basspil. Sammen med Mike Dawes, Charles Berthoud og Ola Englund venter en aften med teknisk overskud, instrumentale shows og musik elsket af millioner af online fans samlet på én scene.

Artwork til koncerten med Bernth

Bernth har på få år opbygget et internationalt publikum gennem sin kombination af metal, instrumentalmusik og online indhold. Den østrigske guitarist begyndte sin karriere med extensive turnéer i Europa, USA, Canada og Latinamerika med ekstremmetal-bandet Belphegor, før han senere blev en del af det østrigske hitband Seiler und Speer. Her spillede han guitar på flere albums og singler, og i 2025 var han med til at skrive historie, da bandet solgte Ernst Happel Stadion i Wien ud foran 50.000 mennesker.

Sideløbende voksede Bernths YouTube-kanal eksplosivt. Siden lanceringen i 2018 har han opbygget et globalt publikum med sin karakteristiske spillestil og videoer, der har gjort ham til en af verdens største guitarprofiler online. Han modtog YouTubes Gold Creator Award i 2023 og blev i 2021 den mest indtjenende musikskaber på Patreon globalt. Hans arbejde spænder fra gæstesoloer med Tool i en udsolgt O2 Arena i Prag til musik til sidste sæson af Cobra Kai på Netflix.

Som soloartist fik Bernth sit gennembrud med instrumentalnummeret Farewell, der toppede den amerikanske iTunes-hitliste for instrumental musik. De efterfølgende Escape the Internet-turnéer har ført ham gennem Europa, USA, Kina, Sydkorea og Australien med udsolgte shows og samarbejder på scenen med blandt andre Charles Berthoud og Ola Englund, der begge er en del af lineuppet i Pumpehuset.

Aftenens program samler fire af de største profiler fra den moderne guitar- og basscene. Mike Dawes er kendt for sine avancerede soloarrangementer på akustisk guitar og er to gange blevet kåret som “Best Acoustic Guitarist in the World”. Charles Berthoud har opbygget et publikum på over tre millioner følgere med sit virtuose basspil og sine genreblandende kompositioner, mens svenske Ola Englund både er kendt som guitarist i The Haunted, grundlægger af Solar Guitars og en af de mest sete personligheder i metalmiljøet online.

Den 18. februar bliver Pumpehuset rammen om et sjældent møde mellem fire musikere, der hver især har været med til at forme den moderne guitarscene.

 

BILLETINFORMATION

  • Billetpris: 300 kr. + 45 kr. billetgebyr
  • Ordregebyr: 15 kr. pr. transaktion

BILLETSALG

Begrænsninger

  • Max. 8 billetter pr. køb

 

OM BERNTH

Bernth er en østrigsk guitarist, komponist og content creator, der er kendt for sin tekniske spillestil og sit arbejde inden for metal, instrumental musik og soundtrack-komposition. Han slog først igennem som guitarist i ekstremmetal-bandet Belphegor, før han senere blev en del af det østrigske hitband Seiler und Speer.

Siden lanceringen af sin YouTube-kanal i 2018 har Bernth opbygget et globalt publikum med millioner af følgere og visninger på tværs af platforme. Han har modtaget både YouTubes Silver og Gold Creator Awards og har samarbejdet med navne som Tool, David Hasselhoff og flere internationale guitarprofiler.

Som soloartist er Bernth særligt kendt for sine instrumentale udgivelser og sine internationale Escape the Internet-turnéer, der har samlet fans i Europa, USA, Asien og Australien. Han er samtidig en markant profil inden for online guitarundervisning, hvor mere end 50.000 elever verden over har brugt hans kurser og undervisningsmateriale.

 

FØLG BERNTH HER:

Facebook | Instagram | YouTube

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Pressefoto af Bernth
Bernth
Download
Pressefoto af Charles Berthoud
Charles Berthoud
Download
Pressefoto af Mike Dawes
Mike Dawes
Download
Pressefoto af Ola Englund
Ola Englund
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS

LIVE NATION ANNONCERER CONCERT WEEK MED SÆRLIGE PRISER OG ESKLUSIVE KONKURRENCER11.5.2026 08:00:00 CEST | Nyhed

Live Nation præsenterer endnu en gang Concert Week - en global fejring af livemusikken med særlige tilbud og aktiviteter for fans verden over. I Danmark finder Concert Week sted fra i dag mandag den 11. maj til søndag den 17. maj 2026. Concert Week sætter fokus på liveoplevelserne og giver fans adgang til eksklusive koncerttilbud, konkurrencer og unikke oplevelser på tværs af Live Nations koncerter og shows. Fra den 11. maj kan danske fans besøge: https://www.livenation.dk/concertweek2026 for at få det fulde overblik over tilbud, konkurrencer og aktiviteter under Concert Week. Med Concert Week ønsker vi at sige tak til publikum ved at give noget tilbage gennem lokale initiativer og særlige fanoplevelser. I Danmark byder Concert Week blandt andet på: • Særlige priser på udvalgte koncerter • Konkurrencer med mulighed for at vinde koncert- og festivalpakker • Chancen for at vinde et eksklusivt Live Nation Danmark Guldkort, der giver adgang til alle Live Nation Danmarks koncerter i 2026 fo

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye