TEKNIQ

TEKNIQ: Energikrise får danskerne til at drømme grønt

18.5.2026 06:05:00 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Del

Stigende energipriser og global usikkerhed får danskerne til at efterspørge alt fra varmepumper til solceller, viser ny undersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Troels Hartung, bæredygtighedschef i TEKNIQ
Troels Hartung, bæredygtighedschef i TEKNIQ

Krig, uro i verden og svingende priser har gjort det tydeligt for mange danske familier, hvor sårbare vi er, når energien kommer langvejsfra. En rundspørge blandt TEKNIQs medlemsvirksomheder viser nu, at fire ud af 10 mærker en tydelig stigning i antallet af boligejere, der efterspørger grønne løsninger som varmepumper og solceller.

- Danskerne er trætte af at se energiregningen stige, hver gang der opstår uro ude i verden. Derfor er det helt forståeligt, at mange nu kigger på, hvordan de kan gøre deres eget hjem mere uafhængigt af olie og gas. En varmepumpe eller solceller er både med til at gøre Danmark mere robust og give mere ro i privatøkonomien, siger Troels Hartung, bæredygtighedschef i TEKNIQ, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.

Understøtte den grønne vilje
For at holde fast i interessen for den grønne omstilling foreslår TEKNIQ for eksempel, at varmepumpepuljen bliver skiftet ud med et målrettet fradrag. Det vil gøre investeringen mere sikker for boligejerne og mindske det bureaukrati, der i øjeblikket kan bremse beslutningerne. TEKNIQ peger på, at økonomiske barrierer og usikkerhed om politiske prioriteringer kan blive en stopklods for omstillingen.

- Der er brug for målrettet støtte til varmepumper og fokus på solceller og husstandsbatterier. Og så er det vigtigt, at politikerne ikke skaber usikkerhed, men holder fast i de målsætninger de tidligere har meldt ud om fx udfasning af gas fra boligopvarmningen. For når boligejerne oplever, at der er tvivl om retningen, bliver det de kortsigtede løsninger, der vælges. Og det er der ingen, der kan være tjent med, siger Troels Hartung.

Selvom Varmepumpepuljen i februar blev fordoblet, har massiv interesse betydet, at puljen lukkede den 11. maj, fordi den var tømt.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Troels Hartung, bæredygtighedschef i TEKNIQ
Troels Hartung, bæredygtighedschef i TEKNIQ
Download
Kilde: TEKNIQs Arbejdskraftundersøgelse, april 2026.
Kilde: TEKNIQs Arbejdskraftundersøgelse, april 2026.
Download

Om TEKNIQ

Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye