Østre Skole gøres nu klar til salg
13.5.2026 15:41:58 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Efter nogle år, hvor Østre Skole har været midlertidigt hjem for ukrainske flygtninge, genoptager Guldborgsund Kommune nu salgsprocessen. Ukrainerne har fået andre boliger, og Økonomi- & Erhvervsudvalget har derfor igangsat udbudsprocessen, så området kan udvikles.

Forskellige former for boliger, grønne opholdsarealer og flere parkeringspladser til borgerne på Østerbro. Det har været planen for den tidligere Østre Skoles bygninger og arealer siden dannelsen af Østerbroskolen tilbage i 2020.
Nu gøres området klar til salg og sendes snart i udbud. Det besluttede Økonomi- & Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune på sit seneste møde.
Indtil nu har det ikke været muligt at afhænde den tidligere skoles bygninger og arealer på grund af først corona-nedlukning og siden behovet for at give ukrainske flygtninge et midlertidigt hjem. De ukrainske flygtninge, som fortsat bor i kommunen, har fået andre boliger, og dermed tager udvalget nu første skridt hen mod den politiske vision for området ved at sætte en udbudsproces for bygningerne og arealet i gang.
”Nykøbing er en by i udvikling og i vækst. Det gælder også bydelen Østerbro, som er et søgt område særligt for børnefamilier. Derfor glæder vi os til, at vi kan udvikle området, få nye og attraktive boliger, få flere parkeringspladser til området og styrke det levende naboskab, der er i forvejen. Vi glæder os til at se de projekter, der kommer ind, og så er det byrådets opgave at vælge et, der passer ind i Østerbros kultur og historie,” siger Guldborgsunds borgmester Simon Hansen, som også er formand for Økonomi- & Erhvervsudvalget.
De ældste bygninger bevares
De to ældste skolebygninger, der ligger ud mod Fromsgade, skal bevares i forbindelse med omdannelsen af området. De har en høj arkitektonisk kvalitet, og de er samtidig egnet til direkte omdannelse til lejligheder. Resten af bygningerne kan bevares, men kan også rives ned – alt afhængig af, hvordan en køber vil gå til opgaven, og hvad køber vil etablere på arealet ud over boliger.
Det er rådgivningsfirmaet CK&CO, som på vegne af kommunen står for salgsudbuddet. Der har indtil nu været gennemført en markedsdialog med tre potentielle købere for at tilpasse og målrette udbudsmaterialet og udbudsbetingelserne, så det bliver så overskueligt og attraktivt som muligt.
Guldborgsund Kommune forventer, at området sendes i udbud i slutningen af maj eller begyndelsen af juni.
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Johanne Duus HornemannPresse- og kommunikationskonsulent
Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Grøn trepart: Maglemosen skal naturgenoprettes15.6.2026 18:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 8. september 1984 bragte Folketidende nyheden om at 12 lodsejere var gået sammen og havde investeret 1,6 millioner kroner (ca. 4,3 mio kr i 2026) til dræning af 180 hektar i Maglemosen. Nu skal pumpen nedlægges og mosen reetableres.
Storstrømmens broløb samlede tusindvis til historisk løbefest9.6.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af løbere, frivillige og tilskuere skabte søndag en folkefest omkring Storstrømmens Broløb og den sidste store løbeoplevelse over både den gamle Storstrømsbro og den nye Dronning Margrethe II’s Bro.
Guldborgsund Kommune forlænger og udvider samarbejdet med UCE om undervisningsforløb til folkeskoleelever3.6.2026 08:38:22 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune fortsætter succesfuldt samarbejde med UddannelsesCenter Sydøstdanmark (UCE), der siden 2017 har givet folkeskoleelever i 4., 5. og 7. klasse praksisnære undervisningsforløb inden for natur og teknologi, håndværk og design, bæredygtighed og grøn omstilling. Aftalen forlænges nu i yderligere tre år.
Forfatter Anne Sofie Hammer inspirerede skoleelever til sommerens læsning2.6.2026 14:40:41 CEST | Pressemeddelelse
Som optakt til den landsdækkende læsekampagne ’Sommerbogen’ havde Hovedbiblioteket i Nykøbing F i dag besøg af den populære børnebogsforfatter Anne Sofie Hammer.
Ny plan for en mere levende bymidte27.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet har netop sendt en ny lokalplan for Nykøbing bymidte i høring. Planen skal gøre det enklere at bruge og udvikle bymidten ved blandt andet at give plads til flere boliger og styrke både handel og hverdagsliv. Der inviteres til borgermøde 4. juni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum