Oversvømmelser kan koste erhvervslivet 50 milliarder
14.5.2026 06:00:00 CEST | DTU - Danmarks Tekniske Universitet | Pressemeddelelse
Stormfloder og skybrud kan føre til afbrudte forsyningskæder, produktionsstop og store tab i værditilvækst, viser nye data fra DTU.

Oversvømmelser fra stormflod rammer erhvervslivet med store økonomiske omkostninger. Nye beregninger fra DTU viser, at de økonomiske konsekvenser af oversvømmelser er langt større end hidtil dokumenteret. For første gang er produktionstab i det private erhvervsliv, tab af landbrugsafgrøder og værdien af tabt landbrugsjord blevet medregnet i de nationale skadesberegninger for stormflod, skybrud og oversvømmelser fra vandløb.
Resultaterne viser, at produktionstab i private virksomheder kan beløbe sig til omkring 50 mia. kr. i nutidsværdi over de kommende 100 år. Hertil kommer tab af landbrugsafgrøder på omkring 7 mia. kr. og tab af værdien af landbrugsjord på cirka 15 mia. kr.
”De nye beregninger giver et mere retvisende billede af de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser af klimarelaterede oversvømmelser, når skader og produktionstab i det private erhvervsliv medregnes. De voksende tab gør behovet for hurtigere klimatilpasning endnu mere presserende og økonomisk rentable for Danmark,” siger professor Kirsten Halsnæs fra DTU.
De nye tal indgår i rapporten "Oversvømmelser i Danmark: Økonomiske og menneskelige konsekvenser", som er udarbejdet af forskere fra DTU Management i samarbejde med CIP Foundation, som har finansieret rapporten. CIP Foundation er en almennyttig forening, som har til formål at udpege områder, hvor strukturelle projekter kan understøtte nødvendige samfundsændringer. Foreningen betegner sig som en handletank snarere end en tænketank.
Rapporten følger op på DTU’s analyse fra 2024, ”Økonomiske konsekvenser af oversvømmelser – Nationale skadesberegninger og vurdering af behov for klimatilpasning”, der viste, at oversvømmelser fra stormfloder og skybrud over de kommende 100 år samlet set kan koste det danske samfund op mod 406 mia. kr.
Virksomheder kan blive hårdt ramt
Mens de tidligere analyser især fokuserede på skader på bygninger, infrastruktur og turisme, dokumenterer de nye beregninger, at også produktionen i virksomheder kan blive hårdt ramt, når fabrikker, havneområder og servicevirksomheder må lukke midlertidigt efter oversvømmelser.
Ifølge rapporten er særligt industriområder og havnebyer udsatte. Oversvømmelser kan føre til afbrudte forsyningskæder, produktionsstop og store tab i værditilvækst. Beregningerne bygger blandt andet på samkøring af CVR-data, virksomhedsadresser og nationale oversvømmelseskort for stormflod, skybrud og vandløb.
Landbruget rammes også betydeligt. Ud over tab af afgrøder viser rapporten, at længerevarende oversvømmelser og saltvandsindtrængning kan føre til permanente værditab af landbrugsjord. I nogle områder kan jord miste sin dyrkningsværdi og overgå til strandeng.
Forskerne konkluderer, at rapporten giver et detaljeret datagrundlag, som kan ligge til grund for finansiering og udvikling af konkrete klimatilpasningsprojekter. I den forbindelse vil der være behov for et yderligere lokalt arbejde med at indsamle viden om skader og mulighederne for skadesreduktion.
Kontakter
Kirsten HalsnæsProfessor i klimaøkonomiDTU Management
Tlf:4677 5112Tlf:2270 4112khal@dtu.dkDTU - Danmarks Tekniske Universitet
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.
Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Flere isbjerge ændrer livet i Arktis11.6.2026 13:14:44 CEST | Pressemeddelelse
Siden årtusindskiftet er antallet af isbjerge i Arktis accelereret. De transporterer sten og sedimenter langt ud i havet og skaber derved nye habitater på havbunden med stigende hast. Det viser et nyt studie i Nature, som også advarer om den voksende trussel, isbjergene udgør for skibsfarten.
Grønne korridorer åbner ruter til fossilfri skibsfart4.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grønne maritime korridorer vil gøre det muligt for skibe at tanke nul emissionsbrændstoffer og er et vigtigt skridt mod mere bæredygtig skibsfart. Men uden hurtigere udvikling af havneinfrastruktur risikerer omstillingen at gå i stå.
DTU: Ny regering giver forskning og teknologi en stærk rolle i Danmarks fremtid3.6.2026 15:39:07 CEST | Pressemeddelelse
Rektor på DTU ser meget positivt på den nye regerings ambitioner for uddannelse, forskning, teknologi og digitalisering.
Gratis værktøj afslører skjulte skibe i danske farvande3.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt onlineværktøj udviklet på DTU gør det muligt for alle at følge skibes vej rundt i de danske farvande - også fartøjer, der forsøger at skjule sig.
Modens kropssyn: Mangfoldigheden er steget, men idealet er uændret29.5.2026 13:45:51 CEST | Pressemeddelelse
Modebilledet fremstår mere mangfoldigt end nogensinde, men kropsidealet har ikke rigtigt ændret sig i de sidste 25 år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum