Hovedstadens velfærdsuddannede er ikke blevet overhalet på indkomst - men de bor længere fra KBH K
21.5.2026 06:00:00 CEST | ROCKWOOL Fonden | Pressemeddelelse
Helt ”almindelige mennesker” som fx pædagoger, sygeplejersker, lærere og SOSU-assistenter og -hjælpere ligger stadig nogenlunde i midten af alle indkomstgrupper i København. Men flere af dem bor i dag længere fra Rådhuspladsen, end de gjorde tidligere. Det viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden, der kortlægger bopælsmønstre for velfærdsmedarbejdere i hovedstaden siden midt 1990’erne.

I debatten om det københavnske boligmarked lyder det ofte, at det er blevet for dyrt for borgere med almindelige, gennemsnitlige indkomster at bosætte sig i hovedstaden. Nogle politikere forklarer endda den udbredte mangel på pædagoger, sygeplejersker, lærere og SOSU-medarbejdere i hovedstaden med, at netop disse velfærdsstatens frontlinjemedarbejdere er blevet overhalet af andre indkomstgrupper, og derfor ikke kan få fodfæste på det københavnske boligmarked.
En ny analyse fra ROCKWOOL Fonden kortlægger indkomstfordelingen blandt familier og borgerne i hovedstaden i perioden 1995-2023 og rammer en pæl gennem den fortælling:
Velfærdsuddannede er ikke blevet overhalet af byens øvrige befolkning, når det kommer til indkomst. Tværtimod ligger størstedelen af de husstande, hvor en eller begge voksne er uddannet pædagog, sygeplejerske, lærer eller SOSU-assistent/hjælper, stadig placeret ca. midt i eller lidt over medianen blandt alle indkomstgrupper i "Byen København.”
“Vi ser på husstandes samlede disponible indkomst, for det er jo den, der betaler huslejen. Og her ligger velfærdsuddannedes husstande stadig i den øverste halvdel i byen. De er altså langt fra blevet hovedstadens nye lavindkomstgrupper, selvom debatten om boligmarkedet nogle gange kan efterlade det indtryk,” siger Rasmus Landersø, forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden.
At velfærdsuddannedes husstande generelt ligger højere på indkomst-rangstigen end de enkeltes personlige indkomst, skyldes ikke kun at de bor sammen med en partner, som tjener mere end de selv gør.
Men også, når forskerne analyserer på den personlige erhvervsindkomst i perioden, ligger de velfærdsuddannede relativt stabilt sammenlignet med andre københavneres erhvervsindkomst:
Her ligger lærere og sygeplejerskers indkomster over medianen men falder dog en smule i forhold til resten af byen set over en 20-årig periode. Pædagogernes indkomster falder over perioden til et niveau omkring medianen.
SOSU-assistenters indkomster har ligget omkring medianen i løbet af hele perioden, mens SOSU-hjælpernes indkomster er steget fra under medianen til i dag at ligge tæt på midten af indkomster i byen.
“København har ændret sig. Der er fx kommet flere studerende, som ofte har en lav indkomst, mens der også er kommet flere med høje indkomster. Men velfærdsuddannede ligger i den sammenhæng faktisk ret stabilt i perioden. Alt i alt er de blevet en smule mere ”lige”, end de var for 20 år siden, både mere lige med hinanden og med byens øvrige befolkning,” siger Rasmus Landersø.
Bor stadig i København
Analyser fra ROCKWOOL Fonden i november viste da også, at langt hovedparten af de velfærdsuddannede, der arbejder i København, også stadig bor i “Byen København” (et område, der inkluderer Københavns- og Frederiksberg samt Tårnby og Dragør kommuner.)
Men når forskerne sætter luppen på hvor i byen, velfærdsuddannede i dag bor, er det tydeligt at mange nu bor andre steder i byen, end gruppen gjorde i 2003.
I 2003 udgjorde velfærdsuddannede op til 11% af befolkningen i nogle områder på indre Østerbro, indre Nørrebro, i København K og i Københavns nordlige forstæder.
I dag er andelen, der bor i de områder, faldet med op til 3 procentpoint. I stedet bor der i dag op til 3 procentpoint flere velfærdsuddannede i områder vest og syd for København og længere ude på Amager.
“For 20 år siden var der steder på indre Østerbro, hvor der boede ret mange af byens pædagoger, lærere osv., men vi kan se, at flere af de velfærdsuddannede nu bor i de boligområder, hvor priserne - set med københavner-briller – er knap så høje. Andre områder som Valby, Vanløse og indre Amager var populære blandt velfærdsmedarbejdere i 2003 og er det stadig i dag, ” siger Rasmus Landersø.


Kontakter
Janni Brixenjournalist og pressekonsulent ROCKWOOL Fonden
Tlf:26235501jbr@rockwoolfonden.dkRasmus LandersøForskningschef, ROCKWOOL Fonden
Tlf:+45 20 70 44 29rl@rff.dkOm ROCKWOOL Fonden
ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.
ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor.
For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Kortuddannede i Danmark og Sverige klarer sig fysisk bedre senere i livet end langtuddannede amerikanere27.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kortuddannede i Danmark og Sverige over 50 år har en lavere risiko for at opleve fysisk funktionsnedsættelse i hverdagen end langtuddannede amerikanere. Men selvom Danmark og Sverige klarer sig bedre end USA, er der ikke en klar nordisk fordel samlet set, når man ser på de øvrige europæiske lande. Det viser ny forskning fra Syddansk Universitet støttet af ROCKWOOL Fonden.
De er utilfredse med børnehaven, skolen og ældreplejen - og de vil ned i arbejdstid21.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Markant flere kvinder end mænd er utilfredse med den offentlige service indenfor børnepasning, folkeskole, ældrepleje og sundhed. Og mange af dem, der er utilfredse, ønsker også at arbejde mindre. Det viser en ny undersøgelse fra ROCKWOOL Fonden.
Faldende fertilitet kan forbedre de offentlige finanser med 15 milliarder om året14.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Danmark kan et fald i fertiliteten fra cirka 1,7 til 1,3 børn pr. kvinde på lang sigt forbedre den finanspolitiske holdbarhed i Danmark med 15 milliarder om året. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, støttet af ROCKWOOL Fonden.
Nyt studie: Børns mentale helbred hænger tæt sammen med deres forældres2.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn af forældre med mentale helbredsproblemer har en markant større sandsynlighed for selv at opleve mentale problemer, inden de fylder 16 år. Det viser et nyt studie fra ROCKWOOL Fonden, der konkluderer, at gener og miljø betyder omkring lige meget for børns mentale helbred.
En halvering af medicinalindustrien vil slå et hul i statskassen på 13 mia. kr.1.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Medicinalgiganter som Novo Nordisk tilhører en industri, der hviler på forholdsvis få produkters succes, og udviklingen kan derfor være relativ usikker. Halveres medicinalindustriens produktion vil det koste statskassen 13 mia. kr. årligt og på kort sigt betyde 30.000 fyresedler, viser ny analyse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum