Kommunalbestyrelsen stemmer for indkøb af nødgeneratorer til plejehjem og botilbud
13.5.2026 07:16:22 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Der skal indkøbes nødgeneratorer og batteripakker til alle kommunale plejehjem og to botilbud i Billund Kommune. Det blev besluttet på kommunalbestyrelsesmødet tirsdag aften. Det skal bidrage til et stærkt kriseberedskab, hvor også udsatte borgere kan klare sig i tre døgn med vand, mad, medicin og alternativ elforsyning.

Otte generatorer, 28 styk 1000 watt batterier og 20 styk 3000 watt batterier. Det er på indkøbslisten i Billund Kommune, efter at kommunalbestyrelsen tirsdag aften stemte for en plan, der skal sikre alle kommunens plejehjem og to botilbud nødstrøm i tilfælde af en krise.
Investeringen i nødberedskabet for nogle af kommunens mest sårbare borgere ventes at koste omkring 5,5 mio. kr.
”Som kommune har vi en særlig forpligtelse til at passe på vores allermest sårbare borgere i tilfælde af en krise. Med denne investering kan vi sikre, at vores plejehjem og botilbud i tilfælde af en strømafbrydelse vil kunne anvende strøm som normalt, da generatorerne vil starte af sig selv. Det vil give tryghed i en krisesituation,” siger borgmester Stephanie Storbank.
Birthe Nielsen, udvalgsformand for Voksen- og Sundhedsudvalget, supplerer:
”Det er en væsentlig investering i tryghed for vores sårbare borgere, personale og pårørende. Vi håber aldrig, vi kommer til at stå i en situation, hvor vi får brug for nødberedskabet, men vi skal sørge for at være klar i tilfælde af en krise. Det bliver vi nu, og det er jeg meget tilfreds med,” siger Birthe Nielsen.
Foreninger og civilsamfund inviteres til dialog
Indkøbet af nødgeneratorer sikrer alternativ elforsyning til alle tilbud, der er afhængige af strøm til kritisk medicinsk udstyr eller hjælpemidler som f.eks. lifte. Øvrige tilbud får en batteripakke, så nødvendige oplysninger på en arbejdscomputer kan tilgås. Derudover vil alle hjemmeplejegrupper få udleveret håndholdte batteripakker, de kan tage med ud til borgerne.
Desuden er der på voksenområdet indkøbt langtidsholdbar mad, vand, tæpper, lys og nødradioer, som kan benyttes i tilfælde af en krisesituation.
Billund Kommune planlægger også et møde i september, hvor foreninger og civilsamfund inviteres til at drøfte, hvordan parterne kan samarbejde i tilfælde af en eventuel krise.
”Vi vil gerne invitere vores lokale nøgleaktører ind til dialog, så vi sammen kan styrke vores kriseberedskab og sikre et tæt og smidigt samarbejde mellem kommune og civilsamfund i tilfælde af en krise. Jeg ser meget frem til de drøftelser,” siger borgmester Stephanie Storbank.
Fakta: Disse plejehjem og botilbud er omfattet
- Billund Plejehjem (Lykkebo Demensplejehjem dækkes af samme generator)
- Omme Plejehjem (Skibet dækkes af samme generator)
- Frihavnen
- Fynsgades Plejehjem
- Sydtoftens Plejehjem (Fasanhuset dækkes af samme generator)
- Hejnsvig Plejehjem
- Botilbuddet Lindegården
- Botilbuddet Sydtoften 381
Kontakter
Anya PalmKommunikationschefBillund Kommune
Tlf:20482139anpa@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Streetfood-festival vender tilbage til Grindsted bymidte: Et kulinarisk slaraffenland med garanti for hygge19.8.2026 09:58:07 CEST | Pressemeddelelse
Efter to velbesøgte og hyggelige arrangementer fortsætter streetfood festivalen for tredje år i streg succesen. Fra den 28.-30. august danner Birketorvet i Grindsted ramme for et kulinarisk slaraffenland af musik, mad og aktiviteter.
Ungerådet inviterer til åbent møde om årets arbejde13.8.2026 10:33:39 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan arbejder Ungerådet i Billund Kommune for at styrke unges stemme og indflydelse? Det kan alle interesserede få indsigt i, når Ungerådet inviterer til åbent møde torsdag den 20. august kl. 16.00 i Unge- og Kulturhuset i Grindsted.
Der er mange gode grunde til at flytte til Filskov11.8.2026 17:51:49 CEST | Pressemeddelelse
En af de gode grunde rimer på nye byggegrunde. Derfor indleder Billund Kommune onsdag 12. august arbejdet med at byggemodne ni nye grunde på Stamvejen ved Mergelgraven i Filskov.
Ny leder af Billund Bibliotekerne bliver Judith Benz Therkelsen3.7.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Judith Benz Therkelsen, der er uddannet bibliotekar og mangeårig leder i Vejle Bibliotekerne, er ansat som ny leder af Billund Bibliotekerne. Judith tiltræder 1. august 2026.
Fagligt stærk duo i spidsen for ny kunstfestival i Billund Kommune1.7.2026 14:13:42 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har indgået samarbejde med kunsthistoriker og kurator Anders Berg Jacobsen samt billedkunstner og kurator Sofie Telling Berg om udviklingen af den nye kunstfestival Transformation – Festival for Kunst og Rum. Festivalen er en del af et nyt kultursamarbejde i Trekantområdet og er primært finansieret af kulturaftalemidler fra Kulturministeriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum