Antallet af lånetilbud falder - boligejere indhenter færre tilbud på låneomlægninger
13.5.2026 07:00:00 CEST | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for april 2026
Tallene viser blandt andet:
-
I april blev der i alt indhentet 15.273 lånetilbud - et fald på knap 7 pct. sammenlignet med april sidste år. Lånetilbud til ejerboliger og fritidshuse er i samme periode faldet med 8,8 pct.
-
Faldet i lånetilbud til ejerboliger og fritidshuse skyldes især et fald i antallet af lånetilbud til omlægninger og tillægslån til eksisterende boligejere. I april blev der givet 8.463 lånetilbud til omlægninger og tillægslån, hvilket er et fald på 11,9 pct. sammenlignet med sidste år.
-
Der er samtidig blevet givet 4.832 lånetilbud til køb af ejerboliger og fritidshuse – det svarer til et fald på 3,2 pct. sammenlignet med april sidste år.
"Faldet i antallet af lånetilbud til ejerboliger og fritidshuse i april skyldes især, at lidt færre danskere har valgt at få et tilbud på omlægning af deres eksisterende lån eller et tillægslån, sammenlignet sidste år. Det skal dog ses i sammenhæng med, at der de seneste tre år i gennemsnit er blevet givet godt 8.000 lånetilbud om måneden til omlægninger og tillægslån. Interessen for at omlægge og tillægsbelåne er altså nogenlunde på niveau med de seneste års tal, ” siger Peter Jayaswal, underdirektør for Realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark, og fortsætter:
”Mange danskere valgte at omlægge deres lån i forbindelse med de store konverteringsbølger i årene før 2023, og derfor er det ikke så underligt, at vi ser et generelt lavere niveau nu, sammenlignet med dengang. Om det giver mening at indfri og omlægge, afhænger af den enkelte boligejers situation, blandt andet størrelsen på lånet og tidshorisonten. Det er derfor altid en god ide at tale med sin bankrådgiver. "
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Boligpresset breder sig til Nord- og Østsjælland10.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligmarkedet for maj 2025.
Europa mangler investeringer – bankerne er en afgørende del af løsningen9.6.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny rapport viser, at Europas investeringsbehov er langt større end hidtil antaget - men de nuværende rammer begrænser bankernes mulighed for at bidrage nok
Finans Danmark får plads i centralt politisamarbejde mod økonomisk kriminalitet9.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere års målrettet arbejde bliver Finans Danmark en del af politiets ODIN-samarbejde – Det styrker muligheden for at stoppe økonomisk kriminalitet, der hvert år koster samfundet over 100 mia. kroner
Ros til regeringen for at ville styrke dansk konkurrenceevne, men ét forslag trækker i den forkerte retning2.6.2026 18:00:36 CEST | Pressemeddelelse
Regeringsgrundlaget indeholder flere positive forslag, herunder et oplæg til en kapitalbeskatningsreform, 25 pct. byrdereduktion for erhvervslivet, et øget fokus på at styrke finanssektorens rammevilkår og et forhøjet loft på aktiesparekontoen. Men der er også en central undtagelse: Selskabsskatten.
Løfte skal fjerne tvivl om boliglån i landdistrikter28.5.2026 07:09:09 CEST | Pressemeddelelse
Boligkøbere i landdistrikterne skal ikke være i tvivl om deres muligheder for at få et boliglån. Derfor giver Finans Danmark nu på vegne af banker og realkreditinstitutter et klart løfte om et lånetilbud, der skal skabe større klarhed og tryghed for boligkøberne: Hvis økonomien er til det, vil man blive tilbudt et lån til en bolig i landdistrikterne efter gældende regler og instituttets kreditpolitik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum