Turbine Forlaget A/S

Lad børnene tage del i madlavningen

12.5.2026 14:12:13 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse

Del

Madbørn er Sara Hoffgaards nye kogebog til hele familien. Den indeholder 40 opskrifter på alt fra morgenmad og mellemmåltider til aftensmad og lidt til den søde tand. Men endnu vigtigere så indeholder den en klar opfordring til at tilbringe mange dejlige stunder sammen i køkkenet.

Forsiden af kogebogen "Madbørn" af Sara Hoffgaard med billeder af mad og et barn på en stol.
Forsiden til Sara Hoffgaards kogebog Madbørn

Rigtig mange børnefamilier kender allerede mange af Sara Hoffgaards opskrifter, for hun har tidligere været kulinarisk chef hos HelloFresh i Norden og sammen med sit team udviklet opskrifter på hverdagsretter, som er blevet tilberedt i mange danske køkkener. Nu er hun aktuel med sin første kogebog, der udspringer af hendes egne erfaringer med at tage sin søn på halvandet år med i køkkenet.

Sara Hoffgaard havde et travlt arbejdsliv, hverdagen kørte i et højt tempo, og lillesøster lå i maven og ville komme til verden tre måneder senere. Sara længtes efter ro, søvn og tid med sin søn. Og derfor begyndte hun at tage sin dreng med i køkkenet, når aftensmaden skulle laves – og lod ham tage del i processen. For mange virker det måske som det modsatte af at få mere ro og tid som mor, men for Sara var det en måde at dele sin passion for mad med sin søn – og i dag er køkkenet et fælles rum for Sara, Valde på fire år, lillesøster Solvej på to år. Det er et sted, hvor der er plads til nærvær, ro og rod.

”At have børn med i køkkenet kan føles som lidt af et projekt. Det roder, det tager længere tid, og nogle gange ryger der mere på gulvet end i gryden. Men det kan også blive noget af det hyggeligste, I gør sammen. For når børn er med i køkkenet, får de lov til at være tæt på – på dig, på maden og på processen. De får små succesoplevelser, bliver stolte og får lyst til at smage, røre og være med,” fortæller Sara, der på baggrund af sine egne og børnenes fælles oplevelser i køkkenet har skabt en kogebog, der ikke kun handler om opskrifter, men også om nysgerrighed på råvarer og de historier, der gemmer sig bag maden.

Ved hver opskrift præsenteres en råvare-hovedperson med en lille tegning og beskrivelse. Bliv klogere på grønne bønner, før de bliver en ingrediens i Kødboller i kokossauce, og læs lidt om blomkål, før I bruger det i Chowder med maj, blomkål og bacon.

Sara Hoffgaard har udviklet 40 opskrifter med inspiration fra hele verden og kombineret dem med en lille fortælling om en råvare og en beskrivelse af, hvad børnene kan hjælpe med ved denne ret.

Madbørn er mere end en kogebog. Det er hele familiens bog om råvarer, madglæde og en invitation til at gøre madlavningen til kvalitetstid sammen.

Sara Hoffgaard har arbejdet professionelt med mad siden 2018, blandt andet som leder af opskriftsudviklingen hos HelloFresh. I dag er hun selvstændig og står bag Madbørn, der udover at være titlen på kogebogen også er et univers, der vil skabe madglæde hos børn. Læs mere på madbørn.dk

Fakta om bogen:

Titel: Madbørn
Forfatter: Sara Hoffgaard
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743615927
Sidetal: 245
Vejl. pris: 279,95 kr.
Udgivelsesdato: 13. maj 2026

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Forsiden af kogebogen "Madbørn" af Sara Hoffgaard med billeder af mad og et barn på en stol.
Forsiden til Sara Hoffgaards kogebog Madbørn
Download

Links

Om Turbine Forlaget

Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.

Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Dyrehavens historie udfoldes i et pragtværk9.3.2026 12:40:57 CET | Pressemeddelelse

Dyrehaven nord for København er Danmarks mest besøgte rekreative område, og dets historie rummer alt fra kongelige jagter til Bakkens Pjerrot og syngepiger. Niels Christensen har brugt flere år på at studere de historiske kilder, som hans firbindsværk – Dyrehaven – Jægersborg Dyrehave og de omliggende skoves historie fra oldtid til nutid – er baseret på. Få hele historien om området, der både kan betegnes som kongens jagtmark og folkets have.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye