FDM Forsikringer indfører samlerabat
19.5.2026 06:00:00 CEST | FDM | Pressemeddelelse
FDM indfører samlerabat på sine forsikringer. Forsikringskunder, som har tre eller flere forsikringer hos FDM, får fremover 10 procent i rabat. Derfor sænker FDM Forsikringer priserne med 68 millioner kroner for eksisterende kunder og sender penge tilbage til kunder, der allerede har samlet deres forsikringer.

Det skal kunne betale sig at samle sine forsikringer ét sted. Derfor indfører FDM Forsikringer nu en samlerabat for sine kunder – både nye og eksisterende.
Det betyder, at kunder, der har tre eller flere forsikringer hos FDM Forsikringer, fremover får 10 procents samlerabat.
”Med vores nye samlerabat ønsker vi at belønne loyaliteten blandt vores forsikringskunder og gøre det endnu mere attraktivt at samle sine forsikringer hos FDM – vel at mærke uden at det ændrer på vores gode dækninger. Samtidig vil kunderne stadig have adgang til den årlige Tryghedsbonus, som typisk er på fem-otte procent,” siger direktør for Medlemskab og Produkter i FDM Dorte Qvist Christensen.
Ændringen gælder fra 1. juni 2026, hvor FDM Forsikringer sender et kontant beløb tilbage til en lang række kunder. I alt sænkes priserne med 68 mio. kr. for de eksisterende kunder.
Har man forudbetalt sine forsikringer, får man derfor et kontant beløb tilbage, der svarer til 10 procent af ens indbetaling ekskl. gebyrer og afgifter for perioden 1. juni 2026 og frem til næste betalingsdato. Betaler man pr. måned, vil man opleve, at ens forsikringer fra juni bliver 10 procent billigere.
”Vi ønsker at behandle alle vores medlemmer ens. Derfor skal ikke bare nye kunder, men også vores eksisterende kunder, som har betalt deres forsikringer, naturligvis have rabatten. Som kontant bevis sender vi nu et større beløb tilbage til dem,” siger Dorte Qvist Christensen.
For at få FDM Forsikringers nye samlerabat skal den ene af forsikringerne være en bilforsikring, mens de to andre skal være enten forsikring af indbo, hus, person, rejse, fritidshus, campingvogn, motorcykel eller trailer.
FDM Forsikringer har 19 forskellige forsikringer, der dækker alle behov. FDM reparationsforsikring og FDM Vejhjælp indgår dog ikke i samlerabatten.
Læs mere om FDM Forsikringers samlerabat
Sådan får du samlerabat
- Du skal have FDM Bilforsikring (gælder også elbil og veteranbil).
- Du skal minimum have to af disse forsikringer: indbo-, hus-, person-, rejse-, fritidshus-, campingvogns-, motorcykel- eller trailerforsikring.
- Du kan frit kombinere dem, så det må f.eks. gerne være to personforsikringer.
- Når du har minimum tre forsikringer hos FDM Forsikringer, får du 10 procent samlerabat på alle dine forsikringer.
Nøgleord
Kontakter
FDM presseafdeling
Tlf:45270967presse@fdm.dkMads Bregenov-PedersenPressemedarbejder
Tlf:21187030mbp@fdm.dkBarbara Borre LangeKommunikationschef
Tlf:26270721bbc@fdm.dkOm FDM
FDM er med 284.000 medlemshusstande Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation.
FDM arbejder for en afvikling af registreringsafgiften, en grøn omstilling af bilparken, bedre trafiksikkerhed, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.
Derudover sidder FDM i en lang række råd og nævn som Parkeringsklagenævnet, Færdselssikkerhedskommissionen og Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg.
Læs mere om FDM
Følg pressemeddelelser fra FDM
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FDM
Danske bilejere mindre tilfredse med deres bil18.5.2026 15:40:15 CEST | Pressemeddelelse
Tilfredsheden blandt de danske bilejere går tilbage, viser årets store forbrugerundersøgelse blandt bilejerne, AutoIndex. Mens et kinesisk bilmærke har de mindst tilfredse ejere, er det et tysk premium-mærke, der genindtager toppen af årets liste over bilmærkerne med de mest tilfredse bilejere.
FDM stævner det private p-selskab Oparko4.5.2026 09:54:44 CEST | Pressemeddelelse
Trods klare afgørelser fra Parkeringsklagenævnet fortsætter p-selskabet Oparko med at udstede og opkræve ugyldige p-afgifter. Derfor stævner FDM nu Oparko.
FDM Travel sikrer kunder mod ekstraregninger17.4.2026 15:48:17 CEST | Pressemeddelelse
Trods stigende fly- og brændstofpriser har FDM Travel låst priserne, så rejsende ikke risikerer ekstraregninger efter køb af rejse. Samtidig inkluderer FDM Travel en ny Tryghedspakke i alle rejser.
Udskældt p-selskab har udstedt ugyldige p‑afgifter14.4.2026 08:16:33 CEST | Pressemeddelelse
Det private parkeringsselskab Oparko har ifølge Parkeringsklagenævnet udstedt ugyldige p‑afgifter i en lang række tilfælde. FDM mener, at bilister, som har betalt lignende p‑afgifter, skal have deres penge tilbage.
FDM advarer mod livsfarlige autostole9.4.2026 10:24:25 CEST | Pressemeddelelse
Ny test af autostole afslører alvorlige fejl i sikkerheden på autostole, der rev sig løs i crashtest. I et virkeligt uheld kunne det nemt være endt fatalt, mener FDM, som advarer mod brug af stolene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum