Forskning: Kunst og kultur giver udsatte unge nyt mod
13.5.2026 13:04:36 CEST | M/S Museet for Søfart | Pressemeddelelse
Ny forskning sætter fokus på kulturens betydning for udsatte unges udvikling. Mandag d. 18. maj er den socioøkonomiske virksomhed Aspiranterne og M/S Museet for Søfart værter for en konference om Aspiranternes kultur-soicale forløb for udsatte unge. Konferencen præsenterer bl.a. seks års forskning af forløbet. Ifølge Center for Ungdomsforskning er det især samarbejdet med kulturinstitutioner, der har betydning for de unge.

Hvordan kan arbejdet med kunst, kultur og langvarige samarbejder med kulturinstitutioner give udsatte unge nye muligheder, adgang til fællesskaber og helt nye perspektiver på fremtiden?
Dette spørgsmål er på dagsordenen mandag d. 18. maj, hvor den socioøkonomiske virksomhed Aspiranterne og M/S Museet for Søfart er værter for konferencen ”Mod til nye horisonter”. På konferencen præsenterer to forskere fra Center for Ungdomsforskning (CeFU) en ny bog baseret på seks års forskning af de unge, der har gennemgået Aspiranternes forløb.
Med udgivelsen af bogen ”Nye horisonter: Kunst og kultur som omdrejningspunkt i sociale indsatser for unge” giver forskerne Niels Ulrik Sørensen og Anne Mette W. Nielsen et sjældent indblik i, hvordan de unges liv har udviklet sig. Forskningen bygger på observationer og interviews med de unge over en længere periode. Det er især muligheden for at indgå i langvarige kultur-sociale fællesskaber og samarbejder med kulturinstitutioner, der har haft betydning for de unge.
”Når Aspirantforløbet får så afgørende betydning for de unge i bogen, som tilfældet er, handler det ikke mindst om, at de bliver inkluderet i et arbejds- og identitetsfællesskab, der i en længere periode skaber en form for vished, holdbarhed og handlerum, som ellers er fraværende i deres liv og hverdag. Her oplever de undervejs at blive vigtige og få en rolle i en sammenhæng, der også er betydningsfuld for dem. De unge bliver, som vi peger på i bogen, til ’nogen i noget’,” siger Niels Ulrik Sørensen, professor og souschef ved CeFU og den ene af de to forfattere til bogen.
Styrken ved samarbejde
M/S Museet for Søfart har gennem tre år samarbejdet med Aspiranterne og det har med tiden skabt en relation, hvor de unge har fået fuldt ansvar og ejerskab over projekterne.
”Museet fungerer ikke kun som ramme, men også som et arbejdsfællesskab, hvor de unge indgår i opgaver med reel betydning. Forskningen peger på, at det samarbejde har altafgørende betydning,” siger Allan Klie, der står bag Aspiranterne.
Konferencen samler forskere, kulturinstitutioner, kunstnere og praktikere til en dag med oplæg, samtaler og refleksioner over, hvordan længerevarende kreative fællesskaber kan få afgørende betydning for unge menneskers liv og deltagelse i samfundet. Deltagerne får mulighed for at møde de unge, lytte til deres erfaringer og opleve udvalgte værker og projekter. Det gælder bl.a. en live poesivandring gennem M/S Museet for Søfart nye faste udstilling ”Søfarer – 400 års Danmarkshistorie". Gennem de unges egne digte, bliver deres personlige historier flettet sammen med udstillingens fortællinger om eventyr, udlængsel, tatoveringer og savn.
”Aspiranterne giver også museet en masse læring. Deres projekter har givet os helt nye indgange til udstillingerne og åbnet vores øjne for, hvordan vi kan være et godt museum for flere. Så læringen går begge veje,” siger direktør for M/S Museet for Søfart, Anni Mogensen.
Praktiks info: Konferencen "Mod til nye horisonter":
Konferencen foregår d. 18. maj fra kl. 10.00 - 16.00
M/S Museet for Søfart, Ny Kronborgvej 1, 3000 Helsingør
Tilmelding og program: https://aspiranterne.dk/
For flere fotos eller interviews kontakt museets presseansvarlige. Kontaktinfo herunder.
Kontakter
Heidi VesterbergPresseansvarlig, M/S Museet for Søfart
Tlf:51249284hv@mfs.dkBilleder



Links
Følg pressemeddelelser fra M/S Museet for Søfart
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra M/S Museet for Søfart
Skyggeflåder og maritim sikkerhed31.3.2026 10:12:19 CEST | Pressemeddelelse
På trods af sanktioner vokser den russiske skyggeflåde. Hvordan fungerer skyggeflåden, hvordan kan den fortsat sejle gennem de danske farvande og hvad betyder det for den maritime sikkerhed? Seniorforsker Jessica Larsen fra DIIS besøger M/S Museet for Søfart, der med formatet M/S Udsyn sætter fokus på nutidens maritime udfordringer.
Påske: Byg søfartens dyr i Plus-Plus18.3.2026 13:50:38 CET | Pressemeddelelse
I påskeferien åbner M/S Museet for Søfart dørene til ’Plus-Pluseriet’ - et nyt kreativt workshopunivers for børn og voksne. Her kan børnefamilier slippe fantasien løs og bygge søfartens dyr i Plus-Plus - og blive klogerere på livet til søs.
Nutidens søfart på museum5.3.2026 13:42:00 CET | Pressemeddelelse
M/S Museet for Søfart sætter fokus på nutiden med udstillingen Life at Sea, der viser søfolks egne fotografier af livet til søs. Udstillingen er en del af museets nye format M/S Udsyn, der belyser aktuelle maritime temaer - fra skyggeflåder til klimaforandring og hverdagen på havet.
Kurs mod vinterferie3.2.2026 14:51:47 CET | Pressemeddelelse
I vinterferien er M/S Museet for Søfart lastet med spændende særudstillinger, sømandssjov for børn, indendørs legeunivers og masser af maritime eventyr i den nye store faste udstilling: ”SØFARER - 400 års danmarkshistorie”. Museeet er kåret som årets bedste museumsoplevelse, og der er gratis adgang for børn.
GLØD: Ny lysfestival i Helsingør9.1.2026 10:47:33 CET | Pressemeddelelse
Med åbningen af 'GLØD - Elsinore Light Festival' får Helsingør nu sin egen lysfestival. Fire af byens aktører er gået sammen om, at tænde lys i vintermørket og forvandle Kulturhavn Kronborg til et rum for lys, lyd og eftertanke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum