Konference samler lokale kræfter om udviklingen af landdistrikterne
12.5.2026 10:42:04 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Når Randers Kommunes landdistriktskonference finder sted den 19. maj 2026 i Langå Kulturhus, bliver det med deltagelse af borgerforeninger, aktivitetsgrupper og forsamlingshuse fra hele kommunen.

Landdistriktskonferencen sætter fokus på udviklingen af lokalsamfundene og skal skabe inspiration og erfaringsudveksling på tværs af lokalområderne.
”I hele kommunen er der mange idérige og aktive borgere, foreninger og fællesskaber, som får tingene til at ske lokalt. Derfor er det vigtigt, at vi skaber rammer for, at man kan mødes på tværs, udveksle erfaringer og hente inspiration hos hinanden. Samtidig er det afgørende, at vi fortsat sætter fokus på udviklingen i landdistrikterne og understøtter de mange lokale kræfter, der bidrager til levende og attraktive lokalsamfund,” siger formand for Landdistriktsudvalget i Randers Kommune, Henning Munkholm Eriksen.
Inspiration og dialog på tværs
Årets tema er ”Livskvalitet i landdistrikterne”, og deltagerne kan se frem til oplæg, lokale inspirationscases og dialog om, hvordan fællesskaber, aktiviteter og lokale initiativer kan være med til at styrke udviklingen i kommunens landsbyer og mindre bysamfund.
Til konferencen vil der blandt andet være oplæg om to lokale projekter i Langå, der kan inspirere andre.
”Langå er et meget fint eksempel på en by, hvor foreningslivet virkelig blomstrer og lokale står sammen om nye tiltag. Det er både etableringen af byens nye grønne mødested, Frimærket, og Langå Går begge rigtig gode eksempler på,” siger Henning Munkholm Eriksen.
Prisuddeling hylder lokale kræfter
Konferencen rundes desuden af med uddelingen af priserne Årets Ildsjæl og Årets Initiativ, som hylder de personer og projekter, der gør en særlig forskel i landdistrikterne. Det er Landdistriktsudvalget er har taget initiativ til priserne og kårer vinderne.
Der er et begrænset antal pladser til konferencen, som finder sted den 19. maj 2026 kl. 16-21 i Kulturhuset Langå. Det er dog stadig muligt at tilmelde sig på www.randers.dk/ldk26
Kontakter
Henning Munkholm Eriksen, formand for Landdistriktsudvalget i Randers Kommune.
Tlf. 2349 6308 E-mail: henning.munkholm.eriksen@randers.dk
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Gl. Århusvej får ny asfalt på strækningen ved Ølst26.8.2026 12:54:36 CEST | Pressemeddelelse
Frem til 1. september 2026 bliver der lagt ny asfalt på Gl. Århusvej på den strækning, der blev ødelagt som følge af jordskredet ved Nordic Waste. Under arbejdet vil kun ét spor være farbart og trafikken reguleres med signalanlæg.
Nyheder fra byrådsmødet25.8.2026 05:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Randers Byråd holdt møde mandag d. 24. august 2026. Mødet blev holdt i byrådssalen på Det Gamle Rådhus, og nedenfor kan du læse om nogle af de beslutninger, der blev taget.
Naturens Dag på Nordre Fælled byder på oplevelser for hele familien24.8.2026 12:19:01 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. september kl. 10-14 danner Nordre Fælled for fjerde år i træk rammen for Naturens Dag. Her kan børn, voksne og familier gå på opdagelse i naturen og få en dag fyldt med leg, kreativitet, fællesskab og gode oplevelser.
Kom og mød dit barns folkeskole24.8.2026 10:42:02 CEST | Pressemeddelelse
Når 19 folkeskoler i Randers Kommune inviterer indenfor i september, er det en mulighed for at få et indblik i skolernes hverdag og se og mærke, hvordan skolerne arbejder med læring, fællesskab og trivsel.
Randers Fjord Stien indvies med fire fælles vandreture21.8.2026 12:51:34 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 2. september kl. 16.00 indvies Randers Fjord Stien officielt, når borgere, foreninger og besøgende samles fire forskellige steder i Naturpark Randers Fjord for at markere åbningen af 112 kilometer nye vandreruter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum