Billund Lufthavn styrker indtjeningen med Airport City: Udlejning og aktivitet i vækst
12.5.2026 08:08:15 CEST | Billund Lufthavn | Pressemeddelelse
Antallet af virksomheder i og omkring Billund Lufthavn er steget de seneste år. Det gælder både logistikvirksomheder, serviceerhverv og internationale aktører med behov for hurtig adgang til transport.

Billund Lufthavn oplever markant vækst i udlejning af bygninger og arealer omkring lufthavnen. Flere virksomheder, nye investeringer og øget aktivitet bidrager til en stærkere økonomi i lufthavnen – og skaber samtidig vækst og arbejdspladser i både lokalområdet og resten af Danmark.
Udviklingen er drevet af lufthavnens satsning på Airport City – et samlet erhvervsområde omkring lufthavnen, hvor virksomheder inden for transport, turisme, hoteller og servicefunktioner er tæt integreret.
- Vi oplever stigende efterspørgsel efter at være tæt på lufthavnen. Det giver os flere lejere og en stærkere indtjening, men det skaber også værdi langt ud over lufthavnens egne hegn, siger udviklingsdirektør i Billund Lufthavn, Ronny Lilienvald.
Flere virksomheder skaber vækst og arbejdspladser
Antallet af virksomheder i og omkring Billund Lufthavn er steget de seneste år. Det gælder både logistikvirksomheder, serviceerhverv og internationale aktører med behov for hurtig adgang til transport. Lufthavnen udlejer således mere end 50.000 m2 bygninger til aktører, som direkte eller indirekte beskæftiger sig med luftfart.
Et aktuelt eksempel er en ny cargo-handling-terminal, der bygges i samarbejde med HT Transport. Terminalen skal håndtere både luftfragt og vejgods på landjorden. Samtidig er Billund Airport Hotel i gang med en større udvidelse. Den voksende koncentration af virksomheder omkring lufthavnen styrker samarbejde, handel og aktivitet på tværs af brancher.
- Når virksomheder placerer sig tæt på hinanden og på lufthavnen, opstår der en kædereaktion. De bruger hinanden, samarbejder og vokser. Det skaber arbejdspladser og økonomisk aktivitet i hele regionen. I lufthavnen har det konkrete resultat været, at vi har øget indtjeningen ved at arbejde målrettet med at kapitalisere på, at vores lejere bor tæt på en international lufthavn, uddyber Ronny Lilienvald.
Et stærkt økosystem med national betydning
Internationalt udvikler flere lufthavne sig i disse år til stærke erhvervsmæssige knudepunkter. Den udvikling følger Billund Lufthavn nu aktivt. Samtidig spiller lufthavnen en central rolle for turismen i området, blandt andet med direkte og indirekte betydning for attraktioner som Legoland og andre store turistdestinationer i regionen. Når virksomheder får adgang til flytransport, vejnet og samarbejdspartnere samlet ét sted, sparer de både tid og omkostninger. Det styrker deres konkurrenceevne – også internationalt.
- Vi er med til at binde Danmark bedre sammen med resten af verden. Det gør det lettere for danske virksomheder at eksportere og tiltrække internationale samarbejder. Det er en gevinst for hele landet, siger Ronny Lilienvald.
Mere robust økonomi i lufthavnen
Den stigende aktivitet i Airport City giver samtidig Billund Lufthavn en mere stabil og robust økonomi. Indtægter fra udlejning og erhvervsaktiviteter supplerer indtægterne fra flytrafikken og gør lufthavnen mindre sårbar over for udsving i rejsemarkedet.
Resultaterne i 2025 viser, at der for alvor er ved at komme fart på denne del af forretningen, og at det er et godt pejlemærke for de økonomiske resultater, som Airport City vil skabe i fremtiden.
Udviklingen skaber samtidig flere arbejdspladser, nye investeringer og øget interesse fra virksomheder, der ønsker at etablere sig tæt på lufthavnen. Billund Lufthavn forventer, at væksten fortsætter i de kommende år.
- Airport City er ikke bare et projekt – det er en måde at tænke lufthavn på. Vi bygger et miljø, der skaber værdi for både virksomheder, lokalsamfundet, regionen og Danmark som helhed, sammenfatter Ronny Lilienvald.
Nøgleord
Kontakter
Dan PrangsgaardSenior Manager Presse & Public Affairs
Tlf:29239210dpr@bll.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Vestdanskerne fløj mere: Billund Lufthavn voksede 7 procent i juli3.8.2026 10:21:53 CEST | Pressemeddelelse
Nye flyruter, en stærk chartertrafik og fortsat stor rejselyst sendte 377.744 passagerer gennem Billund Lufthavn i juli. Dermed blev juli årets travleste måned med en vækst på 7,3 procent sammenlignet med samme måned sidste år.
Motorvejsudvidelse styrker adgangen til Billund Lufthavn21.7.2026 08:09:26 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af E45 giver hurtigere og mere stabile rejser til Billund Lufthavn og gør lufthavnen tilgængelig for flere rejsende.
Stor kampagne sætter Sydjylland på det norske feriekort13.7.2026 08:00:29 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er et populært ferieland blandt nordmænd. Men når mange allerede kender landet godt, kræver det nye fortællinger at vække nysgerrigheden og give dem lyst til at vende tilbage.
Skolernes sommerferie giver travlhed i Billund Lufthavn: Her er de syv råd, der sparer tid7.7.2026 07:36:21 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien er højsæson i de danske lufthavne. Derfor opfordrer Billund Lufthavn nu rejsende til at bruge få minutter på at forberede sig hjemmefra. Det kan være forskellen på en rolig start på ferien – eller unødig stress, allerede inden flyet letter.
Stærk start på sommeren i Billund Lufthavn1.7.2026 14:41:24 CEST | Pressemeddelelse
Med skolernes sommerferie skifter Billund Lufthavn nu gear. De kommende uger vil terminalen summe af forventningsfulde ferierejsende, der drager mod sol, storbyer og oplevelser rundt om i verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum