Omar Marzouk accepterer byrettens dom
12.5.2026 12:09:12 CEST | WeDoCommunication | Pressemeddelelse
Retten på Frederiksberg fastslog den 17. april 2026 som den tredje instans, at forfatter Sara Omar ud fra sin aftale har ret til at hindre brugen af filmoptagelser af hende, og at hun har krav på beskyttelse mod modparternes krænkende brug af optagelserne. Forfatter Sara Omar vil ikke kræve erstatning fra Omar Marzouk, efter at han nu har meddelt, at han accepterer byrettens dom om, at forbuddet er permanent og at Sara Omar har krav på beskyttelse mod krænkende brug af optagelserne.
“Det vigtigste er for mig, at domstolene nu for tredje gang har afgjort, at optagelserne ikke kan bruges i strid med aftalerne med Manyar Parwani og Omar Marzouk. Og at jeg har rettens ord for, at jeg har ret til beskyttelse mod det skadelige forløb, jeg har været udsat for, hvor modparterne har krænket mig groft og ødelagt mit omdømme i offentligheden,” udtaler Sara Omar.
Sagen udspringer af et dokumentarprojekt om forfatter Sara Omar, hvor der i perioden 2018-2019 blev foretaget omfattende lyd- og billedoptagelser. Retten på Frederiksberg nedlagde allerede i 2022 forbud mod offentliggørelse af materialet og fastslog, at Sara Omar havde sandsynliggjort sin ret til at forhindre offentliggørelsen. Østre Landsret stadfæstede forbuddet i 2023.
Sara Omars advokat, Erik Nyborg udtaler:
“Tre instanser er nu nået frem til samme grundlæggende resultat i de centrale juridiske spørgsmål. Det er derfor vores vurdering, at rettighedsspørgsmålet er fastslået meget klart. Så klart, at en anke vil fremstå helt ubegrundet.”
Forfatter Sara Omar udtaler endvidere:
“Efter mange års offentlig og systematisk udskamning af min person, mit arbejde for kvinder og børns rettigheder og af mit forfatterskab, er jeg oprigtigt glad for at det danske retssystem så tydeligt konkluderer, at mine rettigheder som kvinde og forfatter ikke skal krænkes.”
Kontakter
Anna ThygesenKommunikationsrådgiver
Tlf:2015 1745anna@wedocommunication.dkFølg pressemeddelelser fra WeDoCommunication
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WeDoCommunication
Forfatteren Sara Omar vinder forbudssagen mod Manyar Parwani og Omar Marzouk17.4.2026 14:09:34 CEST | Pressemeddelelse
Retten på Frederiksberg har i dag, den 17. april 2026, givet forfatter Sara Omar fuldt medhold i, at der skal nedlægges et endeligt forbud mod Omar Marzouk og Manyar Parwanis offentliggørelse af en række film- og lydoptagelser optaget af Parwani med henblik på en dokumentarfilm. Dommen betyder, at det midlertidige forbud, som Sara Omar i både 2022 og 2023 fik medhold i, nu stadfæstes og gøres permanent. Sagen har været behandlet over seks retsdage ved Retten på Frederiksberg og har handlet om Omar Marzouk og Manyar Parwanis uberettigede brug af optagelser efter ophør af en aftale med Sara Omar om en dokumentarfilm. Sagen har efter Sara Omars opfattelse aldrig handlet om ytringsfrihed, men om krænkelse af hendes rettigheder, integritet samt brud på den aftale, der lå til grund for dokumentarprojektet. Retten udtaler i sit domsresumé: “En filminstruktør og en producer er uberettiget til at viderebringe enhver billede- eller lydoptagelse af en forfatter foretaget i perioden fra den 30. ja
Justifikationssag: Sara Omar mod Manyar Parwani og Omar Marzouk indledes 13. januar 2026 - seks retsdage fastsat8.1.2026 13:57:35 CET | Pressemeddelelse
Retten på Frederiksberg har berammet seks retsdage i justifikationssagen, hvor forfatter Sara Omar er sagsøger mod filminstruktør Manyar Parwani og komiker Omar Marzouk. Hovedforhandlingen begynder tirsdag den 13. januar 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum