Ny rapport: Hver anden offentlige mellemleder overvejer at stoppe

Derfor overvejer over halvdelen at forlade deres lederjob. Det viser en rapport fra Københavns Professionshøjskole, som bygger på svar fra over 700 mellemledere i bl.a. dagtilbud, skoler, hospitaler, hjemmepleje, botilbud og ældrecentre.

De blev ledere for at gøre en forskel for borgerne, men virkeligheden rammer dem hårdt i form af store mængder administration – og en markant mangel på tid, tillid og ressourcer til at løse lederopgaven.

Det viser rapporten ’Arbejdslivet som leder i det offentlige’, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 723 mellemledere ansat inden for bl.a. børne-, skole-, social- og sundhedsområdet, og som er udarbejdet af forskere på Københavns Professionshøjskole.

Et markant resultat er, at over halvdelen (55 procent) af lederne inden for det sidste halve år har overvejet at forlade jobbet. Lederne angiver de primære årsager som arbejdspres og manglende indflydelse i jobbet. Som en oversygeplejerske på et hospital siger:

(…) Om fremtiden tænker jeg, at jeg ikke er sikker på, om jeg holder til det i længden og bruger mange ressourcer på at tænke på arbejde i fritiden. Så ja, jeg har overvejet jobskifte på grund af arbejdspres og måden mine ressourcer bruges på.

Det er et kæmpe problem, mener Nana Vaaben, som er docent og ph.d. på Københavns Professionshøjskole og en af forskerne bag rapporten.

”Alt for mange ledere på de store velfærdsområder oplever, at de har svært ved at lykkes med ledelsesopgaven. For mange af dem matcher lederjobbet i praksis ikke med deres egne forestiller om, hvad ledelse er, og med det behov for faglig ledelse, de møder ude i praksis. Vi har brug for dygtige ledere i velfærdssamfundet, der kan lykkes med lederopgaven – og som ønsker at blive i jobbet,” siger hun.

I rapporten peger forskergruppen på en række konkrete anbefalinger.

”Det er bl.a. vigtigt, at ansvar og indflydelse følges bedre ad. Rapporten viser, at lederne i høj grad er frustrerede over at være sat uden for indflydelse, og at for meget bliver styret ’oppefra’. Samtidig skal vi have større fokus på, at god ledelse ikke kan kompensere for strukturelle problemer. Lederne har en oplevelse af at skulle kompensere, fylde huller, strække, bøje og forhandle sig frem i modvind. Man kan sige, at de oplever, at de bliver brugt som gaffatape og polyfilla i den offentlige sektor. Men strukturelle problemer skal løses strukturelt og skal ikke skubbes ud på mellemlederne,” siger Nana Vaaben.

Forskerne forventede at se en forskel mellem de forskellige sektorer, men svarene er meget enslydende på tværs af faggrupper:

”Lederne har generelt set brug for bedre samarbejde med deres egne chefer og et større ledelsesrum for at kunne og ville løfte opgaven,” siger Nana Vaaben.

Fx svarer en distriksleder i hjemmeplejen:

Det frustrerer mig at jeg, som mellemleder har en leder, der overvåger alt jeg gør, og ofte i detaljer fortæller mig, hvordan jeg skal gøre det ene eller det andet.

Og en pædagogisk leder i en daginstitution siger:

”Manglende tillid til mig som leder. Alt for mange ’gode’ ideer oppefra og detailregulering af mit ledelsesrum.”

De ledere, der svarer, at de trods vilkårene vælger at blive i lederjobbet, gør det ofte af hensyn til medarbejderne. Det gælder fx denne afdelingsleder på en folkeskole:

”Jeg har for travlt til at søge noget andet og holder af mit team og håber (måske naivt) på, at det bedres…”

Rapporten Arbejdslivet som leder i det offentlige er udgivet af Københavns Professionshøjskole i maj 2026 og er udarbejdet af Sarah Grams Davy, Lisa Dahlager, Sofie Skovdal Mouritzen, Rikke Horup og Nana Vaaben.

For yderligere oplysninger:

Marianne Meinke, kommunikationskonsulent, mail: mamei@kp.dk ,tlf.: 60 45 66 81

Nana Katrine Vaaben, docent, mail: nava@kp.dk, tlf.: 40 51 60 18