Ny omkoblingsplads til lange vogntog åbner ved Vejle Ø
12.5.2026 06:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet åbner i dag en ny omkoblingsplads ved Vejle Ø, som giver transportører bedre muligheder for at bruge de længere og mere effektive EMS2-/dobbelttrailervogntog og derved transportere mere gods ad gangen.

Siden efteråret 2025 har Vejdirektoratet været i gang med at anlægge pladsen ved Vejle Ø, som ligger cirka 2,5 kilometer fra tilslutningsanlæg 59 ved Hornstrup. Pladsen ligger på et areal på ca. 10.000 m2, som Vejdirektoratet har erhvervet af Vejle Kommune.
Omkoblingspladsen ved Vejle er etableret som led i udvidelsen af forsøgsordningen med EMS2-vogntog. Den nye plads skal gøre det lettere for vognmænd og distributører at koble vogne fra eller til, inden lastbilerne fortsætter på det øvrige vejnet som almindelige lastbiler eller som modulvogntog, også kaldet EMS1-vogntog. På pladsen er der afmærket båse på 34 meter, hvor chaufføren kan til- eller frakoble dele af de lange vogntog.
Projektleder i Vejdirektoratet, Martin Frimann Mortensen, glæder sig over, at transportbranchen nu får endnu bedre adgang til EMS2-vejnettet.
"Vi ved, at den nye omkoblingsplads ved Vejle er længe ventet blandt vognmænd og distributører. Og derfor er jeg glad for, at de første lastbiler nu kan benytte pladsen her ved Vejle," siger Martin Frimann Mortensen.
Den nye plads er åben for alle transportører, der kører med EMS2-vogntog.
Bedre forhold for transportører
Siden 2024 har det været muligt at køre med EMS2-vogntog på strækningen mellem Aarhus og Høje Taastrup, samt videre til Sverige, som led i en forsøgsordning. Med den nye omkoblingsplads i Vejle, der har kapacitet til at seks EMS2-vogntog kan omkoble samtidig, bliver ordningen altså udvidet yderligere til glæde for transportbranchen.
Det er Forstas A/S, der har stået for etableringen af omkoblingspladsen i Vejle.
Vejdirektoratet er desuden ved at færdiggøre en lignende omkoblingsplads ved Tietgenbyen ved Odense, som efter planen står klar inden sommeren.
Finansiering
Omkoblingspladserne ved Vejle og Odense er etableret med midler fra Infrastrukturplan 2035, hvor der er afsat 40 millioner kroner fra land- og bypuljen til de to projekter.
Fakta
-
Udtrykket EMS anvendes i EU-sammenhæng om konceptet European Modular System, som er vogntog, og består af mere end to køretøjsmoduler, hvor containere, lad mv. kan anvendes i intermodale transporter, herunder i forbindelse med jernbane- og skibstransport.
-
EMS-vogntog er længere end konventionelle vogntog.
-
EMS1 er betegnelsen for lange modulære vogntog med en totallængde op til 25,55 meter og EMS2 er betegnelsen for modulære vogntog over 25,55 meter, afhængig af varianter og regler i de enkelte lande.
-
EMS2 må være op til 34 meter og op til 74 tons. Det stiller særlige krav til vejnettet, da de lange vogntog skal kunne dreje og parkere. Det godkendte vejnet er derfor særligt indrettet til EMS2.
Kontakter
Martin Frimann MortensenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:7244 2711Tlf:4041 8898mfm@vd.dkJeppe Lefoli ErnstKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 11 19 90jle1@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Troldhedestien i Kolding spærres under motorvejen12.5.2026 12:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 25. maj til den 23. juli spærres den tunnel, der fører Troldhedestien under Sønderjyske Motorvej i Kolding. Spærringen betyder, at cyklister og gående må ud på en omvej for at krydse motorvejen.
Kortvarig spærring ved frakørsel 62 Kolding Ø12.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frakørsel 62 Kolding Ø på Sønderjyske Motorvej vil være spærret to aftener og nætter i sydgående retning mod Kolding mellem den 18. og 20. maj.
E45 skal have ny asfalt ved Haderslev12.5.2026 10:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra søndag 17. maj og cirka syv uger frem udfører Vejdirektoratet asfaltarbejde på E45 Sønderjyske Motorvej ved Haderslev. Arbejdet finder sted i begge køreretninger.
Onsdag bliver den travleste dag i kristi himmelfartsferien11.5.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet forventer ekstra mange biler på vejene i dagene omkring kristi himmelfart, når mange danskere tager på miniferie, i sommerhus eller besøger familie og venner. Særligt onsdag eftermiddag og torsdag formiddag er der risiko for kø og forlænget rejsetid.
Ny asfalt på Randersvej ved Hadsund8.5.2026 13:55:23 CEST | Pressemeddelelse
Fra søndag den 10. maj udskifter Vejdirektoratet asfalten på Randersvej ved Hadsund. Arbejdet forventes at vare cirka fem uger og vil i perioder påvirke fremkommeligheden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum