Danskerne har fået øjnene op for Albanien – Apollo udvider med nyt sommerrejsemål
13.5.2026 08:00:00 CEST | Apollo Rejser | Pressemeddelelse
Albanien er ikke længere et hemmeligt rejsetip. Salget af Apollos rejser til landet vokser markant, og nu udvider rejsearrangøren sit sommerprogram med nye pakkerejser til Durres Riviera – med afrejse fra København, Aalborg og Billund.

Siden Apollo for over ti år siden sendte de første chartergæster til kystbyen Saranda, er interessen for Albanien steget støt. I år tager efterspørgslen endnu et spring frem, og sommersalget ligger aktuelt 20 procent over sidste års niveau. Det placerer Albanien blandt Apollos mest populære sommerdestinationer.
– Albanien rammer noget, mange rejsende leder efter lige nu: smukke strande, autentiske oplevelser, god mad og et prisniveau, hvor flere kan være med. Det er gået fra at være et alternativt valg til et helt oplagt sommerrejsemål for mange danskere, siger Glenn Bisgaard, salgsdirektør i Apollo Rejser.
Durres Riviera: strandliv tæt på kultur
Den voksende interesse betyder, at Apollo nu føjer Durres Riviera til programmet. Rejserne går med rutefly til Tirana, efterfulgt af transfer til Durres Riviera.
Durres Riviera er kendt for sine lange sandstrande, rolige stemning og familievenlige hoteller – kombineret med muligheden for nemt at tage på udflugter til Tirana og andre historiske seværdigheder.
– Med ruteflyspakker får vi større fleksibilitet og kan åbne nye områder, som passer perfekt til både familier og par. Durres Riviera giver strandferie i klassisk forstand, men med kultur og storbyoplevelser lige i nærheden, siger Glenn Bisgaard.
Fra København går rejsen direkte til Tirana, mens den fra Billund og Aalborg indebærer én mellemlanding. Rejsen inkluderer både fly, hotel, transfer og personlig service i én samlet pakke – på samme måde som Apollos traditionelle charterrejser.
Afrejse til Albanien sommeren igennem fra:
- København – Saranda / Durres Riviera
- Aalborg – Saranda / Durres Riviera
- Billund – Saranda / Durres Riviera
Nøgleord
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dkBilleder
Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Danskerne er bedst i Norden til at holde ferie uden arbejde12.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens nordmænd og svenskere tager arbejdet med på ferie, er danskerne bedst i Norden til at koble af. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse gennemført af Apollo.
Nyhed! Apollo lancerer kombinationsrejser i Thailand4.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan du opleve flere destinationer i Thailand på én og samme ferie.
Ny trend: Ferier med både puls og pause1.6.2026 08:14:39 CEST | Pressemeddelelse
Velvære og aktivitet smelter i stigende grad sammen, når europæerne planlægger deres ferie. En ny rejserapport fra DERTOUR Group viser, at stadig flere ønsker at kombinere træning og mental restitution på én og samme ferie.
Apollo Sports lancerer eksklusivt catski-eventyr i Bakhmaro, Georgien26.5.2026 13:20:52 CEST | Pressemeddelelse
Apollo Sports udvider nu sit udvalg af skirejser og lancerer en ny og spektakulær skioplevelse: catski i Bakhmaro, Georgien. Rejsen henvender sig til erfarne ski- og snowboardkørere, som søger uberørt puddersne, storslået natur og et eventyr langt væk fra de traditionelle alpindestinationer.
Nyhed: Apollo lancerer rejser til Peloponnes18.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rejsearrangøren udvider Grækenlandsprogrammet med fem nye feriebyer via pakkerejser med rutefly.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

